Ny analyse: Virksomhedernes træk på kassekreditten er eksploderet
23.12.2022 10:46:41 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Coronakrise, forsyningskrise, energikrise og et enormt fald i forbrugernes humør. Listen af kriser de seneste år er lang, og det har tæret på virksomhedernes økonomiske fedtlag. Det gør det sværere for dem at låne i banken, og samtidigt presses mange mindre underleverandører af deres store kunder til at give længere betalingsfrister på deres varer og tjenester. Derfor ser mange virksomheder sig nu i stor stil nødsaget til at trække på kassekreditten eller lave overtræk.
Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Analysen viser, at virksomhederne nu skylder 200 mia. kr. i banken via kassekredit og overtræk. En stigning på 47 pct. siden sidste år.
Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark, er nervøs for, at den dyre kassekredit, som primært er beregnet til at dække kortsigtede behov, vil komme til at hænge som en møllesten om virksomhedernes hals.
”Det kan være et problem for en virksomhed at trække på kassekreditten frem for et normalt banklån, fordi en kassekredit typisk har en højere rente end et banklån, bl.a. fordi det er en service, som er meget fleksibel. Den øgede, og dyrere, gæld er et symptom på nogle meget pressede virksomheder. Investeringslysten er i bund, så det er ikke derfor, virksomhederne optager gæld. Eksplosionen i kassekreditten er for mange virksomheder et spørgsmål om overlevelse,” siger han.
Dyr kassekredit
Kassekreditten og overtræk er en dyr løsning. Rentespændet mellem det gennemsnitlige normale banklån og den gennemsnitlige kassekredit og overtræk er 1,5 pct. point. Samtidig er dette rentespænd mellem kassekredit og normalt lån øget med 0,5 pct. point det seneste år. Det skyldes bl.a., at bankerne vurderer, at risikoen for, at gælden ikke bliver betalt, er steget, og derfor skal de have mere for deres risiko.
”Hvis virksomheden har problemer med at betale sin kassekredit tilbage, kan det føre til en negativ spiral, hvor virksomheden bliver nødt til at trække endnu mere på kassekreditten for at dække udgifter, hvilket igen fører til endnu højere gæld og finansielle omkostninger,” siger Lasse Lundqvist.
Presset på kassekreditten øges også af, at flere store virksomheder nu forlanger, at deres mindre underleverandører skal give længere kredit, før betalingen for deres varer og tjenester skal falde.
“Kassekreditten holder for, når de mindre virksomheder skal holde sig kørende, indtil kunden betaler. Og vi ser, at flere og flere mindre virksomheder oplever pres for at give længere kredit. Hver femte mindre virksomhed oplever nu krav om længere betalingsfrister, end de er vant til. Men et vedvarende træk på kassekreditten over flere måneder svarer på mange måder til at tisse i bukserne for at holde varmen,” siger Lasse Lundqvist.
Den store stigning i virksomhedernes træk på enten kassekreditten eller overtræk betyder, at lånene via kassekredit og overtræk nu udgør mere end halvdelen af virksomhedernes samlede lån fra pengeinstitutterne.
Læs hele analysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkLasse LundqvistKonsulent
Tlf:+45 41 29 20 09lundqvist@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. Men en ny analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft og skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte vækstmulighederne.
Ny analyse: Dårlige betalingsvaner koster SMV’erne 12 mia. kr. om året1.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

