Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen

100 år med gratis tandpleje i København: Fra en hverdag med tand-smerter til generation ”nul huller.”

Del
Børne- og ungdomstandplejen i København fylder 100 år, og ifølge hovedstadens overtandlæge er der sket en kæmpe udvikling indenfor tandplejen siden 1923.

For hundrede år siden åbnede tandplejen sin første tandklinik på Ny Carlsberg Vejens Skole. Den findes stadig, men skolen har skiftet navn til Vesterbro Ny Skole. I 1923 havde stort set alle børn huller i tænderne, før de startede i skolen, og det var ikke ualmindeligt, at smeden trak børnenes tænder ud. 

I dag har 95 % af de 7-årige skolebørn ingen huller i 6-års tænderne. Tandsundheden har altså taget et kvantespring i København de sidste 100 år.

Ifølge overtandlægen i Københavns Kommune Majken Munkgaard Kailow er sunde og stærke tænder helt afgørende for børns trivsel.

-Det er vist i flere undersøgelser, at børn og unge, som har ondt i tænderne, har sværere ved at sove ordentligt om natten, indtage sin mad og at deltage i skolen og andre aktiviteter, Fortæller Majken Munkgaard Kailow.

Spørger man overtandlægen har især to begivenheder haft afgørende betydning for tandsundheden de sidste 100 år.

Den første er, at Borgerrepræsentationen i København i 1922 besluttede at indføre gratis tandpleje for alle børn i skolen, fordi eleverne pga. tandpine forsømte undervisningen. I 1972 blev der indført gratis tandpleje for alle børn i hele landet.

Derudover begyndte danskerne i 1960erne at bruge tandpasta med flourid, hvilket fik en afgørende betydning for den gode udvikling af tandsundheden. Flourid hæmmer udviklingen af huller i tænderne. Tandbørstning med tandpasta, som indeholder fluorid to gange dagligt er fortsat et af de vigtigste og mest centrale værktøjer i indsatsen mod huller i tænderne.

En anden vigtig faktor er, at vi i dag ved, at den forebyggende behandling er grundstenen for at opnå god tandsundhed både som barn og som voksen. Derfor arbejder man i Tandplejen i København systematisk med forebyggende tandpleje fra børnene er helt små.

De blivende tænder skal holde hele livet, og det er derfor vigtigt, at man passer på dem helt fra de bryder frem i barneårene med tandbørstning to gange dagligt, fortæller Majken Munkgaard Kailow.

Kontakter

Dianna Simonsen SmithPressekonsulentBørne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

Tlf:21693309wj5k@kk.dk

Billeder

Information om Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen

Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1550 København V

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen

Førskole fritidsinstitution er meget mere end en spareøvelse4.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I maj starter mange børnehavebørn i førskole SFO. Ordningen er kritiseret for at være en spareøvelse, fordi normeringerne i en fritidsinstitution er dårligere end i børnehaven. Tiden i fritidsinstitutionen inden skolestart er dog meget mere end en spareøvelse. Personalet lægger et stort arbejde i at sikre, at børnene får en god overgang til skolen, lyder det fra en leder i en københavnsk fritidsinstitution.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye