Furesø byder velkommen til ny velfærdsdirektør
26.1.2023 15:01:35 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Karen Nørskov Toke bliver ny velfærdsdirektør i Furesø Kommune. Onsdag den 25. januar tiltrådte byrådet i enighed anbefalingen fra ansættelsesudvalget. Fra 1. marts skifter Karen Nørskov Toke derfor Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning ud med Furesø Kommune.
”Furesø er en ambitiøs kommune med klare mål og visioner og et godt tværgående samarbejde. Jeg glæder mig til at omsætte de politiske visioner til konkret værdi for borgere og medarbejdere. Vores indsats skal gøre en forskel for den enkelte borger. Som direktør lægger jeg vægt på værdier som ordentlighed, fællesskab og tillid til medarbejdernes faglige handlekraft. Og jeg ser meget frem til at hilse på de dygtige ledere og medarbejdere i Furesø og at høre, hvad de brænder for”, siger Karen Nørskov Toke.
Ansvar for Furesøs yngste, ældste og sårbare borgere
Som velfærdsdirektør bliver Karen Nørskov Toke ansvarlig for Furesø Kommunes yngste børn i dagtilbud og skoler, de ældste borgere i ældreplejen og de mest udsatte borgere og borgere med handicap på vores bosteder og aktivitetstilbud.
Borgmester Ole Bondo Christensen (A) er meget glad for valget af den nye velfærdsdirektør.
”Karen Nørskov Toke kommer med en meget stærk faglig og ledelsesmæssig baggrund. Hun får et stort driftsansvar over for vores yngste, ældre og mest udsatte borgere og skal samtidig stå i spidsen for at udvikle vores velfærd i samarbejde med borgere, virksomheder og foreninger. Med en fremtid med flere ældre, flere børn og unge med udfordringer og et massivt udgiftspres på voksenhandicapområdet kombineret med stramme økonomiske rammer, er vi nødt til at udvikle vores måde at drive kommune på. Det er jeg sikker på, at Furesø er godt rustet til med den direktion, som byrådet nu har sammensat”, siger Ole Bondo Christensen.
Erfaring med afbureaukratisering
Den nye velfærdsdirektør vil blive en del af ledelsen af Furesø Kommune sammen med kommunaldirektør Nicolai Kragh Petersen og by- og kulturdirektør Claus Torp.
”Karen Nørskov Toke kommer med en viden og ledelseserfaring, der kan foldes ud her i Furesø. Hun har stor erfaring fra ældre og sundhedsområdet og har bl.a. arbejdet med afbureaukratisering på ældreområdet. Med Karen får vi i direktionen en faglig stærk kollega, og jeg ser frem til samarbejdet”, siger Nicolai Kragh Petersen.
Siden september 2022 har Karen Nørskov Toke været konstitueret direktør i Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning, hvor hun bl.a. har stået for afbureaukratisering af ældreområdet og samt udvikling af et tættere samarbejde mellem kommune, hospitaler og almen praksis. Før det var hun centerchef i Center for Sundhed og Rehabilitering i samme forvaltning.
Karen Nørskov Toke er uddannet cand. scient. pol. samt master i offentlig ledelse, bor i Søborg, er gift og er mor til tre drenge i alderen 14-23 år.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Karen Nørskov TokeKommende velfærdsdirektør i Furesø Kommune
Tlf:24947384Nicolai Kragh PetersenKommunaldirektørFuresø Kommune
Tlf:28752937nkp4@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


