Nyt oplæg til om- og tilbygning af Regionshospitalet Randers skitseres frem mod sommeren 2023

Regionshospitalet Randers fik onsdag 23. november grønt lys af regionsrådet til at tage hul på projekteringen af Etape 3C i generalplanen for om- og tilbygning af hospitalet.
Etape 3C indebærer opførelsen af en ny bygning, der indeholder en ny operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal, fødeafdeling og to sengeafsnit. Nybyggeriet erstatter to eksisterende bygninger, der i dag rummer bl.a. Dialysen og Børn og Unge Dagklinik.
Hospitalet vil i de kommende måneder, i samarbejde med bygherrerådgiver, udarbejde et dispositionsforslag for Etape 3C, som betyder, at bygningen planlægges og tegnes med udgangspunkt i de funktionskrav, der er blevet fastlagt i samarbejde med de respektive afdelinger.
Projekteres samlet og etapeopdelt
I aftalen for budget 2023 i Region Midtjylland konstaterede forligsparterne, at der med den nuværende anlægsramme ikke er mulighed for at rumme en samtidig gennemførelse af Etape 3C for Regionshospitalet Randers og byggeriet af en ny psykiatri i Viborg. Forligsparterne har derfor ønsket at få afdækket mulighederne for en eventuel etapeopdeling af de to projekter.
Projekteringen vil derfor køre i to spor, dels for ét samlet byggeri, dels for et etapeopdelt byggeri. En etapeopdeling vil få konsekvenser for tid og økonomi i byggeprocessen og i forhold til udgifter til drift og vedligehold. De forventede konsekvenser vil fremgå af dispositionsforslaget.
Klargøres til behandling af budget 2024
Sideløbende med projekteringen udarbejder hospitalet udbudsstrategi og udbudsmaterialet til næste fase. Der planlægges efter, at projektet skal udbydes i totalrådgivning og hovedentreprise.
Arbejdet med at omplacere de funktioner, der bliver berørt af Etape 3C, kører også sideløbende med projekteringen.
Dispositionsforslaget forventes færdigt i juni 2023, så det kan behandles i regionsrådet i forbindelse med budget 2024.
Projektet skal følge regionens 'Designguide for bæredygtigt byggeri'. Der søges derfor efter, at byggeriet opnår den bæredygtige certificering DGNB Hjerte i guld.
Regionsrådet har tidligere godkendt en samlet ramme for generalplanen på 1,181 mio. kr. Rammen for Etape 3C, inklusiv afledte projekter, er tidligere budgetteret til
655 mio. kr. Projekteringen frem mod nyt dispositionsforslag forventes at koste 14,5 millioner kroner.
Fakta
Regionsrådet godkendte i november 2020 en revideret generalplan for Regionshospitalet
Randers. I oktober 2020 godkendte regionsrådet programoplæg for etape 3, samt en
projekteringsbevilling til projektet. Der blev i Budget 2021 og 2022 prioriteret midler til
På grund af udfordringer med statik har det været nødvendigt at kigge på alternativer til
den eksisterende generalplan. Dette har blandt andet resulteret i, at etape 3 er blevet
opdelt i mindre etaper.
Etape 3C indeholder nedrivning af eksisterende bygninger samt en ny bygning bestående af en ny operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal, fødeafdeling og to sengeafsnit.
Cowi og Arkitema er valgt som bygherrerådgiver i forbindelse med et udbud tidligere i processen.
Billedtekst: Etape 3C indebærer opførelsen af en ny bygning til operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal, fødeafdeling og to sengeafsnit. Byggeriet erstatter to eksisterende bygninger, der bl.a. rummer Dialysen (bygning th.) og Børn og Unge Dagklinik (bygning tv.), her set fra Indgang C, Østervangsvej 54.
Foto: må bruges i forbindelse med omtalen af denne nyhed med følgende kreditering: Helle Brandstrup Larsen
Kontakter
Janni Ord LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkJonas DahlHospitalsdirektørRegionshospitalet Randers
Tlf:78 42 01 01jonas.dahl@randers.rm.dkBilleder

Information om Regionshospitalet Randers

Skovlyvej 15
8930 Randers
78 42 00 00https://www.regionshospitalet-randers.dk/
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 1.900 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Oversygeplejerske på Operationsgangen bliver ny chefsygeplejerske på Medicinsk Afdeling29.1.2025 12:31:00 CET | Pressemeddelelse
Joan Kristensen tiltræder 1. marts som chefsygeplejerske på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers.
Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers har succes med at tilbyde indlæggelsestruede borgere ambulante forløb24.1.2025 13:58:54 CET | Pressemeddelelse
Et nyt hurtigt forløb for indlæggelsestruede borgere i Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers er indtil videre en succes. Det viser både data og patienternes tilfredshed.
Jobcenter-samarbejde sætter skub i ansættelserne: Autisme er ingen hindring for Mads på Regionshospitalet Randers2.1.2025 14:20:59 CET | Pressemeddelelse
Mads Jørgensen har autisme, og han er én blandt flere medarbejdere på Regionshospitalet Randers, der er blevet ansat som følge af et samarbejde med Jobcenter Randers. Samarbejdet bidrager til at sikre arbejde til jobsøgende, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Millionstøtte skal hjælpe med at opspore kræft blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund i Region Midtjylland19.12.2024 09:24:11 CET | Pressemeddelelse
Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers har sammen med Aarhus Universitetshospital netop modtaget en million kroner fra Kræftens Bekæmpelse. Pengene går til et forskningsprojekt, der skal få flere mænd med etnisk minoritetsbaggrund til at deltage i kræftscreeninger.
Stor udvidelse af Regionshospitalet Randers skal bygges af LINK Arkitektur og 5E Byg5.12.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
LINK Arkitektur og 5E Byg med underrådgiverne INGENIØR’NE og Langebæk har vundet udbuddet på Vita - Regionshospitalet Randers’ kommende udvidelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum