Danske organisationer overvurderer egen it-sikkerhed: Hver femte har været offer for skadeligt cyberangreb
”Spørgsmålet er ikke længere, hvorvidt man som virksomhed eller myndighed vil blive angrebet, men nærmere, hvornår angrebet vil ske. Præmissen er desværre nu, at organisationen højst sandsynligt vil blive ramt på en ødelæggende måde. Det interessante spørgsmål er derfor, hvordan og hvor hurtigt man kan klare sig igennem et angreb og genopbygge sin organisation.”
Så kort kan indsigterne fra Deloittes nye Cyber Survey sammenfattes ifølge Jay Choi, som er partner og leder af cyberafdelingen i Deloitte.
Spørgeundersøgelsen er baseret på svar fra 133 danske it-ansvarlige på højt niveau (CISO, COO, CIO, CTO, CDO) fra både private virksomheder og offentlige institutioner med over 200 ansatte. Rapporten giver dermed et opdateret indblik i it-sikkerhedssituationen på tværs af den offentlige og private sektor.
Det brede billede, som undersøgelsen maler af sikkerhedslandskabet, bør ifølge Deloitte give anledning til bekymring. It-sikkerheden er ganske enkelt for umoden, når hver femte angiver at have været udsat for et skadeligt hackerangreb.
Den største skade, som cyberangrebene forvolder, er ifølge de adspurgte afbrydelser i driften. Mange nævner derudover udgifter til genopretning, men også tab af profit, afskedigelser og skader på omdømmet listes som konsekvenser af hackernes succesfulde angreb.
Omtale af andre organisationers oplevelser med hackerangreb er den væsentligste motivation for at genbesøge ens eget sikkerheds-setup, lyder det endvidere fra undersøgelsens respondenter.
Vi føler os godt dækket ind – men tallene viser noget andet
Regelmæssig awareness-træning, beredskabsplaner ved sikkerhedshændelser, grundlæggende sikkerhedshygiejne samt operationel og strategisk planlægning. Selv om disse fire søjler er blandt de mest basale sikkerhedsforanstaltninger, så har blot 31 procent af organisationerne implementeret alle fire initiativer.
”Når vi spørger de it-ansvarlige, hvor højt deres organisation scorer på en 10-trinsskala med 10 som det ideelle niveau af sikkerhed, svarer over halvdelen af dem 7 eller 8. Ingen giver deres egen virksomhed dumpekarakter. Det høje antal ødelæggende angreb fortæller dog en anden historie,” siger Jay Choi og fortsætter:
”Måske skyldes den falske tryghed, at man rent faktisk har foretaget store investeringer i it-sikkerhed rundt om i organisationerne de senere år. Men man kan ikke nøjes med en engangsinvestering. Nu er det på tide at sætte ind med træning og konkrete planer for, hvad man gør den dag, hackerne får adgang til virksomhedens kronjuveler.”
Manglen på interne ressourcer nævnes af 49 procent som årsagen til, at sikkerhedsniveauet endnu ikke er ideelt, mens tidsmangel og manglende prioritering fra topledelsen følger som de primære forklaringer.
Omkring halvdelen er overbeviste om, at de vil opnå en ideel situation inden for de næste tre år. Men 43 procent tror ikke, at de nogensinde kommer i mål, fordi – som det nævnes i kommentarerne – de kriminelle er et skridt foran og bliver mere sofistikerede i deres metoder.
Nøgleord
Kontakter
Anne Rosa SimonsenPressechef
Tlf:+45 20 63 31 33ansimonsen@deloitte.dkBilleder
Links
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Kraka og Deloitte: Fjern barriererne og slip Danmarks talentreserve fri25.1.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
I dag udkommer en ny Small Great Nation-rapport om de store potentialer for talentudfoldelse, der stadig er uforløst i Danmark. Kraka og Deloitte står bag rapporten, som opfordrer til, at vi som nation gør mere for at udvikle og tiltrække talent.
Deloitte ansætter rektor fra CBS som ny talentleder24.11.2023 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Navnenyt: Danmarks største rådgivnings- og revisionshus Deloitte sigter efter at blive erhvervslivets førende talentudvikler. Til at realisere ambitionen ansætter Deloitte Nikolaj Malchow-Møller som talentleder og del af topledelsen fra det nye år.
Flere danskere scroller i stedet for at sove23.11.2023 06:23:52 CET | Pressemeddelelse
Deloitte er klar med nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Siden sidste måling er udviklingen gået i retning af mere skærmtid og mindre søvn. Vi streamer mere, men betaler mindre. Vi stoler på AI, men eksponeres oftere for fake news. Der er bevægelser i vores digitale forbrugsmønstre, og brancheleder Frederik Behnk udpeger her de vigtigste tendenser.
Gæstebølge ruller ind over hotel- og restaurationsbranchen8.11.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne tager igen for sig af retterne på landets restauranter, mens nye hoteller skyder op og turisterne vender tilbage i stor stil. Det giver rekordhøj omsætning og fortjeneste i branchen, viser Deloittes nye hotel- og restaurationsanalyse. Men konkurrencen intensiveres, siger brancheleder Claus Jorch Andersen.
En investering i fremtiden: Deloittes årsregnskab viser solide resultater4.10.2023 09:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Deloitte leverer et solidt regnskab trods et år præget af geopolitisk usikkerhed, inflation og stigende energipriser. Med en ny CEO for bordenden går Danmarks største rådgivnings- og revisionshus nu efter at blive førende inden for livslang læring og talentudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum