Copenhagen CapacityCopenhagen Capacity

Nyt life science-brand skal sætte Danmark på verdenskortet

Del
En række af landets førende virksomheder, myndigheder og organisationer heriblandt Novo Nordisk, Københavns Universitet, Region Hovedstaden og Københavns Kommune går sammen om at skabe brandet Copenhagen Life Science, som skal promovere Danmarks hovedstad internationalt på life science-området.

En række af landets førende virksomheder, myndigheder og organisationer går sammen om at skabe brandet Copenhagen Life Science, som skal promovere Danmarks hovedstad internationalt på life science-området og bidrage til partnerskabets ambition om at sikre øget lighed i sundhed til gavn for patienter, sundhedspersonale og erhvervsliv.

Copenhagen Life Science lanceres som et fælles brand for de involverede offentlige og private organisationer for at markedsføre København og Danmark internationalt. Danmark er i en unik position til at være et internationalt udstillingsvindue for innovative sundhedsløsninger, der fremmer lighed i sundhed, takket været landets lange tradition for offentlig-privat innovationssamarbejde, som giver en markant styrkeposition og et stærkt økosystem.

- Globalt står vi over for store sundhedsmæssige udfordringer, hvor det mere end nogensinde er nødvendigt at gå sammen i nye partnerskaber for at vende udviklingen. Danmark har en stærk life science-klynge med en unik tilgang til at arbejde sammen på tværs af sektorer og med stor gensidig tillid mellem det private, det offentlige og uddannelsesinstitutioner. Det er optimale betingelser for at udvikle unikke, nye løsninger, der kan skaleres i Danmark, men også blive til bæredygtige modeller, som kan inspirere og eksporteres til udlandet, udtaler adm. direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard.

Life Science-industriens omfattende bidrag

Life science og velfærdsteknologi udgør en markant styrkeposition i Danmark, både økonomisk, jobmæssigt og forskningsmæssigt, og under kriser har sektoren vist sig som en solid motor for dansk økonomi og fortsat sin vækst. Alene i 2018 omsatte den danske life science-industri for godt 246 mia. kr., hvoraf eksporten udgjorde over halvdelen af omsætningen. Det bidrog med mere end 24 mia. kr. til den danske statskasse i form af selskabsskatter og personskatter. Life science-industrien havde i 2020 en eksport på 152 mia. kr. svarende til 21,5 pct. af vareeksporten i Danmark - næsten en tredobling af eksporten over de seneste 12 år. Det er denne styrkeposition, det nye brand skal bidrage til at udbygge.

- Den offentlig-private innovation inden for dansk life science-forskning genererer stor værdi for både store og små virksomheder, som er med til at udvikle fremtidens løsninger til sundhedssektoren. Derfor er det oplagt at promovere dette unikke tværsektorielle samarbejde i international regi, og som Danmarks nationale sundhedsklynge ser vi frem til at være med til dette arbejde, udtaler direktør i Danish Life Science Cluster, Diana Arsovic Nielsen.

En international styrkeposition

Life Science har i flere år været en international styrkeposition for Danmark og København. Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen arbejder sammen for at promovere hovedstadsområdet internationalt og tiltrække kongresser, virksomheder og kvalificeret arbejdskraft til regionen. For de to organisationer er life science-miljøet et stort trækplaster, og man håber, at det nye brand vil være med til at sætte København endnu mere på verdenskortet og bidrage til at tiltrække store arrangementer samt dygtige specialister og internationale virksomheder.

- Life Science-miljøet i København er i international topklasse. Desværre oplever vi stadig, at vi ikke er kendte nok ude i verden. Det kræver en omfattende markedsføring af København som life science-region, før de mange dygtige internationale virksomheder og specialister får øjnene op for vores kvaliteter. For vi har meget at byde på. Jeg håber, at det nye brand vil bidrage til at gøre opmærksom på dette ude i verden, udtaler Asbjørn Overgaard, adm. direktør, Copenhagen Capacity.

 

- Vi har igennem en årrække opbygget en styrkeposition som værtsby for internationale videnkongresser, ikke mindst inden for life science. Kongresserne skaber stor værdi, både for turismeerhvervet og for videnmiljøer og virksomheder inden for kongressernes fagfelter. Men det internationale marked for kongresser er forandret efter pandemien, og den globale konkurrence om at vinde værtskaberne er stærkt intensiveret. Så vi vil bruge det nye, fælles Copenhagen Life Science-brand til at markedsføre hovedstadens styrkeposition internationalt og dermed som løftestang til at vinde nye, internationale videnkongresser hertil, siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.

 

Fakta om Copenhagen Life Science

Den første aktivitet for brandet Copenhagen Life Science er en digital kampagne, som kører fra januar til medio april, hvor målet dels er at skabe awareness omkring København som en af verdens førende life science hovedstæder og dels at tiltrække internationale talenter til life science-virksomheder i regionen.

Oversigt over partnere i Copenhagen Life Science

Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Copenhagen Capacity, Danish Life Science Cluster, Dansk Industri, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, DTU, Erhvervshus Hovedstaden, Furesø Kommune, Gladsaxe Kommune, Greater Copenhagen, Københavns Kommune, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Netcompany, Novo Nordisk, Novo Nordisk Fonden, PensionDanmark, Region Hovedstaden, Rigshospitalet, Steno Diabetes Center, SVP Falck Healthcare, UNION Therapeutics, Vallensbæk Kommune, Wonderful Copenhagen

Kontaktoplysninger

Copenhagen Capacity: Mikkel Lauritzen, presse- og kommunikationsansvarlig, +45 30 90 12 90, mla@copcap.com

Novo Nordisk: Mette Kruse Danielsen, Director, Media & Digital, +45 30 79 38 83, mkd@novonordisk.com

Danish Life Science Cluster: Diana Arsovic Nielsen, direktør, +45 41 43 00 76, dan@danishlifesciencecluster.dk

Wonderful Copenhagen: Uffe Hartmann, Head of Corporate Communication, +45 21 73 98 90, ufh@woco.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Download
Download
Diana Arsovic Nielsen, Direktør i Danish Life Science Cluster
Diana Arsovic Nielsen, Direktør i Danish Life Science Cluster
Download
Asbjørn Overgaard, adm. direktør, Copenhagen Capacity
Asbjørn Overgaard, adm. direktør, Copenhagen Capacity
Download

Links

Information om Copenhagen Capacity

Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity
Nørregade 7 B
1165 København K

Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Målet er i endnu højere grad at gøre metropolregionen til en løftestang for hele Danmarks bæredygtige vækst. Vores arbejde udføres ved at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner i tæt samarbejde med relevante aktører og virksomheder. Copenhagen Capacity er en not for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.

Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye