Børn og unge med handicap skal inkluderes i fritidsfællesskaber
Lolland Kommune skal i de kommende tre år være med til at modne Social- og Boligstyrelsens indsats for inklusion af børn og unge med handicap i fritidsfællesskaber. I Lolland Kommune retter projektet sig mod eleverne på Specialskolen Lolland, og det vil både involvere flere sektorer i kommunen og lokale foreninger og idrætsorganisationer. Det tætte, tværfaglige samarbejde skal sikre, at indsatsen kommer hele vejen rundt om alle forhold, der har betydning for de børn og familier, det handler om.
De tre sektorer, der bliver en del af projektet, er Skole og Dagtilbud, Børn, Unge og Familie og Kultur, Fritid og Borgerservice. Sidstnævnte, som er hovedansvarlig for projektet, har i forvejen fokus på at bygge bro mellem borgerne og foreningerne i kommunen:
”Vi fremhæver ofte det lokale foreningsliv som noget særligt og betydningsfuldt for borgerne i Lolland Kommune, og det skal det gerne blive ved med at være. Ikke kun for de få, men for alle. For at vi kan lykkes med det, skal vi tage hensyn til, at ikke alle har de samme ønsker eller forudsætninger for at deltage i fritidsfællesskaberne,” fortæller formand for Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget Martin Boesen og fortsætter:
”Vores brobygningskonsulenter arbejder målrettet med at hjælpe flere ind i de lokale fritidstilbud. Men som i resten af landet oplever vi også, at der er behov for en forstærket indsats over for børn og unge med særlige behov, som på grund af forskellige barrierer endnu ikke gør brug af tilbuddene. Derfor er vi i udvalget glade for, at vi med ressourcer fra Social- og Boligstyrelsen nu får mulighed for at arbejde mere dybdegående og helhedsorienteret med at hjælpe flere til at få glæde af alle de fordele, der er ved at deltage i fritidsfællesskaberne. Især er det godt, at der kommer fokus på at støtte foreningerne i at modtage og inkludere handicappede børn og unge. Vi er samtidig taknemmelige for opbakningen fra vores foreninger, frivillige og idrætsorganisationer, som er afgørende for, at vi kommer godt i mål,” siger han.
Også formand for Børne- og Skoleudvalget Thomas Østergaard glæder sig over samarbejdet til fordel for børn og unge på Specialskolen Lolland:
”Når langt størstedelen af børn og unge med handicap endnu ikke benytter de lokale fritidstilbud, så er det jo ikke fordi, det ikke interesserer dem. Det handler snarere om, at de og deres familier i mange tilfælde har brug for hjælp til at finde ud af, hvilken fritidsaktivitet der passer til dem og den rette støtte til at komme godt i gang. Projektet gør det muligt for os at skabe et solidt samarbejde på tværs af skolens personale, sundhedsplejersker, foreninger og idrætsorganisationer, hvor alle bliver klædt fagligt på til opgaven, og hvor vi kommer hele vejen rundt om de udfordringer, der kan være,” siger Thomas Østergaard og tilføjer:
”For mange af de her børn og unge er der behov for en tryg vej ind i de lokale fritidsfællesskaber. Derfor giver det god mening at starte med at introducere dem for forskellige aktiviteter i deres vante miljø på skolen og hele vejen igennem tage hensyn til deres og familiernes ønsker. Det skal være lysten, der driver værket, og det skal foregå i familiernes eget tempo.”
Tiltag
For at hjælpe børn og unge med handicap til at blive en del af fritidsfællesskaberne er der blandt andet planlagt følgende tiltag i Lolland Kommune:
- Der er indgået partnerskabsaftale mellem Lolland Kommune og lokale foreninger. I første omgang Holeby Idrætsforening og Rudbjerg Forenede Boldklub.
- Der er indgået partnerskabsaftale mellem DGI Storstrømmen, DBU Lolland-Falster, Sportsrådet, Frivilligcenter Lolland (BROENLolland), Børn, Unge og Familie (Sundhedsplejen), Skole og Dagtilbud (Specialskolen og Ungdomsskolen) og Kultur, Fritid og Borgerservice.
- I projektperioden ansættes en DGI-Brobygger tilknyttet specialskolen 30 timer om ugen. Brobyggeren skal i samarbejde med velkomstguide i foreningerne sørge for at barnet/den unge får en god start i en forening.
- Familierne tilbydes individuelle brobygningsforløb.
- Der afprøves fællesskabende aktiviteter på alle Specialskolen Lollands afdelinger som en del af det pædagogiske arbejde. Foreninger planlægger strukturerede og tilpassede forløb på skolen, der fører videre ud i fritiden.
- Emnet ”Deltagelse i fritidsfællesskaber” bliver et fast punkt i trivselssamtalerne med sundhedsplejersken og i skole-hjem-samtalerne.
- Familierne tilbydes at deltage i weekend-arrangementer, der bidrager til børn og unges motivation for at deltage i fritidsfællesskaber
- Der gennemføres temadage for nøglepersoner på tværs af sektorer med henblik på at udarbejde model for roller og opgaver.
- Der gennemføres lokale workshops for sundhedsplejersker, lærere, pædagoger, ergoterapeuter og samarbejdspartnerne i ungdomsskoler og foreninger.
Om projektet
Social- og Boligstyrelsens initiativ ”Børn og unge med handicap – inklusion i fritidsfællesskaber” har til formål at bidrage til at forebygge social isolation, ensomhed og mistrivsel blandt børn og unge med handicap. Det skal ske gennem tilpasning og modning af en indsats for inklusion af børn og unge med handicap i fritidsfællesskaber.
Modningsprojektet løber fra år 2022 til 2025, og følgende fire kommuner er udvalgt til at deltage: Lolland Kommune, Allerød Kommune, Brønderslev Kommune og Varde Kommune. Initiativet evalueres af VIVE og finansieres af Social- og Boligstyrelsen. Projektmidlerne, som Lolland Kommune får tildelt, udgør 3.278.245 kr.
Læs mere om projektet på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside: Børn og unge med handicap – inklusion i fritidsfællesskaber | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
Nøgleord
Kontakter
Martin BoesenFormand for Fritids-, Kultur- og FolkesundhedsudvalgetLolland Kommune
Tlf:23 82 34 79Thomas ØstergaardFormand for Børne- og SkoleudvalgetLolland Kommune
Tlf:41 42 21 28Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Høj kvalitet i kommunens dagtilbud: Børne- og Skoleudvalget sikrer bedre rammebetingelser5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny tildelingsmodel, ny støttestruktur, ekstra midler og gæstehuse til de mindste. Det er nogle af de tiltag, der skal være med til at skabe en høj faglig kvalitet i kommunens dagtilbud i de kommende år.
Rikke Jensen stopper som direktør i Lolland Kommune2.6.2025 14:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som direktør i Lolland Kommune er det blevet tid til at prøve noget nyt. Sådan kan regnebrættet gøres op for Rikke Jensen, der har valgt at sige sit job op med udgangen af juni måned. Det betyder i første omgang en omrokering af direktionens ansvarsområder.
Ny velkomstshop skal give tilflyttere en god start på Lolland20.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lolland Kommune lancerer nu en digital velkomstshop i samarbejde med lokale aktører. Velkomstshoppen skal gøre det nemmere for tilflyttere at finde sig til rette og blive en del af det lokale fællesskab. Med velkomsthoppen får nye borgere bedre mulighed for at gå på opdagelse i kommunens rige kultur- og fritidsliv.
Stærkt samarbejde sikrer lokal tandregulering til børn og unge i Lolland Kommune15.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i Lolland Kommune kan igen få tandregulering tæt på hjemmet. Det skyldes et godt og velfungerende samarbejde mellem kommunen og den private virksomhed Tandreguleringshuset, som siden januar 2025 har stået for behandlingen i Nakskov. Aftalen sikrer en stabil og fremtidssikret løsning, hvor faglighed og nærhed går hånd i hånd.
Teatermagi ruller ind på Maribo Torv: Det Kongelige Teaters Postyrium gæster Lolland1.5.2025 09:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn i Lolland Kommune kan glæde sig til en ganske særlig kulturoplevelse, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, kommer til Maribo Torv. I dagene 6.-10. maj får alle børn og deres voksne mulighed for at prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Postyrium løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, teatret kan. Det er gratis at være med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum