Børn bliver bedre til brøkregning ved at spille basketball i undervisningen

En dribletur og et hopskud – og så en brøkopgave. Sådan så idrætsundervisningen ud for en række folkeskoleelever, og det var ikke blot mere engagerende end deres normale undervisning – de blev også bedre til matematik, når de havde en basketball i hånden. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

I studiet deltog mere end 300 folkeskoleelever på 11 til 13 år i et otte ugers undervisningsforløb kaldet BasketMatematik, hvor brøkregning blev koblet direkte til basketballaktiviteter i idrætsundervisningen. Her skulle de eksempelvis skyde på kurven ti gange og derefter regne ud, hvor stor en brøkdel af deres skud ramte og omsætte det til procent.

Efterfølgende klarede eleverne, der deltog i BasketMatematik sig 15 procent bedre i brøkregning sammenlignet med en kontrolgruppe, der fik almindelig idrætsundervisning. Og det begejstrer Jacob Wienecke, lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og forskningsleder på studiet.

”Jeg er overbevist om, at idræt og bevægelse kan åbne matematikken op for de elever, der ikke ellers er fanget af faget,” siger han.

BasketMatematik bestod af én ugentlig lektion over otte uger, hvor matematik blev integreret i basketballøvelser. Ifølge forskerne viser resultaterne, at selv en relativt lille ændring i undervisningen kan gøre en forskel.

”Det er ret markante forbedringer på kort tid. Det tyder på, at man kan styrke elevernes matematik uden at skulle finde ekstra undervisningstid,” siger Jacob Wienecke.

Giver den mere gas i klasseundervisningen

Brøkregning er et område, som mange elever har svært ved. Men hvor god man er til at løse brøker ser ikke ud til at være helt ligegyldigt. For flere studier har vist, at elevers evner i brøkregning er en stærk indikator for, hvordan de klarer sig i andre matematikfærdigheder senere i livet.

I studiet oplevede eleverne undervisningen som mere engagerende end traditionel klasseundervisning. De følte i højere grad end normalt, at de mestrede opgaverne og deltog mere aktivt i undervisningen.

Det blev også afspejlet i deres resultater. For udover forbedringer i brøkregning klarede eleverne sig omkring fem procent bedre i andre matematiske opgaver.

”Vores tese er, at børnene får nogle gode oplevelser med matematik, og så kan det være, de også giver den lidt mere gas i klasseundervisningen,” siger Jacob Wienecke.

Samtidig blev eleverne også bedre til basketball, hvilket viser, at det ikke går ud over deres idrætsfaglige læring at integrere fagligt indhold i idrætstimerne.

Små ændringer med stor effekt

Forskerne understreger, at resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Dels fordi eleverne havde lidt mere matematikundervisning end kontrolgruppen, men også på grund af studiets relativt korte længde. Derfor er det uklart, om effekten holder på længere sigt.

”Men vi ved fra andre studier, at elevers niveau i matematik på det her klassetrin ofte hænger sammen med deres senere præstationer. Så hvis man kan løfte dem her, kan det potentielt få betydning for deres udviklingsbane på længere sigt,” siger Jacob Wienecke.

Mere bold i undervisningen

Så skal folkeskolen til at integrere mere boldspil i eksempelvis dansk- og fysiktimerne? Det er Jacob Wienecke fortaler for.

”Vores forskning viser jo, at man sagtens kan invitere andre fag ind i idræt og få det til at fungere. Og det kan faktisk få børnene til at opleve det fag helt anderledes samtidig med at de bevarer deres lyst og glæde ved at lære,” siger han.

Forskerne håber, at flere skoler vil arbejde med at integrere bevægelse i undervisningen. De har udviklet et undervisningskompendium, som frit kan bruges af lærere, der vil prøve metoden af i praksis. Selvom studiet tager udgangspunkt i basketball, kan principperne overføres til andre aktiviteter, som f.eks. volleyball.

”Hvis det stod til mig, så skulle en ud af fem matematiktimer om ugen være aktiv matematik. Det vigtigste er, at bevægelsen giver mening i forhold til det, eleverne skal lære, så de ikke bare løser en opgave og så løber en tur rundt om skolen,” siger Jacob Wienecke.

Om BasketMatematik

• I studiet deltog 309 elever i 6.-7. klasse (11 til 13 år)
• 8 ugers forløb med en lektion om ugen (60 min.)
• Matematik koblet direkte til basketundervisningen, hvor eleverne brugte deres præstationer (f.eks. skud eller driblinger) til at regne med brøker og procent.
• Der var to kontrolgrupper, hvor den ene fik almindelig idrætsundervisning og den anden kun havde basketball i idrætsundervisningen
• Resultatet var en 15% forbedring i brøkregning og 5% forbedring i andre matematikopgaver.
• Både eleverne i BasketMatematik og i basketball-kontrolgruppen fik bedre basketballfærdigheder
• Eleverne oplevede også højere motivation, engagement og mestring under undervisning
• Deltagerne i BasketMatematik fik lidt mere matematikfaglig undervisning end kontrolgrupperne
• BasketMatematik har også været afprøvet på 756 elever i 1.-5. klasse, hvor fokus dog ikke var på faglige forbedringer.