AU-forskere kortlægger legetøjets betydning i datidens jæger-samlersamfund

Hvordan har leg og legetøj hjulpet børn i fortidens jæger-samlersamfund med at begå sig i verdenen og forstå de sociale spilleregler, der knyttede sig til samfundet?

Sådan spørger en ny forskningspublikation, som en gruppe af forskere fra arkæologi, etnografi og kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet står bag.

Med afsæt i en række etnografiske databaser, der afdækker forskellige former for leg og brugen af legeobjekter hos jæger-samlersamfund fra cirka år 1800 til 1960, har gruppen undersøgt de måder, hvorpå børn har fremstillet og brugt legetøj verden over.

Professor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier, Felix Riede, som er leder af undersøgelsen, forklarer:

”I løbet af de seneste par år er der kommet mere og mere fokus på leg som en måde at lære og være på. Samtidig er der kommet fokus på den rolle, som den eksperimenterende leg kunne have spillet i menneskets kognitive og teknologiske evolution. Så der er i vores forskningsprojekt både en praktisk psykologisk dimension og en intention om at forstå, hvordan det menneske, vi kender i dag, egentlig er blevet til,” fortæller Felix Riede.

Børn lærer af børn
Ifølge professoren tyder holdets studier på, at legen med selve legetøjet – eller ’selvstyrende interaktioner med objekter’, som det hedder i forskningsbeskrivelsen – har spillet en afgørende rolle for de færdigheder, der er blevet udviklet hos datidens børn.

”Meget af den hidtidige legeforskning har været adfærdsorienteret og ikke haft særligt meget fokus på det, der bliver leget med. Og her kommer interaktionen mellem arkæologi og psykologi ind i billedet, fordi vi med vores forskning sætter fokus på selve legeobjekterne,” siger Felix Riede.

Hans kollega Marc Malmdorf Andersen, som er lektor i kognitionsvidenskab og forsker i netop legens funktion og påvirkning på mennesker, har bidraget med en definition af, hvad det vil sige at lege – blandt andet for at sikre, at projektet taler til folk, som arbejder mere praktisk med børns leg og udvikling. Og resultatet af gruppens studier peger på flere adfærds- og læringsmønstre.

”Vi kan for eksempel se, at der er foregået meget lidt formel undervisning af børnene, men at børnene i stedet har lært rigtig meget af hinanden – og knap så meget af de voksne. De har omgået hinanden i meget blandede flokke og med forskellige alderskategorier, og det er tit de ældre børn, der har lavet legetøj til de yngre børn. Så børnene har simpelthen ikke gået i skole på nogen måde. Men vi har en formodning om, at det ændrer sig ret markant, når vi undersøger andre typer af samfund, hvor der er mere stringente og formaliserede læringsrelationer,” forklarer Felix Riede.

En separat børnekultur
Studierne viser også, at fortidens legetøj især er blevet brugt som en slags træning i at begå sig i den voksne verden, ligesom der ses tydelige forskelle på, hvad piger og drenge har leget med – fra legetøjsvåben til legetøjsdukker.

”Disse mønstre er som sådan ikke overraskende, men vi har også fundet legetøj og forskellige legefunktioner, som ikke rigtig afspejler sig i den voksne verden. Det gælder for eksempel sådan noget som snurretoppe og snorelege, hvor man bruger hænderne til at forme forskellige figurer med snorene. Det lader til, at de her typer af legetøj findes i alle kulturer, men de har ikke nogen egentlig voksen pendant. Så der har altså været en slags børnekultur, som på mange måder er helt separat fra den voksne kultur, og det er på sin vis lidt mystisk og ikke noget, man har undersøgt særligt meget tidligere,” fortæller Felix Riede.

Ligeledes lader det også til, at børns leg med for eksempel snorene kan minde om et universelt sprog, der er blevet ’talt’ på tværs af alle kulturer, for legen er i sin essens den samme uanset geografi.

”Tidligere har etnografer spekuleret en del over, hvad det skyldes, men spekulationerne er gået i sig selv igen. Så der er simpelthen ingen forskning i det. Nogle mener for eksempel, at de her snorelege har fremmet børns matematiske forståelse, men man har ikke undersøgt det systematisk, etnografisk eller eksperimentelt for den sags skyld. Så det er et interessant sidespor, der også er kommet ud af vores projekt,” siger Felix Riede.

Leg i andre samfund
Han og kollegerne håber på sigt at kunne udbrede legeforskningen til andre typer af samfund – som eksempelvis bonde- og hyrdesamfund – og i sidste ende også det moderne samfund.

”Det andet, vi gerne vil bruge det her projekt til – og det er vi i den grad i gang med – er at udvide den samme dataindsamling til andre samfund. Det kunne være folk, der i datiden dyrkede landbrug eller havde dyreholdsøkonomi – altså sådan nogle klassiske typer af samfund. Og så er vi også interesserede i, om og hvordan roller i leg – og dermed roller hos børn – ændrer sig i forhold til de forskellige socioøkonomiske kontekster,” opsummerer professoren.

Forskningsartiklen ’Toys as Teachers: A Cross-Cultural Analysis of Object Use and Enskillment in Hunter-Gatherer Societies’ kan læses her: https://link.springer.com/article/10.1007/s10816-022-09593-3

Bag om forskningsresultatet:

Studietype:
Tværkulturel statistisk analyse; deskriptiv.

Eksterne samarbejdspartnere:
eHRAF (electronic Human Relations Area File) - konsortiet ved Yale University. 

Ekstern finansiering:
Interacting Minds, AUFF, Lego Foundation, Alexander von Humboldt Foundation.

Link til videnskabelig artikel:
https://link.springer.com/article/10.1007/s10816-022-09593-3

Kontakt:
Felix Riede, professor
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Faculty of Arts, Aarhus Universitet
Telefon: 6018 7382
E-mail: f.riede@cas.au.dk