Russisk indblanding flyttede ikke vælgerne, da Trump blev præsident
Tidligere forskning og regeringsundersøgelser har konkluderet, at russisk indblanding var designet til at påvirke amerikanernes stemmeadfærd til fordel for Donald Trump ved USA's præsidentvalg i 2016. Enten ved at flytte stemmer til Trump selv eller ved at opmuntre utilfredse liberale – ofte Bernie Sanders-vælgere – til at stemme på en tredje kandidat eller helt at undlade at stemme.
Hidtil har det dog ikke været muligt at undersøge, om sådanne udenlandske indflydelseskampagner rent faktisk påvirker vælgernes politiske adfærd.
Nu har en gruppe forskere fra København, New York, Dublin og München undersøgt amerikanernes stemmeadfærd og eksponering for russisk desinformation under den amerikanske valgkamp i 2016.
"Samlet set finder vi ingen beviser for, at den russiske desinformationskampagne på sociale medier påvirkede amerikanernes politiske holdninger eller vælgeradfærd," siger Gregory Eady, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som er hovedforfatter til studiet.
Løb en åben dør ind
Ifølge forskerne nåede den russiske Twitter-kampagne primært ud til en lille gruppe af stærkt partipolitiske republikanere, som næppe skulle overbevises for at stemme på Donald Trump.
"De, der identificerede sig som 'stærke republikanere', blev udsat for omkring ni gange så mange russiske indlæg som dem, der identificerede sig som demokrater eller uafhængige," forklarer Gregory Eady.
Forskerne har benyttet data fra 1.500 respondenters Twitter-feed, indsamlet af YouGov. Respondenterne har delt deres Twitter-kontooplysninger til forskningsformål og besvaret spørgsmål vedrørende deres politiske holdninger og overbevisninger på forskellige tidspunkter under den amerikanske valgkamp i 2016.
Samlet set var den russiske kampagne meget målrettet: 1 % af respondenterne i undersøgelsen modtog 70 % af desinformationen.
Druknede i amerikansk valgdækning
Årsagen til den begrænsede effekt af den russiske indblanding skal måske findes i, at den blev markant overskygget af indhold fra amerikanske nyhedsmedier og politikere.
"I gennemsnit blev amerikanere på Twitter hver dag eksponeret for cirka fire opslag fra russiske Twitter-profiler i oktober 2016. Men i samme periode blev de i gennemsnit eksponeret for 106 opslag fra nationale nyhedsmedier og 35 opslag fra amerikanske politikere," siger Gregory Eady.
Han tilføjer, at andre kilder, såsom tv-kanaler og onlinenyheder, også har medvirket til at overdøve den russiske kampagne.
Ruslands forsøg på at ændre valgets udfald kan imidlertid have haft andre effekter, mener forskerne.
"Selvom den russiske Twitter-aktivitet ikke formåede at flytte vælgernes holdninger, kan den stadig have haft en indflydelse på valget og integriteten af det amerikanske valg ved at overbevise amerikanerne om, at russisk indblanding via sociale medier faktisk var vellykket," vurderer Gregory Eady.
Læs hele studiet, der er udgivet af Nature Communications.
Kontakter
Gregory Eady
Adjunkt, Institut for Statskundskab
Mail: gregory.eady@ifs.ku.dk
Tlf.: +45 35 33 21 62
Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationsrådgiver
Mail: sih@samf.ku.dk
Tlf.: +45 93 56 53 29
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum