Tre løver evakueret fra Ukraine til Knuthenborg Safaripark
2.1.2023 05:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Tre hunløver blev i august evakueret fra den zoologiske have Feldman Ecopark i Donieck-regionen tæt på grænsen mellem Ukraine og Rusland. Efter et ophold i Poznan Zoo i Polen, kom løverne kort før jul til deres nye hjem i Knuthenborg Safaripark på Lolland. Krigen gjorde det nødvendigt at evakuere løverne, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
- Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes. Den mindre zoo lå midt en krigszone og løverne var truet af underernæring. Evakuering af sådanne store rovdyr fra en krigszone er kompleks og risikabel for de involverede, lokale dyrevenner og soldater. Herefter startede koordineringsarbejdet med at få dem ud af Ukraine og til nye hjem, siger Anne Sofie Meilvang, biolog i Dyrenes Beskyttelse.
Hun har sammen med Knuthenborg Safaripark arbejdet med at få hunløverne ud af Ukraine og til Danmark. Koordineringen af redningsarbejdet er foregået i en gruppe under ”European Alliance of Rescue Centres and Sanctuaries” (EARS), der består af 19 dyreværnsorganisationer, zoologiske haver i Europa og den europæiske dyreparksorganisation EAZA.
De tre afrikanske hunløver kommer i disse dage for første gang ud i deres eget anlæg i den sydlige del af Europas største tigeranlæg Tigerskoven. Her er masser af plads og et areal, der dækker over mere end 10.000 kvadratmeter fri natur.
- Ved at huse og passe disse dyr, som bliver ambassadører for deres truede vilde artsfæller, giver det os en fantastisk mulighed for at oplyse vores gæster om dyrenes situation i det vilde, og hvad vi sammen kan gøre for at bevare dem for fremtiden. Vi ser frem til at tilbyde løverne et trygt og sikkert hjem i en tid, der har været alt andet end normal for dem. Nu skal de falde godt på plads i deres nye hjem, siger Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark.
Det er første gang i safariparkens historie, at der permanent bor løver i parken.
Kontakter
Brian Lindorf Hansen
Marketingchef, Knuthenborg Safaripark
24 46 82 08
Presse@knuthenborg.dk
Anne Sofie C. MeilvangBiolog og projektleder (internationale projekter og forsøgsdyr)
Tlf:81 88 03 70asm@dyrenesbeskyttelse.dkSøren KrogsgaardPressechefKommunikation
Tlf:42474833Tlf:42474833skr@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder
Links
Information om Dyrenes Beskyttelse
Denne pressemeddelelse er udsendt på vegne af Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For 53 procent af danskerne kommer dyrevelfærden i landbruget til at have indflydelse på, hvor de sætter krydset til folketingsvalget. Samtidig ønsker et flertal konkrete forbedringer for grisene indført efter valget.
Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt3.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





