De nordiske lande gentager Rusland-opfordring til IOC

IOC arbejder på at få de russiske atleter og atleterne fra Belarus tilbage i den olympiske varme. Men tiden er ikke moden til disse overvejelser, da intet har ændret sig i forhold til Ruslands brutale krig mod Ukraine. Det er budskabet i en fælles udtalelse fra de nationale sportsforbund samt olympiske og paralympiske komitéer i de nordiske lande. Udtalelsen er i dag sendt til en række store internationale idrætsorganisationer – blandt andet til den internationale olympiske komité (IOC).
”Vi synes, det er alt for tidligt at tale om at tage russiske atleter og atleter fra Belarus ind i den olympiske varme, for situationen i Ukraine er lige så forfærdelig, som da Rusland begyndte invasionen og IOC udelukkede de to lande,” siger Hans Natorp, der er formand for DIF, som er olympiske komité i Danmark.
”Uanset, hvilken beslutning IOC ender med at træffe, vil det skabe uro. Men vi står fast på, at vi ikke ønsker russiske og hviderussiske atleter til OL. Hvis de kommer med, vil det også få store negative konsekvenser for IOC i kraft af manglende opbakning fra politikere og befolkningerne i de europæiske lande,” vurderer Hans Natorp.
Ingen dansk boykot
Han udelukker dog på forhånd, at Danmark skal boykotte legene i Paris, hvis IOC vælger at gå imod de nordiske landes holdning.
”Modsat Rusland bruger vi ikke vores atleter som et politisk værktøj, så selvfølgelig skal de konkurrere i Paris. Desuden ville en sportslig boykot eller en boykot fra det officielle Danmark gå ud over de franske værter, som ingen aktie har i Rusland-diskussionen,” understreger DIF-formanden.
Nedenfor er ordlyden af den fælles nordiske udtalelse, der i dag er sendt til IOC, EOC (de europæiske olympiske komitéer), ANOC (sammenslutningen af olympiske komitéer) og IPC (det internationale paralympiske forbund).
1) The situation with the war in Ukraine has not changed.
2) Therefore, we stand firm in our position, not to open for Russian and Belarusian athletes and officials in international sports participation.
3) Now is not the right time to consider their return; that is our position.
4) We, the Nordic Olympic and Paralympic Committees and Confederations of sports, take this opportunity to reaffirm our steadfast support once again with the Ukrainian people and the demand for peace.
5)The Nordic Olympic and Paralympic Committees and Confederations of sports will work together and in close dialogue with relevant stakeholders to evaluate and continuously monitor the situation closely.
Nøgleord
Kontakter
Hans NatorpFormand for Danmarks Idrætsforbund
Tlf:31444015hna@dif.dkLars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:23323784lhe@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Børneboom i idrætsforeninger trods faldende børnetal6.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er medlemstallene blandt børn op til og med 12 år i idrætsforeningerne under DIF og DGI steget med 11 procent, selvom indbyggertallet i samme målgruppe er faldet i perioden. Det skyldes ikke mindst skræddersyede tilbud til de mindste og fokus på leg og udvikling.
DIF-idrættens Folkemøde: Morgenløb med skovrejsning og kørestolsrugby mellem politikere og veteraner4.6.2025 13:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund deltager på Folkemødet i debatter og sætter politikerne i bevægelse. Start fredagen med morgenløb og skovrejsning i Bornholms flotte natur og kom til debat om blandt andet idrættens betydning for børn og unges trivsel og moralske dilemmaer i valg af værtsnationer til store events.
Presseinvitation: Kom til DM-ugen 20253.6.2025 15:27:22 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen vender i år tilbage til Aalborg 23. juni til 29. juni 2025 med DM i blandt andet cykling, speedway, bordtennis, vægtløftning, tennis og 30 øvrige sportsgrene. Deadline for akkreditering til det store sportsevent er onsdag 11. juni.
Partnerskab sikrer store oplevelser til DIF DM-ugen28.5.2025 08:58:09 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Spar Nord Fonden har forlænget partnerskabet for de kommende to års DIF DM-ugen. Det betyder, at der - udover ved den kommende DM-ugen i 2025 - også etableres en stor Spar Nord Fondens kom-og-prøv-park ved såvel DM-ugen i 2026 og 2027.
DIF Skole OL indgår samarbejde med Solsikkeprogrammet til årets Skole OL-finale i København27.5.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Skole OL-finalen løber af stablen til juni i København, bliver det med et nyt og vigtigt samarbejde i bagagen. DIF Skole OL har nemlig indgået et nyt samarbejde med Solsikkeprogrammet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum