Kartoffelproduktionen trues af stigende resistens hos kartoffelskimmel mod kemiske bekæmpelsesmidler
6.1.2023 13:54:20 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
I august 2022 rapporterede SEGES Innovation, at kartoffelskimmel var svært at bekæmpe flere steder i Danmark. Virkningen af bekæmpelsesmidlet REVUS (mandipropamid) var af varierende karakter og i mange tilfælde lavere end forventet. (Læs mere her.)
Det fik alarmklokkerne til at ringe. REVUS er nemlig et meget vigtigt fungicid til forebyggelse af alvorlige angreb af kartoffelskimmel, og der findes kun et begrænset udvalg af fungicider til bekæmpelse af skimmel i kartofler. Hvis REVUS ryger ud af ligningen, så vil bekæmpelsesmulighederne begrænses, og der er risiko for udvikling af resistens over for flere af de resterende fungicider.
Resistens i en bestemt genotype
Aarhus Universitet har forsket i bekæmpelse af kartoffelskimmel i mere end 25 år. Seniorrådgiver Jens G. Hansen fra Institut for Agroøkologi er en af koordinatorerne for EuroBlight - et Europæisk netværk for forskere om kartoffelskimmel. Her har man siden 2007 overvåget udviklingen af nye varianter af kartoffelskimmel i samarbejde med forskningsinstitutioner, rådgivningstjenester, kartoffelindustrien og den agrokemiske industri.
"Vi har nu identificeret den genotype, der er resistent over for mandipropamid. Der er sandsynligvis sket en mutation i en tidligere kendt genotype ved navn EU43, som har udløst den nedsatte følsomhed overfor mandipropamid. EU43 blev først fundet i et lavt niveau i Danmark i 2018, men frem til 2021 er forekomsten af denne genotype steget gradvist op til 21 % af den samlede population. I 2022 indsamlede vi i alt ca. 250 isolater, nogle indsamlet strategisk i mange marker som DNA på FTA-kort til genotypebestemmelse, ligesom vi har gjort tidligere år. Andre blev udtaget fra primært problemmarker og -forsøg, som levende prøver til testning af fungicidresistens. DNA resultaterne viste, at mellem 2021 og 2022 er forekomsten steget dramatisk fra 21 % til hele 45 % i 2022. Når vi ser en så hurtig stigning og på samme tid modtager flere rapporter om en reduceret effekt af REVUS, så bliver vi meget bekymrede. Vi besluttede os derfor for at undersøge, hvorfor denne variant har en fordel i forhold til andre typer af det samme patogen,” siger Jens G. Hansen.
Bekymrende resultater
Sammen med rådgivningstjenesterne og partnere fra industrien har forskerne indsamlet prøver af kartoffelskimmel. I 2022 indsamlede de ca. 85 levende isolater af kartoffelskimmelsvampen fra marker, der havde problemer med kartoffelskimmel, og hvor REVUS blev brugt som en del af bekæmpelsesstrategien.
"Blandt de første 47 levende isolater var 85 % af genotypen EU43. Det rapporterede vi til landbruget på en workshop den 8. december 2022. (Læs mere her) Vi har efterfølgende testet fem af isolaterne for følsomhed over for Revus, og de var alle 100 % resistente", siger Postdoc Isaac K. Abuley fra Institut for Agroøkologi. De fem isolater blev alle indsamlet fra vigtige kartoffelområder i Jylland. Vi er kun halvvejs igennem analysen, så dette er kun et første indblik i resultaterne.
Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med kolleger på James Hutton Institute i Skotland. De foretager genotypning af de fleste isolater, der er indsamlet i Europa via EuroBlight-netværket. I 2021 blev i alt 2667 isolater fra 27 forskellige lande genotypet. Indtil 2021 blev EU43-varianten kun fundet i Danmark, men EuroBlight-netværket vil følge udbredelsen og udviklingen af denne nye variant i en europæisk kontekst.
Nøgleord
Kontakter
Seniorrådgiver Jens G. Hansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet: +45 24858031 eller jensg.hansen@agro.au.dk.
Postdoc Isaac K. Abuley, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet: ikabuley@agro.au.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Færre miljøgifte i danske marsvin12.3.2026 07:38:23 CET | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser faldende niveauer af miljøfremmede stoffer og effekter i marsvin i den indre danske farvande.
AU uddanner nye cyberingeniører11.3.2026 06:46:45 CET | Pressemeddelelse
Til august starter de første civilingeniørstuderende på en ny specialisering i cybersikkerhed på Aarhus Universitet. De skal styrke Danmarks modstandskraft i en tid med hybride angreb og stigende geopolitisk pres.
Sammenlægning skal styrke den forskningsbaserede rådgivning fra Aarhus Universitet10.3.2026 14:11:46 CET | Pressemeddelelse
To centerenheder lægges sammen og får fælles ledelse og organisation.
Forskere fra Aarhus Universitet stiller faglig viden om svineproduktion til rådighed2.3.2026 08:39:48 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med det kommende ”Svinestopmøde” på Christiansborg d. 3. marts 2026 og den aktuelle debat om svineproduktion stiller forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sig til rådighed for medierne.
Biokul i landbruget: Stort klimapotentiale - men behov for viden og regulering26.2.2026 10:35:15 CET | Pressemeddelelse
Biokul er ikke bare forkullet biomasse – det er udset til at blive et af landbrugets mest lovende klimavirkemidler. Biokul kan potentielt binde kulstof i jorden i århundreder, forbedre jordens struktur og recirkulere næringsstoffer. Men bag potentialet gemmer sig også usikkerheder om effekter, lovgivning og langsigtede konsekvenser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
