Humanistisk Samfund

Juleafslutninger i skolen skal også være for de 30 pct. af børnene, der ikke er medlem af folkekirken

Del
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er mere end 30 procent af alle danske børn fra 5-16 år ikke medlem af folkekirken. Dem bør der tages hensyn til, når folkeskolerne planlægger og afholder juleafslutning, mener Humanistisk Samfund. Derfor har foreningen sendt forslag til inkluderende juleafslutninger til skolebestyrelser og skoleledere i hele landet.

De fleste folkeskoler holder en juleafslutning i forbindelse med, at eleverne går på juleferie. Det er skolebestyrelsen og skolelederen på de enkelte skoler, der beslutter, hvad rammerne for skolens juleafslutning skal være. På nogle skoler går eleverne i kirke og deltager i en julegudstjeneste. Andre skoler klippe-klistrer julehjerter, holder sportsturneringer og fællessamlinger for hele skolen med fx quiz og julesange eller laver andre aktiviteter uden tilknytning til en specifik religion. Andre igen gør lidt af begge dele.

Folkeskolen er for alle – det bør juleafslutningen også være

Når elever deltager i julegudstjenester som en del af folkeskolens juleafslutning, bliver det sjældent behandlet i undervisningen hverken før eller efter. På den måde er folkeskolerne med til at normalisere en religion, der ikke er normal for alle. Tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end 30 procent af danske børn i skolealderen er ikke medlem af folkekirken. Humanistisk Samfund mener, at de også bør føle sig inkluderet i fællesskabet, når folkeskolerne markerer julen.

 Juleafslutninger bør kunne rumme alle livssyn

Julebagning, teateropvisning, julebesøg, oplæsning af juledigte og fælles morgenmadsspisning – det er blot nogle af de forslag til inkluderende juleafslutningsaktiviteter, Humanistisk Samfund i starten af oktober sendte til landets folkeskoler. Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund, udtaler:

”Vi har sendt forslagene om inkluderende juleafslutninger, fordi vi i Humanistisk Samfund mener, at sociale aktiviteter såsom en juleafslutning bør tilrettelægges på en måde, hvor alle børn uanset baggrund, etnicitet og religiøst eller ikke-religiøst livssyn kan deltage på en meningsfuld måde og føle sig som en del af fællesskabet.”

50 pct. mener, at folkeskoler bør lave inkluderende juleafslutninger

1000 danskere deltog i november i en meningsmåling foretaget af analysefirmaet YouGov, hvor de skulle svare på, om de synes, det er en god idé, at folkeskoler arrangerer juleafslutninger uden religiøs forkyndelse, som alle elever føler sig inkluderede i. Det svarede 50 procent af de adspurgte ’ja’ til, mens 35 procent svarede ’nej’ og 15 procent svarede ’ved ikke’.

Gudstjenester skal behandles fagligt i klasselokalerne

Julen skal være for alle, udtaler formand for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen. Hun påpeger dog, at det også kan være spændende for ikke-kristne elever at deltage i en julegudstjeneste, men at besøget i kirken bør behandles fagligt i klassen:

”Det kan være interessant at deltage i eksempelvis en gudstjeneste, da det giver mulighed for at få et andet indblik i julens historie. I Danske Skoleelever mener vi selvfølgelig, at alle besøg ude af huset skal processes i klasselokalerne, da det er sådan, man lærer bedst. I min optik er det i stedet dér, vi skal bede skolerne om at gøre noget anderledes. På samme måde tror jeg, det ville gøre noget godt for os elever at besøge for eksempel en moske omkring Eid,” fortæller hun.

Til spørgsmålet om, hvorvidt folkeskolerne bør arrangere juleafslutninger med aktiviteter for alle, svarer Marie Holt Hermansen:

”Jeg synes hellere, at man skal invitere alle bredt ind i flere forskellige religioner i løbet af året i stedet for at undlade aktiviteter, der kan være med til at danne og oplyse os elever om forskellige kulturer i Danmark.”

Nøgleord

Kontakter

Stina Høiberg-Højerup, kommunikations- og pressemedarbejderHumanistisk Samfund

Tlf:81114259shh@hs.dk

Billeder

Links

Information om Humanistisk Samfund

Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund
Blågårdsgade 19, kld.
2200 København N

http://www.humanistisksamfund.dk

Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede. Derfor arbejder vi for adskillelse af kirke og stat. Samtidig arrangerer vi ceremonier ved livets store overgange: Navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.

Hvad gør vi?

  • Tilbyder ceremonier ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
  • Afholder debatmøder om etiske og filosofiske spørgsmål.
  • Arbejder for at staten ikke skal støtte bestemte religioner.

Følg pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund

Hundredvis af humanister fra over 40 lande samles i København til verdenskongres20.7.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

World Humanist Congress er den største forsamling af humanister, ateister og andre ikke-religiøse organisationer og enkeltpersoner fra hele verden, og i år finder den sted i København fra 4.-6. august og sætter fokus på, hvordan humanistiske værdier kan styrke demokratier. Blandt rækken af talere og oplægsholdere er den ukrainske menneskerettighedsaktivist Oleksandra Romantsova, der sidste år modtog Nobels Fredspris.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye