Kartoffelproduktionen trues af stigende resistens hos kartoffelskimmel mod kemiske bekæmpelsesmidler
6.1.2023 13:54:20 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
I august 2022 rapporterede SEGES Innovation, at kartoffelskimmel var svært at bekæmpe flere steder i Danmark. Virkningen af bekæmpelsesmidlet REVUS (mandipropamid) var af varierende karakter og i mange tilfælde lavere end forventet. (Læs mere her.)
Det fik alarmklokkerne til at ringe. REVUS er nemlig et meget vigtigt fungicid til forebyggelse af alvorlige angreb af kartoffelskimmel, og der findes kun et begrænset udvalg af fungicider til bekæmpelse af skimmel i kartofler. Hvis REVUS ryger ud af ligningen, så vil bekæmpelsesmulighederne begrænses, og der er risiko for udvikling af resistens over for flere af de resterende fungicider.
Resistens i en bestemt genotype
Aarhus Universitet har forsket i bekæmpelse af kartoffelskimmel i mere end 25 år. Seniorrådgiver Jens G. Hansen fra Institut for Agroøkologi er en af koordinatorerne for EuroBlight - et Europæisk netværk for forskere om kartoffelskimmel. Her har man siden 2007 overvåget udviklingen af nye varianter af kartoffelskimmel i samarbejde med forskningsinstitutioner, rådgivningstjenester, kartoffelindustrien og den agrokemiske industri.
"Vi har nu identificeret den genotype, der er resistent over for mandipropamid. Der er sandsynligvis sket en mutation i en tidligere kendt genotype ved navn EU43, som har udløst den nedsatte følsomhed overfor mandipropamid. EU43 blev først fundet i et lavt niveau i Danmark i 2018, men frem til 2021 er forekomsten af denne genotype steget gradvist op til 21 % af den samlede population. I 2022 indsamlede vi i alt ca. 250 isolater, nogle indsamlet strategisk i mange marker som DNA på FTA-kort til genotypebestemmelse, ligesom vi har gjort tidligere år. Andre blev udtaget fra primært problemmarker og -forsøg, som levende prøver til testning af fungicidresistens. DNA resultaterne viste, at mellem 2021 og 2022 er forekomsten steget dramatisk fra 21 % til hele 45 % i 2022. Når vi ser en så hurtig stigning og på samme tid modtager flere rapporter om en reduceret effekt af REVUS, så bliver vi meget bekymrede. Vi besluttede os derfor for at undersøge, hvorfor denne variant har en fordel i forhold til andre typer af det samme patogen,” siger Jens G. Hansen.
Bekymrende resultater
Sammen med rådgivningstjenesterne og partnere fra industrien har forskerne indsamlet prøver af kartoffelskimmel. I 2022 indsamlede de ca. 85 levende isolater af kartoffelskimmelsvampen fra marker, der havde problemer med kartoffelskimmel, og hvor REVUS blev brugt som en del af bekæmpelsesstrategien.
"Blandt de første 47 levende isolater var 85 % af genotypen EU43. Det rapporterede vi til landbruget på en workshop den 8. december 2022. (Læs mere her) Vi har efterfølgende testet fem af isolaterne for følsomhed over for Revus, og de var alle 100 % resistente", siger Postdoc Isaac K. Abuley fra Institut for Agroøkologi. De fem isolater blev alle indsamlet fra vigtige kartoffelområder i Jylland. Vi er kun halvvejs igennem analysen, så dette er kun et første indblik i resultaterne.
Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med kolleger på James Hutton Institute i Skotland. De foretager genotypning af de fleste isolater, der er indsamlet i Europa via EuroBlight-netværket. I 2021 blev i alt 2667 isolater fra 27 forskellige lande genotypet. Indtil 2021 blev EU43-varianten kun fundet i Danmark, men EuroBlight-netværket vil følge udbredelsen og udviklingen af denne nye variant i en europæisk kontekst.
Nøgleord
Kontakter
Seniorrådgiver Jens G. Hansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet: +45 24858031 eller jensg.hansen@agro.au.dk.
Postdoc Isaac K. Abuley, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet: ikabuley@agro.au.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Iltsvindet bredte sig kraftigt hen over sommeren – hårdest ramt er farvandene rundt om Fyn11.9.2026 10:43:58 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet dækkede næsten dobbelt så stort et areal i de indre danske farvande i august som i juli. Flere steder ligger der nu døde og døende fisk.
Kan det næste gennembrud inden for hvedeforædling ske under jorden?9.9.2026 11:58:22 CEST | Pressemeddelelse
Nyt EU-projekt ledet af Aarhus Universitet undersøger, om hvede kan kommunikere med mikroorganismer omkring rødderne – og om det kan føre til mere næringseffektive og tørkerobuste afgrøder.
Overset viden om kvinders fysiologi kan bane vej for bedre behandling af hjertesygdomme5.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder har længe været underrepræsenteret i forskningen i hjerte-kar-sygdomme, og selv i dag tager de modeller, forskerne bruger til at forstå hjertets blodkar, kun i begrænset omfang højde for biologiske forskelle mellem kønnene. Nu skal et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet være med til at lukke det videnshul.
Forskere fra seks universiteter går sammen om at styrke forskningen i miljøfarlige stoffer4.9.2026 09:37:34 CEST | Pressemeddelelse
I de seneste årtier er vi blevet langt bedre til at kortlægge de miljøfarlige stoffer, der omgiver os i vores vand, luft og jord. Alligevel ved vi alt for lidt om, hvad stofferne, og ikke mindst kombinationen af dem, på sigt betyder for vores sundhed og natur. Et nyt partnerskab mellem forskere fra seks af landets universiteter skal styrke forskningen på området.
Fra mark til kyst: Sådan indgår NUAR i den nye kvælstofregulering28.8.2026 10:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 forventes det, at danske landbrug får nye regler for kvælstof. Landbrugene skal fremover i højere grad reguleres efter, hvor meget kvælstof der beregnes at blive udledt fra markerne. Som en del af det faglige grundlag har myndighederne bedt forskere udvikle NUAR-beregneren, der estimerer, hvor meget kvælstof der udvaskes fra den enkelte mark. Arbejdet er udført som led i Aarhus Universitets forskningsbaserede myndighedsrådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
