OKNygaard og Q8 sætter kulør på en række tankstationer
Fremover kan bilister blive mødt af belægning med græsarmering og blomster i Q8-farver, når der skal fyldes strøm på den firhjulede. Anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard indgår nemlig i et udviklingsprojekt med Q8 om, hvordan man bedst kombinerer mere bynatur og biodiversitet med driften af tankstationer.
”Ambitionen om mere biodiversitet er en idé, der er vokset hos os over længere tid. Vi vil som koncern gerne være med til at imødekomme projekter, der gavner naturen, og udrulningen af vores lynladestationer var en oplagt mulighed for at imødekomme det ønske. I dag er vi endda nået så langt, at vores tankpersonale efterspørger mere biodiversitet på vores tankanlæg”, fortæller Michael Rønnow Iversen, som er projektleder i Q8’s engineering-afdeling og ansvarlig for projektet.
Michael Rønnow Iversen har været med til at designe de nye lynladestandere og været ansvarlig for Q8’s forarbejde i forbindelse med det grønne tankarealer, hvilket bl.a. involverede rådgivning fra biologer. OKNygaard har efterfølgende været primus motor på selve beplantnings- og belægningsarbejdet, hvor der bl.a. er etableret græsarmering, volde af overskudsjord tilsået med blomsterfrø, sedum og staudebede med bl.a. salvie, katteurt, bjørnegræs, daglilje og japansk blødgræs.
”Valget faldt på OKNygaard som udførende anlægsgartner af flere årsager, men især fordi vi deler en række fælles værdier om at skabe mere biodiversitet og bynatur”, udtaler Michael Rønnow Iversen. Han fortæller, at projektet bl.a. har budt på eksperimentering med forskellige belægningsløsninger og biodiverse tiltag.
En æstetisk og funktionsmæssig opgradering
Foruden det farverige udtryk, som kunder og medarbejdere fremover vil blive mødt af udenfor tankstationerne, har begrønning af de nye lynladestationer også en anden vigtig funktion i form af lokal nedsivning af regnvand.
”Vi har etableret permeable belægninger, som tillader, at regnvandet kan sive igennem. Med helt enkel græsarmering har vi skabt et langt grønnere og mere levende udtryk, men det bidrager også til, at Q8 kan overholde kommunernes krav til belægningsgraden på stationens areal. Hvis man overstiger belægningsgraden, stilles der som regel krav til afledningen af regnvand ved hjælp af kloakrør, brønde, dræn eller lignende, men det er der intet af her. I stedet har vi brugt naturens egne egenskaber til at lede regnvandet derhen, hvor det nedsiver mest effektivt”, fortæller Morten Trend, der er driftsleder hos OKNygaard Horsens og medansvarlig for projekterne hos Q8.
Tager del i den grønne omstilling
Foruden etableringen har OKNygaard også fungeret som rådgiver på udformning og materialevalg bl.a. ud fra et økonomisk perspektiv. Morten Trend glæder sig både over det gode samarbejde og over resultaterne, som forhåbentlig vil bringe flere begrønnede og farverige Q8-tankstationerne rundt omkring i Danmark med sig.
”Det har været en spændende og positive oplevelse at samarbejde med et af Skandinaviens største energiselskaber’’, siger Morten Trend. Han hæfter sig ved, at der – langsomt, men sikkert - sker et nødvendigt skifte i vigtigheden af at passe på naturens værdier, når selv de, som nogen vil kalde for ’’sorte virksomheder’’, har lyst og mod på at tage del i løsningerne på natur- og biodiversitetskrisen.
Indtil videre er seks tankstationer i Jylland og to på Sjælland blevet en del af det nye projekt. Det drejer sig om Ørestads Blvd. i København, Karslunde, Esbjerg, Viborg, Tørring, Frederikshavn, Vrøndingvej i Horsens og Scheelsmindevej i Aalborg.
Nøgleord
Kontakter
Morten TrendDriftslederOKNygaard, Horsens
Tlf:8188 9386mtr@oknygaard.dkBilleder
Information om OKNygaard A/S
OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør
Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.
Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os.
OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.
Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.
Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Første etape af nyt torv må nu betrædes1.7.2024 09:07:07 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge blev første etape af det nye torv i bydelen Støvring Ådale klar til aflevering. Gennem godt et halvt år har anlægsgartner OKNygaard arbejdet på den nye bymidte, hvor der er mulighed for både afslapning og aktivitet. Torvet kommer også til at fungere som klimasikring med store LAR-bede, der kan håndtere voldsomme regnhændelser.
Robotter og vilde enge27.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaard er ved at færdiggøre udearealerne omkring det nye robot-hovedkvarter ’Cobot Hub’ i Odense. Et projekt med fokus på vildenge, træer og stauder.
OKNygaards arbejde i Jelling ind på på opløbsstrækningen30.4.2024 09:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaards arbejde på projektet med at færdiggøre anden etape af Jelling Monumenterne er stadig i fuld gang. Det næste cirka halve år skal belægningsarbejde og etablering af timiansteppen færdiggøres, og i den forbindelse afsluttes arbejdet med den 1,4 km lange palisade.
Med nye samarbejdsformer baner OKNygaard vejen for biodiversitet6.2.2024 08:36:23 CET | Pressemeddelelse
En tillidsbaseret samarbejdsform har banet vejen for faglig udvikling og mere biodiversitet i driften af VandCenter Syds LAR-bede. En samarbejdsform, OKNygaard gerne vil brede ud til andre projekter.
Fremtidens ledere udvikles i OKNygaard28.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledelsesudvikling i anlægsbranchen handlede tidligere om at lede projekter, men i dag er der i lige så høj grad fokus på at lede mennesker. I hvert fald hos OKNygaard - en del af idverde, hvor de har trukket dele af opgaven hjem for at styrke alle ledelseslag i anlægsforretningen. Efter nytår kommer turen til driftsforretningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum