Cobra-malere ville påvirke østblokken med kunst
7.1.2023 08:55:50 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

De danske Cobra-malere er kendt verden over for deres abstrakte og spontane kunst. Under den kolde krig blev de også en vigtig del af det såkaldte kulturdiplomati, som NATO og den danske regering forsøgte at påvirke de kommunistiske lande med. Og flere af kunstnerne gik selv aktivt ind arbejdet med at organisere udstillinger og skabe kontakter til kunstverdenen bag jerntæppet. Det skete i en periode, der strakte sig fra begyndelsen af 1960’erne og til langt op i 1980’erne.
Det viser en ny undersøgelse af adjunkt og kunsthistoriker Kristian Handberg, som har gravet oplysningerne frem i danske og udenlandske arkiver samt interviewet en række af datidens aktører i museumsverdenen. Undersøgelsen er netop udgivet i artiklen Exhibiting Cobra across the Iron Curtain i det videnskabelige tidsskrift Artlas Bulletin.
- Det er overraskende, at de kunstnere, der selv engang var aktive kommunister, under den kolde krig blev fremvist som eksempler på det frie Vestens kunst - og som direkte produkt af NATO’s og den danske regerings politik og ønske om at påvirke de kommunistiske lande. Det er samtidig lidt pudsigt, at det netop blev Cobra-kunstnerne, som skulle agere kulturpolitisk spydspids, for intet kunne være fjernere fra den ”ingeniørrealisme”, der blev dyrket i de kommunistiske lande end Cobra, fortæller Kristian Handberg. Han tilføjer:
- Det er også ret bemærkelsesværdigt, at kunstnernes udstillingsvirksomhed i østblokken i dag er fuldstændig glemt og nærmest skrevet ud af deres biografier.
15 procents abstraktion
Flere af kunstnerne gik aktivt ind i udstillingsvirksomheden bag jerntæppet og forsøgte selv at agere i den kultur- og koldkrigspolitiske virkelighed. Det gælder især maler og akademiprofessor Egill Jacobsen, som var interesseret i at få kontakt til kunstnere fra østblokken og forbedre deres vilkår.
- I 1965 fik Egill Jacobsen sat en stor soloudstilling op i Polen, og det var virkelig et særsyn. Tidligere havde polakkerne lagt museumslokaler til en udstilling af dansk kunst, som var på rundrejse i østblokken i begyndelsen af 60’erne, men at en enkelt fremtrædende abstrakt kunstner som Egill Jacobsen fik sin egen særudstilling var aldrig set før. Det polske nationalgalleri endte endda med at indkøbe hans kunst, så hans udstillingsvirksomhed har virkelig haft en effekt, siger Kristian Handberg og uddyber:
- Besøgstallene til Egil Jacobsens udstillinger i Polen var rigtig gode, og de blev også dækket i statsmedierne. Det hænger måske sammen med, at det polske kunstpublikum godt vidste, at der var mere frihed for kunstnere i Danmark, så nysgerrigheden var stor. Samtidig tillod de polske myndigheder tydeligvis mere, end de gjorde i fx DDR, hvor der var en bekymring over, om den ægte folkelige realisme ville lide under den abstrakte kunst. I Polen tillod man dog 15 procents abstraktion på kunstudstillingerne!
Ikke bare verdensfjerne avantgardister
Kristian Handberg mener, at hans undersøgelse bør få os til at revurdere de avantgardistiske kunstneres rolle i det danske samfund:
- Mange tænker nok på Cobra-kunstnerne som verdensfjerne avantgardister, der sværmede for kommunismen og holdt sig ude af det officielle kulturpolitiske arbejde. Men min undersøgelse viser tværtimod, at disse kunstnere var i tæt kontakt med kulturdiplomatiet og kulturpolitikkens institutioner, og at de var særdeles interesserede i at bidrage aktivt til diskussioner i samtiden og påvirke forholdene for kunstnere i andre lande. Det har også været en overraskelse for mig selv, for det er som sagt ikke noget, der optræder i kunstnernes biografier i dag, slutter Kristian Handberg.
Læs mere om Kristian Handbergs undersøgelse i Exhibiting Cobra across the Iron Curtain: Exhibition Diplomacy and Modernism as Ostpolitik across Borders in Northern Europe during the Cold War i tidsskriftet Artlas Bulletin.
Artiklen er en del af forskningsprojektet ”Exhibiting across the Iron Curtain: the forgotten trail of Danish artists exhibiting in the context of state socialism, ca. 1955-1985”, som Kristian Handberg leder ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
Kontakter
Adjunkt Kristian Handberg
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Københavns Universitet
Mail: handberg@hum.ku.dk
Mobil: 20 65 11 58
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Mobil: 28 75 80 23
Billeder

Information om Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet er et af seks fakulteter på Københavns Universitet. Fakultetet har ca. 8.500 bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende og 1000 ansatte.
Humanistisk forskning og uddannelse beskæftiger sig med menneskets sprog, udtryksformer, kultur, levevilkår og historie – fra oldtiden til nutiden.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
Uopklaret krukke-mysterium er blevet til verdens længste eksperiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 2.000 år siden blev massive stenkrukker hugget ud af klippegrunden og placeret på en højslette i det nordlige Laos. I dag rummer de ikke blot et arkæologisk mysterium, men også små, selvstændige økosystemer, som nu giver forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i, hvordan naturen former sig over årtusinder.
Kæmpe fald i antallet af spædbørn indlagt med RS-virus efter tilbud om vaccine28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste efterår blev alle gravide for første gang tilbudt at blive vaccineret mod RS-virus for at beskytte deres nyfødte mod den farlige luftvejssygdom. Nu peger nyt studie fra Københavns Universitet og Nordsjællands Hospital på, at det tilsyneladende har haft en stor effekt.
KU lancerer stor AI-satsning: Ny viceprorektor og 110 mio. kr. skal ruste universitetet til en ny virkelighed27.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens ændrer forskning, uddannelse og arbejdsliv i et tempo, få havde forestillet sig. Nu lancerer Københavns Universitet en gennemgribende satsning, der skal hjælpe universitetet og det danske samfund med både at udnytte mulighederne i AI og håndtere de grundlæggende forandringer, teknologien fører med sig.
Narwhals help researchers uncover unique data from the deepest East Greenland fjords27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For the first time, researchers have used data from narwhals to document how Atlantic water reaches deep into fjords along Greenland’s east coast. A new study from the University of Copenhagen sheds light on a poorly studied region, and the findings could have important implications for understanding and predicting climate change.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
