Fald i antal af udsatte boligområder fortsætter i 2022

Ifølge almenboliglovens § 61 a, stk. 6 skal det hvert år den 1. december offentliggøres, hvor mange boligområder der opfylder kriterierne for at være udsatte boligområder, parallelsamfundsområder og omdannelsesområder. Opgørelsen for 2022 viser for tredje gang i træk et fald på de tre lister.

Den 1. december 2022 er der 17 udsatte boligområder mod 20 i 2021. Antallet af parallelsamfund er nede på 10, hvor der sidste år var 12. Der er ikke kommet flere omdannelsesområder, og hermed heller ikke nye boligområder, der bliver omfattet af kravet om at lave en udviklingsplan.

Udvikling i antal boligområder på de forskellige lister

Områdekategori	2018	2019	2020	2021	2022
Udsatte boligområder	43	40	25	20	17
Parallelsamfund	29	28	15	12	10
Omdannelsesområder	15	15	13	10	9
Forebyggelsesområder				62	67

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.

Det skal også offentliggøres, hvilke boligområder der er på grænsen til at være udsatte, og opfylder kriterierne for at være et forebyggelsesområde. Der er sket en stigning fra 62 i 2021, hvor listen blev offentliggjort første gang, til 67 i 2022. Der er en vis udveksling mellem udsatte boligområder og forebyggelsesområder.

Find listerne her.

Fakta – definition af udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, defineres i lovgivningen som et omdannelsesområde. Boligområder som udgår af denne liste skal forsat gennemføre udviklingsplanen, der er vedtaget.

Der er i alt 17 boligområder, som er omfattet af udviklingsplaner. Udviklingsplanerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til.

Der er mange redskaber til at nedbringe andelen af almene familieboliger, herunder nybyggeri af både private boliger og erhvervsenheder, omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger, samt nedrivning og salg af eksisterende boliger. Nybyggeri er det mest anvendte redskab i de udviklingsplaner, som er ved at blive realiseret. Nedrivning og salg anvendes strategisk, hvor det skønnes nødvendigt for udviklingen i området. Kommuner og boligorganisationer kan selv tilpasse omdannelsen af områderne i forhold til de lokale vilkår og behov.

I udsatte boligområder er det obligatorisk for kommuner at indføre fleksibel udlejning, der giver fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der er begrænsninger for den kommunale boligsociale anvisning til disse boligområder. Herudover kan strategiske nedrivninger og salg af almene boliger godkendes i udsatte boligområder. Endelig skal udsatte boligområder prioriteres i tildeling af midler fra Landsbyggefondens pulje til boligsociale indsatser.    

Forebyggelsesområder

Den nye kategori for boligområder med behov for en forebyggende indsats omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. (toårigt gennemsnit).
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet (toårigt gennemsnit).
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

I forebyggelsesområderne skal indføres fleksibel udlejning med fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der indføres en stramning af reglerne for kommunal anvisning og det bliver muligt at godkende strategisk nedrivning for at omdanne områder.

En stramning af reglerne for kommunal anvisning betyder, at kommunerne ikke længere må anvise udlændinge, som ikke er statsborgere i Danmark eller EU, EØS og Schweiz, til forebyggelsesområder. Kommunen må heller ikke anvise personer, der har modtaget integrationsydelse i seks sammenhængende måneder, kontanthjælp i to sammenhængende år, eller har en dom, til en bolig i disse områder.