Spildevandsanlæg optimerer energiforbrug med ny digital tvilling
14.12.2022 07:00:00 CET | DHI A/S | Pressemeddelelse

Spildevandssektoren spiller en kritisk rolle i den grønne omstilling og i arbejdet med at reducere udledning af drivhusgas. Men med høje energipriser og et stigende antal lovkrav er det blevet en næsten umulig opgave at drive et spildevandsanlæg effektivt uden et samlet overblik over hele anlægget.
Det findes der nu en digital løsning på. TwinPlant fra DHI A/S kombinerer sensordata i realtid med simuleringsmodeller og viser en detaljeret virtuel kopi af det fysiske anlæg – en digital tvilling – som giver prognoser af forholdene på anlægget op til tre dage ud i fremtiden. TwinPlant samler data over alle forhold, som spildevandsanlæggene skal tage højde for, så de hurtigt og effektivt kan afprøve og tilpasse driften i en foranderlig verden med voksende storbyer, voldsomme vejrhændelser og mange nye lovkrav. Fordi spildevandsanlægget bliver drevet mere effektivt ved hjælp af TwinPlant, kan der opnås helt op til 30 % i energibesparelser. Anlæggets miljøbelastning kan også blive mindre, da der bruges færre kemikalier til spildevandsrensningen.
”Hos Aarhus Vand har vi igennem en årrække arbejdet med styring af vores renseanlæg og har opnået flotte resultater, ikke mindst omkring energiregnskabet. TwinPlant giver os nye spændende muligheder for, at vi endnu mere effektivt kan udvikle styringen på anlæggene. Det bidrager til at ruste os til en fremtid med mange nye krav og komplekse beslutninger,” udtaler Anders Lyngaard-Jensen, Fagchef hos Aarhus Vand.
Cecilia Wennberg, EVP for Water in Cities i DHI, siger: “I DHI er vi stolte af at kunne bidrage med en teknologi, der kan energieffektivisere spildevandsanlæggene og bane vej for en mere bæredygtig fremtid med vand. Vi kan se, at når spildevandsanlæggene udbygger den velkendte driftsstrategi med en mere digital strategi, sikrer det ikke bare en langt mere effektiv og miljøvenlig drift, men også et bedre udgangspunkt for at træffe de rigtige investeringsbeslutninger.”
Yderligere information om TwinPlant findes på DHI’s hjemmeside.
Billeder
Information om DHI A/S
Om DHI
DHI A/S er en global digital rådgivningsvirksomhed med hovedsæde i Hørsholm. DHI A/S blev grundlagt i 1964 og beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere globalt. Vores ambition er at fremme den bæredygtige udvikling af vand og hav.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Annette Mystek, DHI Global People & Communication på +45 2088 7770.
Følg pressemeddelelser fra DHI A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DHI A/S
DHI udnævner ny administrerende direktør: Birgit Guhse overtager ledelsen efter Mette Vestergaard15.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år med DHI, de seneste seks år som administrerende direktør, giver Mette Vestergaard nu stafetten videre. Bestyrelsen har udnævnt tyske Birgit Guhse som ny administrerende direktør. Hun tiltræder den 1. august 2026 og skal sammen med DHI’s øvrige ledelse og medarbejdere stå for det næste løft af vækst, relevans, vidensudvikling og profitabilitet. Birgit Guhse har mere end 20 års international ledelseserfaring inden for rådgivning, infrastruktur og det byggede miljø. Senest kommer hun fra en stilling som Managing Director i Arcadis Tyskland, en global rådgivningsvirksomhed. Tidligere har hun haft ledende stillinger hos blandt andre AECOM og Drees & Sommer. Hun er uddannet ingeniør og har en ph.d. (Dr.-Ing.) fra University of Kaiserslautern og Paris-Lodron University of Salzburg. Thomas G. Schmidt, formand for bestyrelsen i DHI, siger: ”Birgit kombinerer en stærk kommerciel forståelse med solid operationel ledelse og en teknisk baggrund. Hun har dokumenteret erfaring med at sk
DHI Fonden udnævner Thomas G. Schmidt som ny bestyrelsesformand i DHI A/S20.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Han efterfølger Jakob Thomasen, der siden 2014 har spillet en central rolle i DHI’s strategiske udvikling. Thomas G. Schmidt bringer mangeårig erfaring med strategi, forretningsudvikling og innovation med sig.
Voksende udfordringer med vand øger behovet for vandteknologi og know-how19.5.2026 13:45:15 CEST | Pressemeddelelse
Store dele af verden rammes i stigende grad af tørke, oversvømmelser og forurening, og det øger behovet for robuste løsninger. Det mærker man hos teknologi- og rådgivningsvirksomheden DHI, der har offentliggjort sin årsrapport for 2025. Med over 2.500 projekter på verdensplan bidrager DHI til at løse de voksende udfordringer med vand.
Samler 40 års data fra Nordsøen: Digital portal sætter fart på forskning og miljøvurdering af havmiljø29.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere har opnået nye indsigter om det danske havmiljø efter lanceringen af North Sea Environment Portal for et år siden. Portalen drives af vandteknologi- og rådgivningsvirksomheden DHI og giver adgang til årtiers miljødata, og den er allerede i brug i nye analyser af havbund, biodiversitet og klimaeffekter.
DHI indgår nyt globalt samarbejde for at styrke beskyttelsen af dybhavet16.6.2025 11:02:53 CEST | Pressemeddelelse
Nyt partnerskab mellem DHI og den internationale organisation ISA, der regulerer aktiviteter på havbunden uden for de nationale landegrænser, skal sikre bedre forvaltning af dybhavet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

