Nyt forskningsprojekt skal forbedre behandlingen af relativt ukendt, men meget udbredt sygdom
5.1.2023 09:52:00 CET | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse

Igennem flere år har pilonidalteamet på Kirurgisk Fællesafdeling på Regionshospitalet Randers arbejdet hårdt for at sætte fokus på behandlingen af patienter med pilonidalsygdom, der forårsager cyster og bylder i underhuden mellem ballerne.
Sygdommen rammer oftest unge mennesker og er stigmatiserende med stor indflydelse på livskvalitet og helbred. Det til trods er patienter med sygdommen en svært overset patientgruppe, men det vil læge og ph.d.-studerende Ida Kaad Faurschou gerne lave om på.
- Vi har specialiseret os på det her område i Randers, hvor vi behandler patienter med avanceret pilonidalsygdom fra hele Region Midtjylland og flere andre steder i landet. Vi har arbejdet med en metode, hvor vi ved hjælp af fedtcelletransplantation forsøger at hjælpe helingen på vej og dermed mindske komplikationer. Det er den metode, jeg blandt andet skal undersøge nærmere, så vi forhåbentlig kan få videnskabeligt bevis for, at det virker så godt, som vi regner med, siger hun.
Digital helingsproces
For løbende at kunne følge med i helingsprocessen er pilonialteamet i Randers, som en del af forskningsprojektet, i gang med at implementere en digital løsning, hvor patienterne en gang om ugen skal sende billeder ind til lægen via en app i stedet for at dukke op til kontroller.
- Mange af vores patienter kommer langvejs fra, men fremover behøver de kun at møde op på hospitalet, hvis lægen kan se noget på billederne, der kræver en ekstra kontrol. I langt de fleste tilfælde kan patienterne afsluttes derhjemme, når lægen, på baggrund af billederne, vurderer, at såret er helet, som det skal, siger Ida Kaad Faurschou.
Den digitale løsning er så småt blevet taget i brug i løbet af efteråret, og det har givet positiv respons fra patienterne.
- Der er typisk tale om unge mennesker, der synes, det er nemt at bruge app'en. De giver også udtryk for, at de er trygge ved at sende billeder ind, når de samtidig ved, at de altid kan ringe til os, hvis de er bekymrede eller i tvivl om noget, siger Ida Kaad Faurschou.
Forventningen er, at den digitale løsning vil nedbringe antallet af kontroller med behov for fysisk fremmøde. På den måde kan der også frigives ressourcer, som lægerne så kan bruge på at se flere patienter og hjælpe dem med de mest komplicerede helingsforløb.
Forskningsprojektet er netop blevet godkendt og løber frem til foråret 2025.
FAKTA OM PILONIDALSYGDOM
- Manifesterer sig som bylddannelse eller cystekompleks i den øvre del af kløften mellem ballerne.
- Pilo betyder "hår" og nidus "rede" da cysten typisk er fyldt med løse hår, der har invaderet cysterne og danner en fremmedlegemereaktion under huden.
- Tilstanden er ofte kompliceret med kronisk betændelse og risiko for gentagne kirurgiske indgreb.
- Mellem 2018 og 2020 blev i alt 1478 diagnosticeret med pilonidalsygdom i Region Midtjylland:
- 810 af dem havde bylder, mens 668 var uden bylder.
- 63,6 procent af tilfældene var mænd.
- 48,5 procent var mellem 20 og 29 år.
Nøgleord
Kontakter
Janni Ord LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkBilleder

Information om Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet RandersSkovlyvej 15
8930 Randers
78 42 00 00https://www.regionshospitalet-randers.dk/
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 1.900 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers etablerer selvstændig afdeling for hjertesygdomme6.5.2026 14:24:46 CEST | Pressemeddelelse
Den nye afdeling, Hjertesygdomme, skal styrke og robustgøre det hjertemedicinske område, så en større del af patienterne i hospitalets optageområde kan udredes og behandles på Regionshospitalet Randers eller lokalt i ambulant udefunktion.
Festlig indvielse af nye lokaler til Dialysen i Randers27.4.2026 16:00:05 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev Dialysens nye lokaler på Regionshospitalet Randers indviet med taler, bobler og trompetmusik.
Presseinvitation: Indvielse af ny Dialyse på Regionshospitalet Randers21.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. april kl. 14 - 15 markerer vi, at Dialysen er flyttet i nye flotte lokaler, og pressen er velkommen til at være med.
Regionshospitalet Randers har fundet chefsygeplejerske til ny afdeling8.4.2026 11:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Kathrine Gellert skifter Aalborg Kommune ud med Regionshospitalet Randers, når hun 1. maj tiltræder stillingen som chefsygeplejerske for den nyoprettede afdeling Borgernær Sundhed.
Første patienter i ny dialyse på Regionshospitalet Randers23.3.2026 09:29:53 CET | Pressemeddelelse
Patienterne og personalet i Dialysen på Regionshospitalet Randers har længe set frem til at kunne rykke ind i nye lokaler, og nu sker det med flag, rundstykker og festlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum