Sinatur kåret som ’Verdens Bedste Indkøber 2022’
Prisen uddeles til en virksomhed, institution eller organisation, som har ydet et særligt bidrag til ét eller flere af Verdensmålene gennem deres indkøb. Det er især det systematiske samarbejde med leverandører og sit leverandørkodeks, som Sinatur Hotel & Konference bliver belønnet for.
Kun muligt at nå sammen med leverandører
I indstillingen hedder det: ”Sinatur har selv meget ambitiøse ansvarlighedsmål - blandt andet om at blive CO2 positive, kun købe danske produkter, der er certificerede og/eller fra mere bæredygtige virksomheder - og når det gælder fødevarer - med et fokus på økologi og lokale varer. Alle sammen mål, som kun er mulige at nå, hvis leverandørerne er med.”
For at nå sine mål om ansvarlighed har Sinatur taget leverandørerne med på rejsen og etableret en indkøbsgruppe på tværs af deres seks hoteller, der har kortlagt alle leverandører og set deres værdisæt efter i kortene. Omdrejningspunktet har været udarbejdelse af et leverandørkodeks, der tydeliggør de mål og forpligtelser, som Sinatur stiller til sine leverandører. For at få kodekset ud af leve, afholder Sinatur løbende workshops, så de leverandører, der måske ikke selv har midlerne til at styrke deres bæredygtighedsprofil alene, får hjælp og støtte fra Sinatur.
Ansvarlighed påvirker hele værdikæden
”Vi er meget stolte over at få denne anerkendelse, som både går til vores engagerede medarbejdere på tværs af virksomheden men i lige så høj grad til vores gode leverandører, som sammen med os er med til at tage ansvar for den verden, vi er en del af. Ingen af os kan gøre det her alene, så derfor er jeg særligt glad for, at priskomiteen lægger særlig vægt på leverandørsamarbejdet,” siger Claus Nielsen, Direktør i Sinatur.
Og det har en effekt, for leverandørerne giver udtryk for, at det er værdifuldt at samarbejde med en partner som Sinatur, der er tydelige med, hvilke forventninger og krav de har til samarbejdet, når det handler om bæredygtighed. Det gør det lettere for leverandørerne at prioritere deres egne indsatser, og på den måde skabes der en positiv effekt ud i flere led af værdikæden.
Du kan læse mere om Sinatur Hotel & Konferences arbejde med ansvarlighed på https://www.sinatur.dk/om-sinatur/vores-samfundsambition/
Prisen blev uddelt den 1. februar under Forum for Bæredygtige Indkøb (Forum) og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) årlige konference. De to øvrige nominerede til prisen var Høje-Taastrup Kommune samt fem regioner (Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden) i samarbejde med AMGROS. Læs mere om de nominerede.
Fakta
- Verdens Bedste Indkøber-prisen er indstiftet af IKA, Miljøstyrelsen, Etisk Handel Danmark, Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlig Grønne Indkøb. Se tidligere vindere her.
- Finalisterne blev udvalgt på baggrund af tre kriterier: 1) fokus på bæredygtighed 2) skalerbarhed og effekt og 3) nytænkning
- Sådan blev vinderen fundet: Tre finalister blev udvalgt af juryen bestående af: Miljøstyrelsen, IKA – Foreningen af offentlige indkøbere, Etisk Handel Danmark, Forum for Bæredygtige Indkøb samt Partnerskab for Offentlig Grønne Indkøb. Derefter har alle kunne stemme på, hvem af de tre finalister, der skulle modtage prisen som ’Verdens Bedste Indkøber’.
Kontakt
Lotte Frøjk Knudsen, Kommunikationsansvarlig, Etisk Handel Danmark lfk@etiskhandel.dk, tlf. 29452501
Nøgleord
Kontakter
Lotte Frøjk Knudsen, tlf. 29452501 eller mail lfk@etiskhandel.dk, kommunikationsansvarlig i Etisk Handel Danmark.
Billeder
Information om Etisk Handel Danmark
Etisk Handel Danmark er den samlende platform for virksomheder og organisationer, der arbejder for ansvarlig og bæredygtig handel. Vi står bag Videnscenter for bæredygtige værdikæder, akademi for etisk handel, medlemsnetværk og en række multi-stakeholder partnerskaber og alliancer.
Etisk Handel Danmarks medlemskreds tæller flere end 100 små, mellemstore og store virksomheder på tværs af sektorer, fagforeninger, erhvervs- og brancheorganisationer, civilsamfundsorganisationer, offentlige institutioner og fonde.
Følg pressemeddelelser fra Etisk Handel Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Etisk Handel Danmark
Randers Kommune kåret som ’Verdens Bedste Indkøber 2024’25.11.2024 15:52:24 CET | Pressemeddelelse
I år er det Randers Kommune, der løber med sejren og titlen ’Verdens Bedste Indkøber 2024’. Randers Kommune har formået at prioritere bæredygtighed, selv i en tid, hvor pris ofte vægtes højere. De har arbejdet med enkle og konkrete løsninger, der fremmer bæredygtighed på flere områder.
Din morgenkaffe presser verdens skove25.11.2024 10:49:46 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på kaffe stiger verden over, og Danmark er blandt de mest kaffedrikkende lande. Men den voksende efterspørgsel og klimaforandringer fører til rydning af skov. For at gøre kaffeproduktionen mere ansvarlig, er 37 aktører i den danske kaffealliance gået sammen. De rejser nu til Kenya for at finde løsninger, der kan beskytte naturen og hjælpe de millioner af mennesker, der lever af kaffeproduktion.
Hvem skal vinde prisen som Verdens Bedste Indkøber 2024?24.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det gør en betydelig forskel for planeten, når virksomheder og offentlige organisationer indkøber mere bæredygtigt – både på den grønne og sociale bundlinje. Derfor skal vi hylde de bedste, grønneste og mest initiativrige indkøbere, og du kan bidrage ved at indstille en virksomhed, institution eller organisation til prisen ’Verdens Bedste Indkøber’.
De globale værdikæder er under forandring15.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Øget pres på planetære grænser, lovgivning og stigende forventninger til ansvarlighed skaber fokus på vores aftryk på kloden. Mange virksomheder og organisationer er i gang med at omstille værdikæderne bag fx. fødevarer, mode og tekstil. Etisk Handel Danmarks nye analyse viser, at 84% af medlemmerne vil styrke samarbejdet med deres leverandører om etik og bæredygtighed. Samtidig overvejer en del virksomheder deres handel med lande og producenter i det globale syd.
Ny rapport fra Etisk Handel Danmark skal hjælpe erhvervsliv og organisationer med at navigere med respekt for menneskerettigheder i usikre lande14.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende forventninger til ansvarlig virksomhedsadfærd får nogle virksomheder til at overveje at trække sig fra usikre lande i fx Afrika og Asien. Men der er i højere grad brug for mere engagement, innovation og partnerskaber, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i det globale syd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum