Billund Kommune og DBU sætter børnefodbold i fokus i Børnenes Hovedstad

Dygtigere, sundere og gladere børn.
Det er hovedformålet med en ny aftale, som Billund Kommune og DBU samt DBU Jylland har indgået. Aftalen er en velfærdsalliance, hvor fodbold i endnu højere grad skal gøre en forskel for kommunens borgere i de kommende år.
Særlig børnene vil i endnu højere grad få fodbold og fællesskab at mærke i dagligdagen. Ambitionen er at få flere børn til at bevæge sig og gå til fodbold og på den måde få flere dygtigere, sundere og gladere børn. Det skal blandt andet ske gennem særlige events og forløb i skoler, SFO’er, daginstitutioner og foreninger.
På den måde skal velfærdsalliancen også styrke idrætsfællesskaberne i fritiden, understøtte foreningslivet gennem børneudviklingstrænere samt gøre de mindre byer attraktive for børnefamilier. Velfærdsalliancen indeholder også en aftale om, at Billund Kommune får to ungdomslandsholdskampe til kommunen.
”Som hjemsted for Børnenes Hovedstad er der et perfekt match mellem vores og DBU’s børnesyn. Vi deler begge visionen om at udvikle børns livskompetencer gennem leg, nysgerrighed og fællesskab. Med aftalen kan vi hjælpe skoler og foreninger med at danne samarbejder og eksperimentere med sjove og legende aktiviteter til glæde for både børnene, skoler og foreninger,” siger borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.
Fodbold i børnehøjde
Velfærdsalliancen bygger på en fælles ide om at være et udstillingsvindue for børnefodbold og for resten af Danmark, hvor forskellige koncepter med bold kan præsenteres, afprøves og udvikles.
Det skal være et fælles eksperimentarium som et videnscenter, der bygger på leg, kreativitet og bevægelse, og som er med til at skabe kreativitet om de skæve, sjove og legende aktiviteter, som DBU og Billund Kommune gerne vil afprøve og udvikle sammen med børn og unge i kommunen.
’Bedre Børneliv’ er en del af DBU’s nye strategi. Målet er at skabe verdens bedste rammer for de yngste, hvor omtrent 135.000 børn i alderen 0-12 år allerede er medlem af en fodboldklub. Som en del af velfærdsalliancen med Billund Kommune vil DBU derfor gerne gøre en forskel for kommunens fodboldklubber. Her vil DBU hjælpe klubberne i arbejdet med at skabe de bedste rammer for børnefodbolden med børnene i centrum. Det gælder både de klubber, der allerede er i fuld gang med børnestrategien og dem, der har brug for en ekstra håndsrækning. Det fortæller formand i DBU, Jesper Møller:
”Vi ønsker at skabe verdens bedste børnefodbold til glæde for alle børn men også for dansk fodbold. Med aftalen med Billund Kommune bliver det nu muligt at få endnu flere fodboldklubber til at blive såkaldt ’DBU Børneklub’, hvor målet er at få endnu flere sundere og gladere børn gennem leg, glæde og begejstring for spillet,” udtaler Jesper Møller.
Velfærdsalliancen med Billund Kommune løber frem til sommeren 2027.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder

Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum