Ny dyrlægeuddannelse på Aarhus Universitet i Viborg officielt godkendt

Fra 2024 bliver Aarhus Universitets nye campus AU Viborg i Foulum fyldt med dyrlægestuderende. Det sker efter, at forskningsminister Christina Egelund onsdag godkendte veterinærmedicin som en af 33 nye uddannelser i Danmark.
En nyhed, som glæder Finn Borchsenius, prodekan for uddannelse på Aarhus Universitets Faculty of Technical Sciences:
”Vi har nu aldrig været i tvivl om, at dyrlægeuddannelsen blev en realitet. Men det er selvfølgelig dejligt endelig at have fået det officielle stempel af ministeriet. Vi er allerede i fuld gang med at udvikle nye uddannelser, som skal placeres i AU Viborg, og nu kan vi glæde os over, at dyrlægeuddannelsen er endnu et skridt tættere på mål”, siger han.
Tre nye uddannelser under udvikling
Veterinæruddannelsen bliver den første uddannelse, der indtager den nye campus påAarhus Universitets forskningscenter i Viborg efterfulgt af de nye uddannelser inden for ’Plant and Food Science’ og ’Animal Science’.
Den nye veterinæruddannelse vil give samme kompetencer som uddannelsen I København, og efter endt kandidatuddannelse vil man få autorisation som dyrlæge. Alligevel vil der være nogle centrale forskelle mellem uddannelsen i København og den nye i AU Viborg, forklarer Charlotte Lauridsen, institutleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, som dyrlægeuddannelsen hører under:
”Vi kommer ikke til at etablere eget dyrehospital på AU Viborg. I stedet vil den kliniske træning på uddannelsen foregå i samarbejde med eksisterende dyreklinikker og praksis. Desuden er det planen at tilrettelægge uddannelsen, så vi til fulde udnytter de dyre-eksperimentelle faciliteter, vi har i Foulum, og muligheden for dyrehold. Dermed bliver håndtering af det levende dyr et vigtigt element i uddannelsen allerede fra første semester”, siger hun.
Unikke laboratorier og forskningsfaciliteter
De første studerende, der rykker ind på campus i AU Viborg, er de ca. 30-50 dyrlægestuderende, der begynder i 2024. Hidtil har det kun været muligt at uddanne sig til dyrlæge påKøbenhavns Universitet, men med den nye uddannelse i Foulum skal der nu også uddannes dyrlæger påAarhus Universitet.
Ifølge Finn Borchsenius får de nye studerende adgang til nogle af landets førende laboratorier og faciliteter inden for forskning i den grønne omstilling af samfundet:
”Vores ambition er, at AU Viborg bliver ét stort eksperimentelt økosystem med højteknologiske forskningsanlæg, der er unikt i Danmark. Det giver enestående muligheder for, at studerende og forskere i AU Viborg kan teste teorier i praksis og dermed bidrage til at udvikle ny viden, som omsættes til grønne løsninger på globale klimaudfordringer”, siger han.
Nøgleord
Kontakter
Finn Borchsenius
Prodekan for uddannelse
Aarhus Universitet, Faculty of Technical Sciences
Mail: finn.borchsenius@au.dk
Tlf.: 23815322
Mette Agerup
Kommunikationsrådgiver
Aarhus Universitet, Faculty of Technical Sciences
Mail: meag@au.dk
Tlf.: 4026 0514
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimabekymringer ser ikke ud til at påvirke vores mentale helbred11.7.2025 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Helt modsat hvad tidligere studier har fundet frem til, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at unge voksnes klimabekymringer ikke ser ud til at føre til et dårligere mentalt helbred.
Han kæmper for at bringe forskning ud i virkeligheden: Aarhus-professor modtager international hæder11.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Gorm Larsen har bygget broer mellem forskning og industri i fire årtier. Nu bliver han hædret som æresdoktor for sit banebrydende arbejde med digitale tvillinger og internationalt forskningssamarbejde.
Flere vil uddanne sig til ingeniør på Aarhus Universitet5.7.2025 16:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniøruddannelserne oplever en stigning i antallet af kvote-1-ansøgere på seks procent. På de akademiske landbrugsuddannelser er der både fremgang og tilbagegang.
Positiv dyrevelfærd: AU-forsker er med til at sætte retningen på nyt forskningsområde4.7.2025 09:35:22 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år udgav en række førende forskere fra hele verden en banebrydende artikel, der definerer begrebet positiv dyrevelfærd. En af forskerne er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Margit Bak Jensen.
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum