
Rekordresultat for Lolland Erhvervshavne

Der er gang i erhvervshavnene på Lolland. Flere virksomheder sender større mængder gods gennem Nakskov Havn, ligesom aktiviteten i Rødbyhavn Trafikhavn er rekordhøj.
Formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget Tine Vinther Clausen noterer sig med tilfredshed den store aktivitet:
”Det er jeg selvfølgelig enormt glad for. Det betyder, at vi er lykkedes med at understøtte den positive udvikling, der sker her på Lolland. Samtidig tegner fremtiden lovende, idet vi også fra mange sider ser en kolossal interesse for at etablere sig i Lolland Kommune,” siger hun.
Også i 2021 var der fremgang, travlhed og rekorder, men Lolland Erhvervshavnes regnskabsresultat for 2022 er ekstraordinært stort og vidner om, at erhvervsudviklingen på Lolland nu har nået et helt nyt niveau. Erhvervshavnene har en samlet omsætning på 25,1 mio. kr. og et positivt driftsresultat på 13,5 mio. kr. Det er en resultatmæssig fremgang på 5,4 mio. kr. eller 65,9 %.
Der er flere årsager til det flotte resultat. Resultatet er i høj grad en afspejling af aktiviteterne omkring byggeriet af Femern-forbindelsen, den økonomiske fremgang for virksomhederne og interessen for at etablere nye aktiviteter i havnene. Derudover har der været indskibning af roer ud over det sædvanlige og også pæne resultater for øvrige aktiviteter på havnene. Dog har udskibningen af vinger fyldt mindre på grund af omstilling af produktionen til de nye og længere V236 møllevinger.
Væsentlig for tiltrækningen af virksomheder til erhvervshavnene nu og fremover er også den grønne omstilling, som er en konstant dagsorden. En dagsorden, hvor Lolland står centralt, pointer Tine Vinther Clausen:
”Vi har fantastiske muligheder for at være med til at skrive grøn erhvervshistorie. Med en bæredygtige erhvervsprofil og en unik infrastruktur med Femern-forbindelsen som fremtidigt omdrejningspunkt for erhvervshavnene har vi et godt udgangspunkt for at tiltrække spændende virksomheder, der kan supplere hinanden i en stærk, grøn erhvervsklynge. Vi står allerede i den bedste position med grøn energi i form af lokalt produceret biogas og vind- og solenergi. Dermed har vi et solidt grundlag for en fortsat udbygning,” siger hun og fortsætter:
”og lige nu glæder vi os over, at den høje aktivitet i alle virksomhederne og de stigende indtægter i erhvervshavnene gør det muligt at investere yderligere i den fremtidige udvikling.”
Af kommende tiltag er der netop nu fokus på udretning og udvidelse af indsejlingen til Nakskov Havn af hensyn til større og længere skibe. I slutningen af 2022 var miljøkonsekvensrapporten for projektet klar, og det vil blive gennemført i slutningen af 2023. Planen er at følge det op med en udvidelse af hele sejlrenden med 10 meter i slutningen af 2024. Dette projekt har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget allerede indstillet til Byrådets godkendelse, og det understreger strategien for erhvervshavnene om en fortsat kontrolleret udbygning i takt med virksomhedernes behov.
Nøgleord
Kontakter
Tine Vinther ClausenFormand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget
Tlf:20 36 49 20Jørgen BuhlHavnechefLolland Kommune
Tlf:24 24 03 03Billeder
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.


Lolland Kommune