Musikken rykker ind på plejecentrene i Lolland Kommune
Lolland Musikskole skal nu sammen med pleje- og dagcentrene i gang med at integrere sang og musik på centrene og planlægge musikalske aktiviteter, der passer til borgernes forskellige behov. Alle kommunens pleje- og dagcentre skal have musikalske aktiviteter på skift gennem året, og derudover vil enkelte plejecentre blive udvalgt til at have et særligt fokus på at gøre musikken til en fast del af hverdagslivet og kulturen.
Musikaktiviteterne kommer dels til at bestå af større, fælles arrangementer og små aktiviteter med færre deltagere, hvor det i højere grad er muligt at tage hensyn til borgernes personlige musiksmag. Den påvirker nemlig musikkens effekt. Fælles for alle aktiviteterne er derfor også, at de vil foregå i tæt dialog med både borgerne, deres pårørende, og de medarbejdere, som kender borgerne bedst.
”Vi har her en helt fantastisk mulighed for at højne glæden og livskvaliteten for vores ældre borgere med et simpelt men yderst virkningsfuldt middel. Nemlig musik. Det er beroligende og lindrer smerte, det styrker fællesskabet, og vi ved også, at musik ofte åbner for erindringer og derved hjælper demente med at huske. Jeg er derfor glad og taknemmelig over, at Lolland Musikskole sammen med plejepersonalet vil være med til at bringe musikken ind i de ældres hverdag. Jeg er sikker på, at deres indsats kommer til at gøre en stor forskel for mange,” siger formand for Ældre-, Omsorgs- og Sundhedsudvalget Marie-Louise Brehm Nielsen.
Det er endnu ikke fastlagt, præcis hvilke musikalske aktiviteter der bliver tale om, men mulighederne er mange. Det kan blandt andet være fællessang, dans til musik, koncertoplevelser, musik til maden, små intime koncerter på stuer med sengeliggende borgere, musikinterventioner til enten at lindre smerte eller til at hæve energiniveauet eller individuelt tilpassede playlister, som kan være med til at stimulere motivation, ro og tilstedeværelse for eksempel før et bad eller en anden aktivitet.
Formand for Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget Martin Boesen hilser også samarbejdet mellem Lolland Musikskole og Ældre- og Sundhedssektoren velkommen:
”Musik er i forvejen en stor og vigtig del af vores kulturtilbud i kommunen, og Lolland Musikskole er supergod til at komme rundt i kommunen for at give musikoplevelser og musikglæde til alle aldersgrupper. Samtidig passer initiativet rigtig godt ind i mange af Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalgets indsatser, hvor vi blandt andet arbejder med at styrke folkesundheden, (Sund på Lolland), via mødet med fritids- og kulturoplevelser. Endelig har jeg lyst til at nævne, at jeg ser dette som en rigtig god mulighed for at gøre brug af vores ressourcer på tværs af fagområder. Jeg både håber og tror på, at det vil være givende for alle parter,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Marie-Louise Brehm NielsenFormand for Ældre-, Omsorgs- og Sundhedsudvalget
Tlf:23 24 81 44Martin BoesenFormand for Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget
Tlf:23 82 34 79Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
Tomme bilsæder kan nu blive en del af den kollektive transport1.9.2025 09:37:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Lolland Kommune en ny, fordelagtig mulighed for at dele køreturen. Lolland Kommune har indgået et samarbejde med samkørselstjenesten nabogo, som gør det muligt at udnytte de tomme sæder i biler, der allerede kører på vejene. Som passager kan du køre med til en lavere pris, fordi kommunen giver tilskud til turen, og dermed bliver samkørsel et attraktivt supplement til den kollektive transport for både pendlere, unge under uddannelse og andre med behov for transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum