SPAR ruller franchisekoncept ud: Vil gøre det lettere at blive købmand

SPAR-kæden fortsætter udrulningen af sin franchisemodel i Danmark, og det sker for at kunne tiltrække flere dygtige talenter, der drømmer om at blive købmand i egen butik. Beslutningen om at implementere franchisekonceptet er en del af SPAR’s strategi for at styrke købmandskabet og tilbyde en attraktiv model for den nye generation af købmænd:
”Vi vil gerne tiltrække de dygtigste købmænd, og så er det ikke økonomien, der skal stå i vejen for dem. Derfor har vi introduceret franchisemodellen, som gør det lettere for dygtige købmandstalenter at prøve kræfter med deres egen butik tidligere i deres karriere. Som franchisetager behøver man langt mindre kapital for at komme i gang, og man er mere økonomisk sikker, fordi vi tager en større del af risikoen”, fortæller Esben Keller, kædedirektør for SPAR, Min Købmand og Let-Køb.
Erfaringerne fra den første franchisebutik på Ebberup på Fyn tyder på, at franchisemodellen lever op til forventningerne for både købmand og SPAR-kæden. Købmand Jeppe Gregersen fik en flyvende start som SPAR-kædens første franchisetager, og havde allerede efter tre måneder tjent sin startkapital ind. Butikken generer stadig en flot omsætning og indtjening otte måneder senere.
Erfaringerne fra den første franchisebutik er blevet brugt til at evaluere og udvikle yderligere på samarbejdet med købmanden og forretningsmodellen. Nu udruller SPAR franchise yderligere med den næste butik i Ullerslev, som købmand Niels Christian Harry Bruun-Jensen skal overtage pr. 1. februar. Han har længe gerne villet prøve kræfter med livet som købmand, så da muligheden bød sig, slog han til:
”SPARs franchise-model gør det lettere at komme i gang som købmand, fordi jeg ikke skal investere en masse fra starten, og jeg har en vis økonomisk sikkerhed. Jeg har god støtte fra baglandet til eksempelvis regnskaber, hvilket betyder, jeg har mere tid til at drive og udvikle butikken. Samtidig har jeg frihed til at lokaltilpasse butikken som købmand i egen butik. Det glæder jeg mig rigtig meget til,” fortæller han.
Nye talenter får bedre muligheder for at blive købmænd med franchise
Franchisemodellen gør vejen fra elev til købmand kortere, da unge talenter kan starte op som købmænd tidligere, fordi de ikke behøver spare en stor kapital op for at købe deres egen butik. Som franchisetager behøver købmanden kun en startkapital på 250.000 kr., og Dagrofa bistår med lokaler, inventar og koncepter, hvilket til sammenligning kan koste flere millioner kr.
Ved at implementere franchise sammen med den selvstændige forretningsmodel, kan SPAR tilbyde mere fleksibilitet, hvilket skal være med til at åbne flere butikker i kæden. SPAR forventer at åbne flere franchisebutikker i hele landet de kommende måneder. Den førstkommende er SPAR i Ullerslev.
Udrulningen af franchise som forretningsmodel betyder også, at moderniseringen i kæderne får fart på, da SPAR kommer med kapital til moderniseringen, når der åbnes en ny franchisebutik. Og erfaringerne viser, at butiksmoderniseringer øger kundetilfredsheden.
For yderligere information:
Kontakt senior presse- og kommunikationsrådgiver Jannie Ravn Madsen
Tlf.: 72332154
Fakta:
- Niels Christian Harry Bruun-Jensen overtager SPAR i Ullerslev pr. 1. februar.
- SPAR-butikkerne er lokale supermarkeder, der drives af engagerede købmænd. Der er over 130 butikker fordelt over hele Danmark.
- Størstedelen af SPARs købmænd driver en selvstændig forretning i tæt samarbejde med SPAR-kæden. Som noget nyt kan man som købmand i SPAR også vælge at blive franchisetager.
- For at overtage en franchise-butik skal man lægge et kapital på 250.000 kr. Hvis man derimod skal være selvstændig ejer af en butik, skal man selv betale hele beløbet for butikken, hvilket ofte løber op i millionklassen.
- Inden man kan blive franchisetager i SPAR, foretager kæden en grundig screeningproces for at sikre, at købmanden er det rette match til lokalområdets kunder og SPAR-kædens koncept.
- Internationalt er SPAR verdens største sammenslutning af selvstændige købmænd.
- Franchise er en internationalt udbredt og anerkendt franchiseform. SPAR franchise er udviklet sammen med førende franchise konsulenter, der har erfaring fra både Danmark og internationalt.
- SPAR har blandt andet fundet inspiration og gjort sig erfaringer i samarbejde med SPAR-kolleger i andre lande, heriblandt Schweiz, Ungarn og Norge, hvor SPAR franchise er en integreret del af forretningsmodellen.
- En del af pakken er et effektivt trænings- og udviklingsprogram inspireret af blandt andet McDonalds’ model, og videreudviklet af SPAR. Det bygger på en stærk kerne af erfaringer fra de mest succesfulde SPAR butikker i Danmark, som løbende udvikles og udvides.
- Læs mere på www.blivkoebmand.dk/om-spar/
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Information om Dagrofa ApS
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Aarstiderne er flyttet ind i de første MENY-butikker25.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarstidernes lækre økologiske produkter har været at finde i de første MENY-butikker siden dagene op til påske. Salget oversteg forventningerne, og senere på året kommer alle MENY-butikker til at føre en lang række af Aarstidernes egne varer samt selvfølgelig frugt og grønt.
Dagrofa: Danskerne skruede op for både lam og kylling i påsken24.4.2025 11:24:10 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra fødevarekoncernen Dagrofa viser, at klassikere som lam og kylling fortsat i høj grad finder vej til danskernes påskebord – uanset om påskefrokosten er blevet indtaget derhjemme eller på restaurant.
Aarstiderne er flyttet ind i MENY Nærum24.4.2025 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I dagene op til påske kunne kunderne i MENY Nærum møde Aarstidernes lækre økologiske produkter i deres supermarked. Butikken er blandt de første MENY-butikker, som kan præsentere disse lækre kvalitetsvarer for sine kunder. Senere på året flytter Aarstiderne ind i alle landets 116 MENY-butikker.
Aarstiderne er flyttet ind i MENY på Borups Allé24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dagene op til påske kunne kunderne i MENY på Borups Allé møde Aarstidernes lækre økologiske produkter i deres supermarked. Butikken er blandt de første MENY-butikker, som kan præsentere Aarstidernes lækre kvalitetsvarer for sine kunder. Senere på året flytter Aarstiderne ind i alle landets 116 MENY-butikker.
Aarstiderne er flyttet ind i MENY Horsens24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dagene op til påske kunne kunderne i MENY Nærum møde Aarstidernes lækre økologiske produkter i deres supermarked. Butikken er blandt de første MENY-butikker, som kan præsentere disse lækre kvalitetsvarer for sine kunder. Senere på året flytter Aarstiderne ind i alle landets 116 MENY-butikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum