Fald i antal af udsatte boligområder fortsætter i 2022
Ifølge almenboliglovens § 61 a, stk. 6 skal det hvert år den 1. december offentliggøres, hvor mange boligområder der opfylder kriterierne for at være udsatte boligområder, parallelsamfundsområder og omdannelsesområder. Opgørelsen for 2022 viser for tredje gang i træk et fald på de tre lister.
Den 1. december 2022 er der 17 udsatte boligområder mod 20 i 2021. Antallet af parallelsamfund er nede på 10, hvor der sidste år var 12. Der er ikke kommet flere omdannelsesområder, og hermed heller ikke nye boligområder, der bliver omfattet af kravet om at lave en udviklingsplan.
Udvikling i antal boligområder på de forskellige lister
Områdekategori | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
Udsatte boligområder | 43 | 40 | 25 | 20 | 17 |
Parallelsamfund | 29 | 28 | 15 | 12 | 10 |
Omdannelsesområder | 15 | 15 | 13 | 10 | 9 |
Forebyggelsesområder | 62 | 67 |
Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.
Det skal også offentliggøres, hvilke boligområder der er på grænsen til at være udsatte, og opfylder kriterierne for at være et forebyggelsesområde. Der er sket en stigning fra 62 i 2021, hvor listen blev offentliggjort første gang, til 67 i 2022. Der er en vis udveksling mellem udsatte boligområder og forebyggelsesområder.
Fakta – definition af udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder
Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, defineres i lovgivningen som et omdannelsesområde. Boligområder som udgår af denne liste skal forsat gennemføre udviklingsplanen, der er vedtaget.
Der er i alt 17 boligområder, som er omfattet af udviklingsplaner. Udviklingsplanerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til.
Der er mange redskaber til at nedbringe andelen af almene familieboliger, herunder nybyggeri af både private boliger og erhvervsenheder, omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger, samt nedrivning og salg af eksisterende boliger. Nybyggeri er det mest anvendte redskab i de udviklingsplaner, som er ved at blive realiseret. Nedrivning og salg anvendes strategisk, hvor det skønnes nødvendigt for udviklingen i området. Kommuner og boligorganisationer kan selv tilpasse omdannelsen af områderne i forhold til de lokale vilkår og behov.
I udsatte boligområder er det obligatorisk for kommuner at indføre fleksibel udlejning, der giver fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der er begrænsninger for den kommunale boligsociale anvisning til disse boligområder. Herudover kan strategiske nedrivninger og salg af almene boliger godkendes i udsatte boligområder. Endelig skal udsatte boligområder prioriteres i tildeling af midler fra Landsbyggefondens pulje til boligsociale indsatser.
Forebyggelsesområder
Den nye kategori for boligområder med behov for en forebyggende indsats omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. (toårigt gennemsnit).
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet (toårigt gennemsnit).
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
I forebyggelsesområderne skal indføres fleksibel udlejning med fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der indføres en stramning af reglerne for kommunal anvisning og det bliver muligt at godkende strategisk nedrivning for at omdanne områder.
En stramning af reglerne for kommunal anvisning betyder, at kommunerne ikke længere må anvise udlændinge, som ikke er statsborgere i Danmark eller EU, EØS og Schweiz, til forebyggelsesområder. Kommunen må heller ikke anvise personer, der har modtaget integrationsydelse i seks sammenhængende måneder, kontanthjælp i to sammenhængende år, eller har en dom, til en bolig i disse områder.
Kontakter
Poul Aarøe PedersenPressechefIndenrigs- og Boligministeriet
Tlf:+45 29 32 98 47poa@im.dkCecilie Rex SelmerPresserådgiverIndenrigs- og Boligministeriet
Tlf:+45 72 28 24 17crs@im.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Digitaliseringsministeren får særlig rådgiver1.10.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeriet har ansat Lasse Lilholt Raahauge som særlig rådgiver for digitaliseringsminister Caroline Stage med virkning fra den 1. oktober 2024
Ny FN-måling: Danmark fortsat verdensmestre i offentlig digitalisering30.9.2024 14:03:42 CEST | Pressemeddelelse
For fjerde gang i træk indtager Danmark førstepladsen i FN’s E-Government Survey 2024.
Digitaliseringsministeren underskriver erklæring med EU’s mest digitaliserede lande27.9.2024 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. september 2024 var digitaliseringsminister Caroline Stage vært for et ministermøde for D9+-gruppen, som dækker over en række af EU’s digitale frontløberlande. Her blev ministrene enige om en erklæring om, hvordan man kan styrke rammerne for at modgå sporing og datahøst online.
Telebranchen investerer fortsat store summer i digital infrastruktur25.9.2024 10:30:10 CEST | Pressemeddelelse
På bare fem år har telebranchen investeret mere end 50 mia. kr. i udrulning af hurtigt internet til danskerne og opgradering af mobilnettet til 5G. Investeringer som har gjort det muligt for danskerne at arbejde hjemmefra, streame videoer på farten eller have videokald med bedsteforældrene.
Ny rigsstatistiker til Danmarks Statistik16.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Martin Ulrik Jensen ansættes som ny rigsstatistiker pr. 1. december 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum