Rekordmange topledere forventer fald i verdensøkonomien
![Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC](/data/images/00180/04842335-c080-4995-80a4-b48a73fb4618-w_720.jpg)
PwC’s 26. CEO Survey 2022 viser, at 86 % af de danske topledere forventer, at væksten i verdensøkonomien vil falde de kommende 12 måneder. Det er på det højeste niveau i de 10 år, PwC har taget temperaturen på de danske toplederes forventninger via CEO Survey. Billedet er således markant anderledes sammenlignet med sidste år og før Ruslands krig mod Ukraine, hvor 7 ud af 10 danske topledere forventede vækst i verdensøkonomien. Til sammenligning tror lidt færre (73 %) af de globale topledere på et fald vækst i verdensøkonomien i de kommende 12 måneder.
“Ved indgangen til det forgangne år var der stor optimisme og tro på, at vi havde lagt COVID-19-pandemiens værste økonomiske konsekvenser bag os. Optimismen blev dog allerede i februar afløst af udsigten til endnu et turbulent år efter Ruslands krig mod Ukraine. Den fortsatte geopolitiske uro, den høje inflation og den økonomiske usikkerhed præger naturligt CEO’ernes mere dystre syn på verdensøkonomien de kommende 12 måneder,” udtaler Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC.
PwC’s CEO Survey 2023 viser desuden, at en meget høj andel af de danske topledere også forventer fald i væksten i den nationale økonomi. Således svarer hele 91 % af de danske topledere, at de forventer faldende vækst i Danmarks nationaløkonomi de kommende 12 måneder. Det flugter med Nationalbankens forventning om, at BNP-væksten i 2023 ender i negativ vækst med -0,1 %.
“Danmark har jo en lille, åben økonomi, som i høj grad bliver påvirket af verden omkring os. En vækstafmatning blandt Danmarks samhandelspartnere vil lægge en fortsat dæmper på væksten i dansk eksport, ligesom der er udsigt til, at den høje inflation fortsat vil lægge en dæmper på danskernes købelyst og dermed den indenlandske efterspørgsel,” forklarer Mogens Nørgaard Mogensen, der dog glæder sig over, at infaltionstallet for eurozonen er faldet fra 10,1 i november til 9,2 i december 2022.
Danske topledere ser mere lyst på forventet vækst i egen virksomhed
De danske CEO’er ser mere lyst på fremtiden, når det gælder vækst i egen virksomhed sammenlignet med forventningerne til verdensøkonomien, hvilket er en trend vi også har set i de tidligere år. 36 % af de danske CEO’er tror i høj grad eller i meget høj grad på vækst i egen virksomhed i 2023. Sidste år svarede 58 % blandt de danske topledere dette. Til sammenligning tror 42 % af de globale topledere i høj eller meget høj grad på vækst i egen virksomhed i 2023.
“På trods af forventet fald i verdensøkonomien og dansk BNP falder andelen af topledere, der tror på vækst i egen virksomhed, ikke i samme grad. De danske virksomheder må ruste sig til en fremtid, hvor der er mindre vækst, samtidig med at der fortsat er et behov for investeringer i digital transformation, den grønne omstilling og udvikling af medarbejdere,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.
USA udbygger sin position som vigtigste vækstmarkeder for danske CEO’er
Ifølge CEO Survey udbygger USA og Tyskland deres position som de to største vækstmarkeder for de danske topledere og fastholder henholdsvis en 1. og 2. plads. Over halvdelen af de danske topledere (51 %) peger på USA, hvilket er en stigning på 13 procentpoint på en fireårig periode (fra 38 % i 2020). Samtidig peger hele 49 % af de danske topledere på Tyskland som vigtigste eksportmarked for at drive væksten i de kommende 12 måneder. Det er rekordmange og en stigning på 23 procentpoint over en fireårig periode (fra 26 % i 2020).
“CEO Survey 2023 viser, at USA fortsat ligger som nummer ét i år, hvilket kan hænge sammen med, at amerikanerne har overrasket positivt - bl.a. med nye meldinger om væstentlige investeringer i klima, infrastruktur og industri det kommende år. Samtidig har Tyskland aldrig har været mere attraktiv for de danske topledere som vækstmarked. Det er således den højeste andel af danske CEO’er nogensinde, der peger på vores nærmarked, Tyskland, hvilket er naturligt i en tid, hvor verden bliver stadig mere fragmenteret,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen og henviser til, at Storbritannien indtager en 3. plads i 2023, hvilket er en stigning fra en 5. plads sidste år.
“Med en samlet befolkning på 68 millioner mennesker er UK et stort og historisk vigtigt marked for danske virksomheder. Siden Brexit, hvor UK var røget langt ned på listen over foretrukne vækstmarkeder, er det atter blevet relevant for de danske virksomheder, også selvom englændernes købekraft er blevet væsentligt svækket under inflationen, som har ramt UK særligt hårdt,” udtaler Mogens Nørgaard Mogensen.
Undersøgelsen viser omvendt, at Kina må vige fra sin 3. plads i 2022 og nu indtager en 4. plads på listen over danske topchefers vigtigste vækstmarkeder (fra 30 % i 2022 til 24 % i 2023). Sverige rykker tilbage i top 5, mens Norge ryger ud af top 5 over de vigtigste vækstmarkeder.
“Kina er faldet støt siden 2020, hvor landet var at finde helt oppe på en 2. plads over de danske toplederes foretrukne vækstmarkeder. Faldet kan særligt tilskrives knap 3 år med lukkede grænser og hyppige nedlukninger som følge af COVID-19-pandemien samt problemer med forsyningskæderne. Den nylige åbning af Kina giver forhåbentlig bedre muligheder for, at danske virksomheder kan samhandle med Kina på lidt længere sigt, selvom den øgede smitte i landet kan medføre nye restriktioner på den korte bane,” slutter Mogens Nørgaard Mogensen.
Om CEO Survey 2023
I PwC’s 26. CEO Survey blev der gennemført interview med 4.410 CEO’er i 105 lande i perioden den 4. oktober-11. november 2022. I alt 80 danske CEO’er har deltaget i undersøgelsen fra nogle af Danmarks 1.000 største virksomheder. PwC’s CEO Survey er verdens førende toplederundersøgelse.
Nøgleord
Billeder
![Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC](/data/images/00180/04842335-c080-4995-80a4-b48a73fb4618-w_240.jpg)
Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Skatteoptimering som virksomhedsejer: Løn eller udbytte?19.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som virksomhedsejer har man normalt valget mellem at tage løn eller udbytte ud af sit eget selskab. Lønnen kan trækkes fra i selskabet, men beskattes op til ca. 56% i personlig regi. Udbyttet kan ikke trækkes fra i selskabet.
Forvirring om indefrysning af stigende boligskatter: Sådan finder du tallene17.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke så mærkeligt, at der er forvirring – det fyger rundt med nye ejendomsvurderinger – en foreløbig for 2024, som afløses af en endelig i 2025, nye 2020-vurderinger, som følges op af mulig tilbagebetaling af ejendomsskatter for 2011 til 2020. Forvirringen er omfattende, og det er svært at bevare overblikket.
En ud af tre danske virksomheder har oplevet svindel eller økonomisk kriminalitet15.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
33 % af de danske virksomheder har været udsat for svindel eller anden økonomisk kriminalitet de seneste to år, og på globalt plan har 4 ud af 10 virksomheder oplevet svindel. Det viser PwC's Global Economic Crime and Fraud Survey 2024.
Er du i tvivl om skattereglerne på kryptoområdet?9.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der findes ikke en oversigt over, hvor mange der handler med kryptovaluta, blandt andet fordi der ikke sker automatisk indberetning til skattevæsenet, men i en artikel i Børsen fra april anslås det, at 300.000 danskere i dag ejer kryptovaluta, og tallet forventes at være tredoblet inden for de næste ti år. Det er navnlig yngre mænd under 40 år, som investerer i kryptovaluta.
Ny rapportering om bæredygtighed: 6 ud af 10 virksomheder siger de bliver klar til tiden25.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap 6 ud af 10 virksomheder vurderer, at de bliver klar til at rapportere i henhold til EU's Corporate Sustainability Reporting-direktiv (CSRD) til tiden. Flertallet af virksomhederne peger dog fortsat på en række udfordringer, herunder særligt datatilgængelighed og datakvalitet. Det viser PwC’s Global CSRD Survey 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum