SFO Søtrolden i Maribo får støtte til en multihytte

Med støtten fra Nordea-fonden kan SFO Søtrolden nu igangsætte byggeriet af en stor multihytte, der har været på tegnebrættet siden i sommer. Multihytten bliver en specialbygget ”vikingehytte” på 10x4 meter med plads til 30 børn. Den skal bruges til bl.a. rollespil, samlingssted, udeundervisning og muligvis forældremøder.
"Det bliver helt fantastisk for vores børn, som både i skole- og SFO-tiden vil få stor glæde af multihytten. I SFO’en har vi arbejdet intenst med rollespil, og multihytten vil give os endnu en dimension til, at en verden af eventyr og fantasi kan udfolde sig. Med multihytten ønsker vi samtidig at styrke vores fokus på gode og spændende udendørsaktiviteter," fortæller leder af SFO Søtrolden Rikke Vestergaard.
Byggeriet går i gang i foråret og forventes færdigt til sommer.
31,8 mio. kr. til mere udeliv til glæde for børn i landets SFO'er
SFO Søtrolden har modtaget 229.320 kr. i støtte fra Nordea-fondens Mere udeliv i SFO og klub-pulje på 31,8 mio. kr. Puljen uddeles til projekter, som styrker landets SFO’er og klubbers udeaktiviteter, pædagogiske kompetencer og faciliteter, så de i højere grad matcher børnenes behov og nysgerrighed.
”Den store efterspørgsel på støtte til mere udeliv for børn i SFO og klub har resulteret i endnu flere uddelinger, end vi havde forventet. Vi ser en masse gode ideer til nyttehaver, mulitbaner, udekøkkener, grej og også undervisningsforløb, der klæder personalet på til mere udeliv. Og så er der rigtig mange gode eksempler på involvering af børn i udvikling af ideer og aktiviteter. Det tror vi skaber et stærkt fundament for den efterfølgende brug og glæde hos børnene,” fortæller Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden, som støtter gode liv.
Mere udeliv i SFO og klub-puljen havde ansøgningsfrist den 30. september 2022. Nordea-fonden modtog 183 ansøgninger, og ud af dem har 74 fået støtte fra puljen.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Vestergaard
Leder, SFO-Søtrolden Maribo Skole
Mail rikla@lolland.dk
Tlf. 23 45 57 70
Signe Balling
Kommunikationskonsulent, Nordea-fonden
Mail: sb@nordeafonden.dk
Tlf. 40 70 37 79
Billeder

Information om Lolland Kommune
Om Nordea-fonden
- Nordea-fonden har et almennyttigt formål og støtter projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.
- Med Mere udeliv i SFO og klub-puljen uddeltes der i 2022 31,8 mio. kr. til projekter, som vil skabe aktivitet og styrke udelivet for børn i landets SFO'er og klubber fra 0.-6. klasse. Projekterne blev støttet med mellem 100.000 kr. og 1.000.000 kr., og SFO'er og klubber kunne søge puljen med ansøgningsfrist 30. september 2022.
- Se liste over støttemodtagere på: https://nordeafonden.dk/udeliv-i-sfo
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Stor undersøgelse på vej: Behov for arbejdskraft?18.9.2025 21:48:46 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger vil 1.400 virksomheder på Lolland få en invitation til at være med i en ny undersøgelse, der blandt andet skal afdække de lokale rekrutteringsbehov og erfaringer med international arbejdskraft. Udvalgsformand Vibeke Grave håber, at mange vil deltage.
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum