Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU inviterer i Rønne: "Danmarks 50 år i EU med løfter og trusler"

Del
Folkebevægelsen mod EU på Bornholm holder den 18. januar møde på Biblioteket i Rønne med den radikale EU-modstanderveteran Sven Skovmand, Susanna Dyre-Greensite - der er formand for Folkebevægelsen mod EU på landsplan - og Lave K. Broch, der er medlem af landsledelsen og bosiddende i Hasle på Bornholm.

Mødet finder sted kl 19-21 og indgår i projektet ”50 år sammen i EU”, som er støttet af Europa-Nævnet. Mødedeltagere og øvrige interesserede opfordres til at dele deres synspunkter på eu.dk/50.

Temaet på Rønne Bibliotek er: "Danmarks 50 år i EU med løfter og trusler".

Sven Skovmand har i alle de 50 år været en aktiv EU-modstander fordi demokratiet og dansk selvbestemmelse undermineres af EU og fordi der findes bedre alternativer til et samarbejde. Skovmand var i 1972 medlem af Folketinget for Radikale Venstre og gik – ligesom en del socialdemokrater – imod partilinjen og stemte nej til dansk medlemskab af EF. Senere blev Skovmand valgt til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU i en femårsperiode. Sven Skovmand er stadig radikal og aktiv i den tværpolitiske bevægelse Folkebevægelsen mod EU. I mange år sad han i begge organisationers landsledelser. Skovmand har desuden den særlige tilknytning til Bornholm, at hans farfar, redaktør Helge Skovmand, voksede op i Østermarie, hvor hans far var lærer. Helge Skovmand fik i øvrigt sin journalistiske uddannelse på Bornholms Tidende.

Susanna Dyre-Greensite og Lave K. Broch arbejder ligesom Sven aktivt for et bedre europæisk samarbejde end EU.

Her er tre citater fra de tre oplægsholdere:

”For mig har EU-mostand altid drejet sig om kampen for vores demokrati og selvbestemmelse. EU er hverken et ligeværdigt eller demokratisk samarbejde – og det er ubegribeligt at partiledelserne i de fleste partier konstant siger ja til at give EU mere magt. Det er derfor afgørende, at vi har en stærk og tværpolitisk Folkebevægelse mod EU” siger Sven Skovmand, tidl. radikalt medlem af Folketinget og EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

”50-året for EF/EU-medlemskab er en god anledning til at reflektere over, hvordan den danske udenrigspolitik kunne se ud, hvis vi turde at nytænke den. Hvilke muligheder ville vi have, hvis vi erstattede EU med EFTA og optrappede vores engagement i Europarådet, Norden og FN? Det glæder jeg mig til at diskutere med de fremmødte den 18. januar.” siger Susanna Dyre-Greensite, der er formand for Folkebevægelsen mod EU på landsplan.

”Folkebevægelsen mod EU har i de 50 år Danmark har været med i EF/EU spillet en afgørende rolle for EU-debatten og vi har dermed fået en mere seriøs og nuanceret debat i Danmark end hvad vi ser i mange andre lande. Jeg håber derfor, at mange bornholmere vil give Folkebevægelsen mod EU en vælgererklæring, så vi kan komme på stemmesedlen til det næste EU-parlamentsvalg og grave ting frem fra EU-systemet til gavn for debatten herhjemme” siger Lave K. Broch, der er medlem af landsledelsen og aktiv i Folkebevægelsen mod EU på Bornholm

For interviews kontakt venligst:

Sven Skovmand tlf. 86 38 16 88

Susanna Dyre-Greensite tlf. 21 65 29 17

Lave K. Broch tlf. 28 92 21 27

For yderligere information kontakt venligst:

Rune Sørensen tlf. 40 12 82 69

Her er program for mødet:

19.00-19.05 Velkomst ved Rune Sørensen, projektmedarbejder for Folkebevægelsen mod EU og Jens Kristiansen, Folkebevægelsen mod EU på Bornholm

19.05-19.20 Præsentation af løfter og trusler angående EF/EU ved Lave K. Broch, Folkebevægelsen mod EU på Bornholm og medlem af landsledelsen

19.20-19.50 Hvordan har de 50 år i EU været? Ved Sven Skovmand, tidl. medlem af Folketinget for Radikale Venstre og tidl. medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

19.50-20.05 Hvordan får vi et bedre Europa? Ved Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU

Derefter pause og spørgsmål og debat. Mødet slutter kl. 21.

De bedste hilsener

Nøgleord

Links

Information om Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU
Folkebevægelsen mod EU
Lyngbyvej 42
2100 København Ø

+45 35 36 37 40https://www.folkebevaegelsen.dk/

Folkebevægelsen mod EU’s formål er at bringe Danmarks medlemskab af EU til ophør.

Folkebevægelsen mod EU er imod EU’s overstatslige styring og politiske integration. Modstanden mod EU er en kamp for selvbestemmelsesret og for et selvstændigt Danmark i et frit internationalt samarbejde.

Følg pressemeddelelser fra Folkebevægelsen mod EU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkebevægelsen mod EU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye