Travlhed på internatet: knap 1000 dyr fik nye hjem
Der er kommet nyt liv i internatet i Tingskoven efter Dyrenes Beskyttelse overtog Dansk Dyreværn Århus. I 2022 fandt internatet således nye hjem til 966 dyr. Det bekræfter internatlederen i, at der er behov for et stort dyreinternat i Aarhus-området.
- Der var et stort behov for at kunne hjælpe dyrene, hvilket vi har kunne se på antallet af henvendelser og dyr vi har fået ind. Og vi har kunne løfte opgaven – ikke mindst fordi der er blevet taget så godt imod Dyrenes Beskyttelse i Århus, siger Rolf Nordentoft, internatleder på Dansk Dyreværn Århus.
Travlheden på Århus Internat afspejler udviklingen på landsplan, hvor Dyrenes Beskyttelses ti internater satte rekord med 9085 formidlede dyr i 2022 – 12 procent flere end i 2021.
Et kattens år
Særligt kattene har fyldt meget på internatet i Aarhus i 2022, hvor hele 771 katte og killinger fik i 2022 et nyt hjem.
- Året har virkelig været et vildt katteår. Vi har fundet hjem til mange flere katte, end vi havde forestillet os muligt, og der er kommet nye killinger til hele året igennem, siger Rolf Nordentoft.
Det kan kun lade sig gøre at hjælpe et så stort antal katte og killinger, fordi de kommer i pleje hos frivillige, mens de bliver klar til adoption. 148 personer eller husstande har været plejefamilier i 2022, og 454 killinger er blevet flasket op og plejet af frivillige i Århus.
- Vi har haft nogle virkelig grimme sager, blandt andet katten Scarlett som var blevet hængt i en skraldespand og flere sager hvor papkasser er blevet efterladt foran internatet. Dumping er bare dybt uansvarligt og tarveligt. Hvis man ikke kan passe sine dyr længere, så kan man i det mindste sørge for at de kommer videre på en god måde, siger Rolf Nordentoft.
Fast dyrlægeklinik på internatet
Dyrenes Beskyttelse har et stort korps af frivillige, som tager rundt og hjælper dyr på baggrund af henvendelser fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Det har betydet, at der nu kommer dyr ind på internatet døgnet rundt, så der generelt er mere travlt. De mange nye dyr, har også betydet andre ændringer hos Dansk Dyreværn Århus.
- Vi har lavet en generel revurdering af alt, der foregår på internatet og en af de ting, som har stor betydning, er, om dyrene kan komme til dyrlæge hurtigt, og at den proces foregår uden stress. Vi har derfor fået etableret dyrlægeklinik med fast dyrlæge tilknyttet, og det har gjort en stor forskel for dyrene, siger Rolf Nordentoft.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Uerfarne rålam i trafikken: Maj byder på mange påkørsler25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af foråret begynder sidste års rålam at færdes rundt alene i søgen efter deres eget område at slå sig ned i. De er uerfarne og har derfor heller ikke helt styr på farerne i trafikken. Det medfører, at maj er en af de måneder med flest hjortepåkørsler.
Tre konkrete tiltag: Sådan sameksisterer vi med ulven23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Paintballkugler, vogterhunde og en langt større anvendelse af ulvesikkert hegn skal være med til at sikre sameksistensen med ulve, lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse.
Kattekillinger i nød: Dyrenes Beskyttelse mangler plejefamilier til udsatte killinger16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udsigten til en sæson med tusindvis af efterladte og indleverede kattekillinger får Dyrenes Beskyttelse til at efterlyse plejefamilier, der kan være med til at sikre killingernes overlevelse.
Lange liv i mistrivsel: Forskning afslører voldsomme problemer hos papegøjer i fangenskab15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De er ensomme, lever i for små bure og har ingen mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Et nyt studie viser, at livet i fangenskab har store konsekvenser for papegøjer.
Fyldt til bristepunktet: Internater vrimler med kaniner på kritisk tidspunkt3.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På Dyrenes Beskyttelses internater bliver der i øjeblikket indleveret mange kaniner. Det er en bekymrende tendens, da højsæsonen for kaniner nærmer sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum