Store forskelle i praktikken på professionsbacheloruddannelser
Praktikken er en central del af uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver. Men der er stor forskel på, hvor lang tid og hvor mange gange de studerende er i praktik i løbet af deres uddannelse.
I en ny rapport har Danmarks Evalueringsinstitut – EVA kortlagt rammerne og organiseringen omkring praktikken på de fire største professionsbacheloruddannelser. Rapporten er en forløber til en senere undersøgelse, der dykker ned i de studerendes oplevelser og erfaringer med praktikken.
”Selvom de fire største professionsbacheloruddannelser ofte omtales samlet, så er der store forskelle på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver. Derfor kan man her få et samlet overblik over forskelle og ligheder mellem praktikken,” siger Fie Reeder, seniorkonsulent hos EVA.
Forskellene mellem de fire uddannelser kan i vid udstrækning tilskrives historiske forhold i forbindelse med de fire uddannelsers udvikling. Derudover forholder rapporten sig dog ikke til begrundelser for de identificerede forskelle.
Forskel på længde og placering
Kortlægningen viser blandt andet, at selvom alle fire uddannelser i alt tager 3,5 eller 4 år, så er der store forskelle på praktikkens længde og placering. Mens studerende på socialrådgiveruddannelsen kun har ét praktikforløb på i alt seks måneder, så er sygeplejerskestuderende i alt i praktik i 18 måneder fordelt på fem til syv forløb. Pædagogstuderende er i praktik i 15 måneder, mens lærerstuderende kun har i alt 4,5 måneders praktik fordelt på tre forløb. I den politiske aftale om en ny læreruddannelse fra september 2022 fremgår det dog, at praktikperioden skal forlænges med en tredjedel, dvs. til i alt seks måneders praktik.
Kortlægningen viser også, at pædagoguddannelsen er den eneste, der har lønnede praktikforløb, mens sygeplejerskeuddannelsen er den eneste, hvor der er krav om en uddannet klinisk vejleder (praktikvejleder) på praktikstedet.
Vigtigt at kende rammerne for praktikken
Når det offentligt debatteres, hvordan man kan få flere til at vælge en professionsbacheloruddannelse, bliver kvalitet i uddannelserne ofte nævnt. Praktikken, der giver mulighed for at øve sig og koble teori og praksis, er en vigtig faktor i at sikre kvaliteten af uddannelserne. Det er en vigtig faktor med hensyn til at undgå, at nyuddannede får et praksischok, når de har afsluttet deres uddannelse og skal ud i deres første job.
”Det er vigtigt, at debatten om fremtidens professionsbacheloruddannelser foregår på et oplyst grundlag, og at man er opmærksom på de forskellige rammer for praktikforløbene på de enkelte uddannelser. Kortlægningen kan bidrage til, at vi får taget en drøftelse af, hvorfor der er forskelle, og om man kan lære af hinandens måder at organisere praktikken på. Det håber vi, at denne kortlægning kan være med til,” siger Fie Reeder.
Studerende og praktik på de fire store professionsbacheloruddannelser
Optag 2022 | Længde | Praktikkens omfang | Antal praktikperioder | Løn under praktik | Krav om uddannet praktikvejleder | |
Pædagog | 4.155 | 3,5 år 210 ECTS |
1 år og 3 måneder 75 ECTS |
4 | Ja, 2 og 3. praktik er lønnede | Nej |
Sygeplejerske | 3.323 | 3,5 år 210 ECTS |
1 år og 6 måneder 90 ECTS |
5-7 | Nej | Ja |
Lærer | 2.277 | 4 år 240 ECTS |
4,5 måneder 30 ECTS* |
3 | Nej | Nej |
Socialrådgiver | 2.057 | 3,5 år 210 ECTS |
6 måneder 30 ECTS |
1 | Nej | Nej |
*: Ifølge aftalen om ny læreruddannelse bliver praktikken fremover på 6 måneder og 40 ECTS
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Giese JakobsenKommunikationskonsulentDanmarks Evalueringsinstitut
Tlf:51208172rgj@eva.dkLinks
Information om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelser og dagtilbud bedre - gennem evalueringer, analyser og redskaber, som bidrager til at udvikle kvalitet. Vores viden bruges på alle niveauer - fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.
Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Ny undersøgelse: Forældre ønsker mere dialog med pædagogisk personale25.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leger Sigurd altid alene, når han er på legepladsen? Og er det en udfordring for Carla, at hun ikke har et større ordforråd? En god dialog om barnet er afgørende for et velfungerende forældresamarbejde. Sådan siger både ledere og forældre i daginstitutioner i ny undersøgelse fra EVA, der samtidigt peger på betydningen af at tænke mulighederne for en god dialog grundigt igennem.
Ny kortlægning: Hvem er lærerne i grundskolen?12.8.2024 05:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever i folkeskolen og fri- og privatskoler møder lærere med mange forskellige uddannelsesbaggrunde, men hvem er lærerne, hvor mange af dem er 4.g’ere, der kommer direkte fra gymnasiet, og hvilken baggrund har meritlærerne? Det har EVA kortlagt i en ny rapport.
Vigtigt at vide om elever på 2-årig hf: Så godt trives de, og så mange af dem vælger en professionsuddannelse7.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Sorø-mødet torsdag og fredag er den nye ungdomsuddannelse, som regeringen har varslet et udspil om i efteråret 2024, på dagsordenen. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har allerede løftet sløret for, at uddannelsen formentlig vil rette sig mod bl.a. elever, der i dag går på den 2-årige hf. Men hvem er hf- eleverne, og hvad bruger de deres ungdomsuddannelse til? Det svarer EVA på i ny analyse.
Studerende med udsigt til ledighed er i større risiko for mistrivsel og stress10.6.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at studerende på uddannelser med lang dimittendledighed er i større risiko for mistrivsel og føler sig mere stressede end andre studerende – allerede på studiet. Undersøgelsen viser også, at studierelevante lønnede job kan lette overgangen til arbejdsmarkedet.
Ledere i daginstitutioner: Vi har flere børn i mistrivsel og flere børn med komplekse udfordringer14.5.2024 06:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at daginstitutionsledere landet over oplever flere børn i udsatte positioner og i mistrivsel. Undersøgelsen viser også markante forskelle på, hvornår daginstitutioner vurderer, at et barn er i en udsat position.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum