Læreruddannelsen i Hillerød er klar til sommeroptag
18.1.2023 09:54:27 CET | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse

Da den nye SVM-regering i midten af december præsenterede sit regeringsgrundlag, fremgik det med en kort bemærkning, at den tidligere udflytningsaftale om uddannelsespladser bliver justeret. Nu er det ikke længere et krav, at landets professionshøjskoler skal udflytte studiepladser på lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne.
Det er selvsagt en ny melding i forhold til den tidligere politiske aftale fra marts 2022, hvor Københavns Professionshøjskole skulle udflytte 400 studiepladser på de fire store uddannelser, forklarer rektor Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole.
”Vi har hele tiden sagt, at vi ikke generelt mangler nye studiepladser – men derimod studerende. Ikke desto mindre er det vores vurdering, at der er grundlag for en læreruddannelse i Hillerød, hvor vi har haft et glimrende samarbejde med kredsen af kommuner i området. Nu skal vi have på plads, at regeringen sikrer et bæredygtigt økonomisk grundlag”, siger Stefan Hermann.
Han forventer, at regeringen stadig lever op til sit ansvar om at investere i lokale uddannelser.
Dekan mærker lokal opbakning
På den korte bane har Københavns Professionshøjskole som en del af udflytningsaftalen arbejdet hen imod at åbne en læreruddannelse på Campus Hillerød allerede i sommeren 2023, og de planer kan føres ud i livet, da Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har godkendt uddannelsen.
”Vi mærker en stor opbakning til en ny læreruddannelse i Hillerød fra de ni nordsjællandske kommuner. Ikke mindst pga. den store lærermangel på deres lokale folkeskoler. Så vores ambition er at oprette et hold på Campus Hillerød til sommer. Der hviler derfor også et stort ansvar på os og vores meduddannere i de ni kommuner for at oplyse og gøre vores nye tilbud så attraktivt, at vi får tilstrækkeligt med ansøgere til uddannelsen”, siger dekan Jakob Harder fra det Lærerfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole og fortsætter:
”Man skal ganske enkelt rundt og prikke samtlige ikke-uddannede lærere i de nordsjællandske folkeskoler og forklare dem, at der åbner en ny læreruddannelse lige om hjørnet. Og så skabe de bedst mulige rammer for dem, så de får lyst til at begynde på uddannelsen”.
En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at knap hver fjerde lærer i Nordsjælland ikke har en læreruddannelse. Det er den højeste andel af ikke-uddannede lærere i hele landet.
Nøgleord
Kontakter
Stefan Hermann, rektor, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 26 13 73 97
Jakob Harder, dekan for det Lærerfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 21 73 18 19
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder

Links
Information om Københavns Professionshøjskole
Fakta om Københavns Professionshøjskole
– Har cirka 22.000 studerende.
– Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.300 studerende, største læreruddannelse med ca. 4.700 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.100 studerende.
– Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
– Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
– Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
– Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
KP-dimittender bliver revet væk: ledigheden er halveret på 10 år18.9.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens en ny analyse fra Nationalbanken viser, at virksomheder, der tager AI i brug, ansætter færre nye medarbejdere, er der fortsat stor efterspørgsel efter de professioner, som Københavns Professionshøjskole uddanner til. Dimittendledigheden på KP er halveret på ti år.
Ny rapport: Stærkere erhvervsuddannelser kræver større fokus på ledelse15.9.2026 09:46:47 CEST | Pressemeddelelse
Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at komme i mål med eud-aftalen, der skal løfte kvaliteten i undervisningen og sikre flere faglærte i fremtiden.
Markant flere vælger meritlæreruddannelsen på KP10.9.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
169 nye studerende begynder denne sommer på meritlæreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Det er en fremgang på 19 procent over to år.
Fleksible netuddannelser tiltrækker nye målgrupper21.8.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
STUDIEOPTAG: Flere vælger i dag en professionsuddannelse, der helt eller delvist kan læses online. På Københavns Professionshøjskole er de studerende på netuddannelserne 7 år ældre end deres medstuderende på de ordinære forløb.
Flere får tilbud om studieplads på KP: Læreruddannelsen går frem for andet år i træk28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
4.691 ansøgere har fået tilbud om en studieplads på KP. Lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen går frem, mens pædagoguddannelsen fortsat er udfordret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
