Danske supermarkeder svigter forbrugerne og klimaet: Mangler ambitioner og konkret handling
![Selvom ansvaret for den nødvendige omstilling ikke alene ligger hos detailkæderne, viser tallene fra rapporten, at de store butikskæder kan gøre langt mere. Arkivfoto](/data/images/00378/94b26480-19b3-4fd6-a55c-1ef13c9f2fc2-w_720.jpeg)
Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt pr. indbygger. Men selvom flere og flere forbrugere ønsker at ændre deres kostvaner i en sundere og mere klimavenlig retning, herunder reducere deres kødforbrug, er der ikke meget hjælp at hente til den omstilling fra detailhandlen.
Det viser en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Vegetarisk Forening, som er en del af et internationalt samarbejde om tilsvarende undersøgelser foretaget af organisationer i Holland, Frankrig og Storbritannien. Rapporten gennemgår de 10 største fysiske detailkæder i Danmark og vurderer deres indsats på både virksomheds- og butiksniveau for at hjælpe deres kunder med at skifte til en bæredygtig og sund kost.
Selvom flere af kæderne har sat mål for at reducere deres indirekte udledninger af drivhusgasser og har iværksat diverse tiltag for at sænke klimaaftrykket, mangler der i høj grad konkrete reduktionsmål.
“Detailkæderne bør tage ansvar for klimapåvirkningen af de fødevarer de sælger og hjælpe forbrugerne i at vælge en sundere og mere plantebaseret kost. Desværre viser vores undersøgelse, at det er et underprioriteret ansvar blandt kæderne, og at de indsatser, der findes, varierer meget i både type og ambition. "Supermarkedskæderne bør stå sammen om flere tiltag, der støtter forbrugerne i bæredygtige, plantebaserede fødevarevalg,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, landbrugsrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Nødvendigt, at supermarkederne bliver en del af løsningen
De 10 største detailkæder kontrollerer knap 90 % af markedet for dagligvarer i Danmark. Uden deres hjælp vil det være vanskeligt at foretage den nødvendige omlægning af fødevareforbruget.
“Det globale fødevaresystem er den største enkeltstående påvirkning, mennesket har på vores planet. Den intensive animalske produktion er direkte skyld i klimaforandringer og tab af biodiversitet, også i Danmark. Detailkæderne har et indgående kendskab til, hvordan de kan påvirke forbrugernes indkøbsvaner, og de bør løfte deres del af ansvaret for overgangen til en mere bæredygtig kost,” siger Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.
Han understreger, at Der er med andre ord behov for, at detailhandlen i højere grad bliver en del af løsningen på de klimamæssige udfordringer på fødevareområdet.
For at hjælpe kostomstillingen på vej i en mere bæredygtig retning, bør supermarkederne bl.a.:
- Være gennemsigtige med hensyn til de samlede drivhusgasudledninger for alle produkter i butikkerne.
- Offentliggøre salgsdata vedrørende type, mængde og produktionsstandarder for det solgte kød.
- Være ambitiøse og sætte klimamål om at reducere butikkernes indirekte udledninger med 50 pct. inden 2030.
- Være ambitiøse og sætte konkrete mål om at sælge mindre kød, så salget af kød reduceres med 50 pct. inden 2030.
- Vedtage en offentlig forpligtelse og et kvantificeret mål for at øge udbuddet af plantebaserede fødevarer
- Implementere tiltag i butikkerne og markedsføringen for at få kunderne til at købe mindre kød, såsom at stoppe tilbud på og markedsføring af kød.
Sådan er rapporten blevet til:
Vi har udarbejdet et scorecard for bæredygtighed og kød, som vurderer de ti største fysiske detailkæder i Danmark i forhold til deres arbejde med at mindske deres klimabelastning gennem det kød og de mejeriprodukter, de sælger.
Scorecardet er udviklet i et samarbejde mellem Feedback Global (UK), Feedback EU (NL), Climate Action Network (FR) og Dansk Vegetarisk Forening og Rådet for Grøn Omstilling (DK). Rapporten beskriver problemerne i vores nuværende fødevaresystem, sammenhængen mellem kødforbrug og klimaforandringer, og hvilke skridt detailkæderne kan tage for at reducere salget af kød og mejeriprodukter med 50 pct. inden 2030. En lang række eksperter har givet input til metoden anvendt i scorecardet.
Undersøgelsen er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger, data fra supermarkedernes hjemmesider, spørgeskemaer samt butiksbesøg.
For mere information:
Kontaktperson hos DVF: Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, tlf. 50 56 18 17
Kontaktperson hos Rådet for Grøn Omstilling: Niklas S. Jørgensen, landbrugsrådgiver, tlf. 33 18 19 45.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
Tlf: 50 56 18 17
Niklas S. Jørgensen
Landbrugsrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Tlf: 33 18 19 45.
Billeder
![Selvom ansvaret for den nødvendige omstilling ikke alene ligger hos detailkæderne, viser tallene fra rapporten, at de store butikskæder kan gøre langt mere. Arkivfoto](/data/images/00378/94b26480-19b3-4fd6-a55c-1ef13c9f2fc2-w_240.jpeg)
Vedhæftede filer
Links
Information om Dansk Vegetarisk Forening
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Vegetarisk Forening om grøn trepart: Helt skævt at fortsætte med at poste milliarder i animalsk produktion25.6.2024 09:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Der er nogle positive takter i den netop offentliggjorte grønne trepartsaftale, mener Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær. Men det er nødvendigt, at aftalen igangsætter en strukturel omstilling af landbruget, hvis den skal have en effekt.
Vegetarisk Forening: På tide at kødproducenter tegner forsikringer mod sygdomme, de selv er med til at skabe11.6.2024 13:23:10 CEST | Pressemeddelelse
I Folketingets nye fødevareaftale er der flere positive tiltag at spore. Særligt er der grund til at rose en mulig model, hvor kødproducenterne selv skal være med til at betale ved udbrud af farlige sygdomme, som de gør i udlandet.
Grønne organisationer: Danske pensionsselskaber bør droppe nye investeringer i intensiv animalsk fødevareproduktion11.6.2024 08:46:19 CEST | Pressemeddelelse
De danske pensionsselskaber bør sætte konkrete mål for at bidrage til en fødevareproduktion, der imødegår klima- og biodiversitetskrisen. Det kan de gøre ved at droppe nye investeringer i den intensive animalske fødevareproduktion og i stedet lægge pengene i den plantebaserede fødevareproduktion.
Byret blåstempler forskelsbehandling af veganere i Region Hovedstaden23.5.2024 19:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Byretten i Hillerød har frifundet Region Hovedstaden i en sag om forskelsbehandling af en indlagt vegansk kvinde under to indlæggelser. "Et nederlag for velfærdssamfundet," lyder reaktionen fra Dansk Vegetarisk Forening.
Glædelig nyhed: Plantefonden får 60 mio. kr. ekstra med ny politisk aftale15.4.2024 10:15:50 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Vegetarisk Forening glæder sig over, at der med aftalen om Grøn Fond bliver investeret mere i Fonden for Plantebaserede Fødevarer i 2025 og 2026. "Helt nødvendigt at området bliver prioriteret", lyder beskeden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum