Presseinvitation: Kom til DM-ugen 2025
3.6.2025 15:27:22 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen vender i år tilbage til Aalborg 23. juni til 29. juni 2025 med DM i blandt andet cykling, speedway, bordtennis, vægtløftning, tennis og 30 øvrige sportsgrene. Deadline for akkreditering til det store sportsevent er onsdag 11. juni.

DIF DM-ugen vender i år tilbage til Aalborg 23. juni til 29. juni. Her skal kåres hele 125 danske mestre på tværs af 35 sportsgrene.
DIF DM-ugen er Danmarks helt eget ’mini-OL’. Eventet, hvor både verdensstjerner, talenter og legender konkurrerer om at bliver Danmarks bedste i netop deres sportsgren.
Alle pressefolk til DM-ugen 2025 – både skrivende og fotografer - bedes akkreditere sig senest onsdag den 11. juni 2025 via formularen på denne side: https://www.dif.dk/dm-ugen/presse/presseakkreditering
Med en akkreditering får du adgang til alle DIF DM-ugens mesterskaber og events, du er sikret adgang til eventets to pressecentre, ligesom du vil modtage pressekit og daglige opdateringer om resultater og aktiviteter under DIF DM-ugen. Det står dig naturligvis frit for, om du som journalist eller fotograf dækker alle dage under DM-ugen eller nøjes med at dække udvalgte mesterskaber og events.
Hvad enten du repræsenterer et lokalt, regionalt- eller landsdækkende nyheds- eller sportsmedie byder DIF DM-ugen på et arsenal af mulige historier inden for elitesport, konkret resultatstof, eventjournalistik, idrætspolitik og idrætstendenser. Læg dertil et utal af stærke personhistorier inden for samtlige 35 sportsgrene.
Tennis og speedway er først i vælten
DIF DM-ugen skydes officielt i gang mandag d. 23. juni 2025 med DM i tennis. Gradvist bliver flere og flere danmarksmesterskaber sat i gang i løbet af ugen, og det hele afsluttes med et brag søndag d. 29. juni med blandt andet DM i beachvolleyball, DM i breakdance og ikke mindst DM i landevejscykling. Her skal Danmarks største cykelstjerner som Mads Pedersen, Kasper Asgreen og Cecilie Uttrup Ludwig konkurrere om DM-titlen og dannebrogstrikoten med en unik afslutning på Limfjordsbroen i hjertet af Aalborg. Første DM-guldmedalje under DIF DM-ugen uddeles onsdag den 25. juni ved DM i speedway (køres i Brovst).
Se hele DM-ugens program her:
Program | DIF
For spørgsmål vedr. akkrediteringen eller eventet generelt kontakt DM-ugens presseansvarlige Louise Dyring Mbae: ldm@dif.dk og/eller Jacob Bech Andersen: jaa@dif.dk.
Sportsgrene ved DIF DM-ugen 2025
Atletik (udvalgte discipliner)
Basketball (3x3)
Beachvolleyball
Biathlon orienteering
Billard (9-Ball-pool)
Bordtennis
Boksning (Øst mod Vest - ikke officielt DM.)
Bowling
Bueskydning
Cykling (linjeløb og enkeltstart)
Dans (standard, latin, breaking mm.)
Dart
Funktionel Fitness
Hockey
Idrætsgymnastik
Kano og kajak (maraton)
Krolf
Minigolf
Motorsport (speedway)
Orientering (knock-out-sprint)
Padel
Parasport (goalball og powerchair football)
Petanque
Pickleball
Rally (sprint)
Skydning
Styrkeløft
Svømning (high diving og åbent vand )
Tennis
Vægtløftning
Wakeboard
Vi ses til DM-ugen - læs mere om eventet her: www.dif.dk/dm-ugen
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
Sønderjyske Kvindehåndbold skal hjælpe unge videre i livet29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderjyske Kvindehåndbold og Aabenraa Kommune bliver som de første i Sønderjylland en del af Startblokken – et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
Succesrig medaljefest til DIF DM-igen28.6.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2.200 atleter i 46 sportsgrene fordelte 145 guldmedaljer mellem sig i varme Herning, hvor flere end 150.000 tilskuere og endnu flere DR-seere rundt om i Danmark så med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum