Erhvervshus Midtjylland hjælper lokale virksomheder med at se muligheder i at lave forretning i kølvandet på havvindmøllepark
Ole Overgaard er udstationeret i Holstebro Kommune og arbejder til dagligt med at få virksomheder til at kunne se muligheder i at lave forretning i kølvandet på vindmølle- projektet Thor. Potentialet for virksomhederne er der ingen tvivl om. Indbyggertallet i Thorsminde bliver mere end fordoblet, når Danmarks største havvindmøllepark skal bygges:
”Mulighederne i at lave mere forretning, i kølvandet på Thor-projektet, gælder for mange virksomheder i området. Det her er en anderledes og for nogle virksomheder ny måde at se muligheder for sin forretning, så det kræver lidt lobbyarbejde, men Thor-projektet skaber i en årrække 200-400 midlertidige job i byggefasen og 50-60 permanente arbejdspladser. De medarbejdere skal leve i området, og det skaber muligheder for de lokale virksomheder,” siger Ole Overgaard, virksomhedskonsulent i Erhvervshus Midtjylland.
Der bliver brug for materialer, service og andre forsyninger til mandskab og arbejdspladser. Medarbejderne skal have en bolig, de skal transporteres, ligesom der også ligger muligheder i alt lige fra indkøb til bespisning, vaskeri og overnatning.
Rengøringsvirksomhed ser muligheder i øget aktivitet
En af de virksomheder, der allerede har været i kontakt med Ole Overgaard, og set muligheder for sin forretning, er rengøringsvirksomheden TR-Erhverv A/S:
”I forbindelse med vindmølle-projektet kan vi se nogle forretningsmæssige muligheder ved den øgede aktivitet på havnen i Thorsminde. Derfor er vi taknemmelig for at Erhvervshus Midtjylland har opsøgt os og hjulpet med at få os registret i databasen Supplier Hub Thorsminde,” siger Bianca Klemenz, der er medejer af TR-Erhverv A/S.
Bygges der noget stort, skal der oftest også bruges maskiner, ligesom der indimellem er ting, der går i stykker og materialer, som skal opbevares. Det kan de lokale håndværkere i området være interesseret i at hjælpe med. De kan producere, de kan fixe, de er fleksible, og de kan tilbyde lagerplads, hvis de i en periode ikke selv bruger pladsen. En af de lokale håndværkere, der har set mulighederne, er Bjarne Ørts, der har været med i et lokalt konsortium:
”Vi er positive overfor vindmølle-projektet i Thorsminde og kan se muligheder for vores virksomhed. Erhvervshus Midtjylland har aktivt hjulpet os med at få etableret et konsortium af mindre lokale håndværksvirksomheder, som har budt ind på opgaver i forbindelse med byggeri på havnen,” Bjarne Ørts, der ejer murerfirmaet Bjarne Ørts & CO. A/S.
Få hjælp til at omstille din virksomhed
Virksomheder kan allerede nu gå i gang med at geare forretningen til det store vind-eventyr på Thorsminde Havn. Ole Overgaard står klar med sparring og gode råd om, hvordan du kan udnytte mulighederne i kølvandet på havvindmølleparken Thor.
Nøgleord
Kontakter
Anna Maria SønderholmUdviklingschef
Kontakt for pressehenvendelser
Billeder
Links
Information om Erhvervshus Midtjylland
Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.
Vores konsulenter kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.
Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.
Vi er her bare for at hjælpe.
Ring på 70220076 eller book et møde med en konsulent her
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus Midtjylland skal udrulle ny, landsdækkende robotindsat på 50 mio. kr.4.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Det er netop offentliggjort, at det er Erhvervshus Midtjylland, der bliver landsdækkende operatør på en ny, ambitiøs robotindsats. Sammen med landets øvrige erhvervshuse skal Erhvervshus Midtjylland sørge for, at 50 mio. kr. kommer ud at leve hos 350 virksomheder.
Nye rapporter sætter fokus på topaktuelt tema om midtjyske ejerledede virksomheder12.9.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter om den midtjyske erhvervsudvikling med særtema om ejerledede virksomheder, generationsskifte og diversitet.
Spil dig klogere på cybersikkerhed med Industriens Fond og Center for Cybersikkerhed hos Erhvervshus Midtjylland3.9.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Er der styr på cybersikkerheden i jeres virksomhed?
Erfaren leder indskiftes på direktørposten i Erhvervshus Midtjylland: Første prioritet er arbejdsmiljøet28.5.2024 09:15:19 CEST | Pressemeddelelse
Mette Højborg er tirsdag morgen trådt ind ad døren som midlertidig direktør i Erhvervshus Midtjylland. Hendes vigtigste opgave bliver at sætte gang i en kulturproces, som skal genoprette et godt og trygt arbejdsmiljø i hele organisationen.
Ny direktør er et af flere initiativer, der skal rette op på kritisable arbejdsforhold i Erhvervshus Midtjylland24.5.2024 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
En enig bestyrelse har torsdag eftermiddag igangsat flere initiativer, der skal medvirke til at genetablere et godt psykisk arbejdsmiljø i Erhvervshus Midtjylland. Blandt disse er en fratrædelsesaftale med direktør Erik Krarup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum