Coronatræthed skabte politikerlede bredt i befolkningerne i USA og Europa
Mange af os syntes, det blev svært af efterleve myndighedernes restriktioner, efterhånden som coronapandemien trak ud. Vi oplevede coronatræthed. Eller ”pandemisk udmattelse”, som det hedder i forskningen. Og dén udmattelse førte til udbredt politisk utilfredshed i vestlige demokratier, viser et studie fra Aarhus Universitet, som nu er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
”Tidligere forskning har vist, at mindre grupper er blevet radikaliseret, og at udmattelsen har været en sundhedsmæssig udfordring, men vores nyeste forskningsresultater viser, at vi står over for udfordringer, som rækker langt ud over sundhedsområdet og langt ud over radikaliserede grupper,” siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag studiet.
Store mindretal i befolkningerne siger for eksempel, at de støtter protester mod regeringens politik, at de er bekymrede for deres egne politiske rettigheder, eller at de tror, at regeringen skjuler vigtig corona-information for offentligheden.
Og den politiske utilfredshed hænger altså tæt sammen med følelsen af udmattelse, viser studiet.
”Med den forskningsmetode, vi har brugt, kan vi med ret stor sikkerhed sige, at der ikke alene er sammenhæng mellem udmattelse og politisk utilfredshed, men at udmattelsen direkte har forårsaget politisk utilfredshed,” siger Frederik Jørgensen, adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet og førsteforfatter på den nye forskningsartikel.
Politisk og akademisk debat om ”udmattelse”
I løbet af pandemien har såvel forskere som myndigheder diskuteret fænomenet pandemisk udmattelse, og hvorvidt det overhovedet eksisterede i befolkningerne. Blandt andet blev den britiske regering under den første coronabølge kritiseret for at udskyde nedlukningen af samfundet med henvisning til netop det, at restriktioner kunne føre til udmattelse.
”I den diskussion er vores resultater vigtige, fordi de viser, at borgerne rent faktisk bliver udmattet under en krise af denne karakter, hvor staten tager hårde, men ofte nødvendige, midler i brug over for sine borgere. Og det viser sig, at det særligt var oplevelsen af ensomhed under pandemien, som skabte udmattelsen,” siger Frederik Jørgensen.
Myndigheder kan forebygge udmattelse
Forskerne har lavet undersøgelser af 13 omgange i både Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Ungarn, Sverige og USA. Undersøgelserne stod på løbende henover 2020 og 2021, mens smittekurver og restriktioner i de enkelte lande gik op og ned i forskelligt tempo, og nogle lande var hårdere plaget af pandemien end andre. Men der viser sig et tydeligt mønster på tværs af landegrænser: Udmattelsen tager til over tid, ved skærpede restriktioner og ved lave dødstal.
Det sidste er ifølge forskerne væsentligt, i forhold til hvilken politik det er hensigtsmæssigt at føre. Når dødstallene er høje, giver borgerne nemlig udtryk for mindre udmattelse.
”Borgerne kan godt overkomme restriktionerne, når de er nødvendige. Der kan altså være god grund til at skrue op og ned for restriktioner efter behov frem for at holde dem på et konstant niveau, som vi for eksempel har set i Tyskland. Ved at skrue op og ned kan myndighederne tilsyneladende afbøde udmattelsen og forebygge, at den sætter sig fast – og på den måde også forebygge, at den politiske utilfredshed tager yderligere til,” siger professor Michael Bang Petersen, som leder forskningsprojektet HOPE, som studiet udspringer af.
Flere kriser, mere udmattelse og mere politisk utilfredshed
Forskningslederen hæfter sig ved, at flere vestlige demokratier var plaget af polarisering og ustabilitet allerede før coronapandemien, og at verden står over for en række andre kriser, som potentielt kan være brænde på bålet. For eksempel klimakrisen og den igangværende energikrise.
”Også her kan borgere blive udmattet og rette deres frustration mod myndighederne. Ligesom ved coronakrisen kommer politikerne i forbindelse med klimakrisen også til at forsøge at påvirke vores private liv. Vi skal ændre rejsemønstre, hvad vi spiser, og hvad vi forbruger. Et sådant konstant pres for at gøre tingene på en anden måde, end man måske ønsker, kan være udmattende. Udmattelse under kriser er noget, som myndigheder skal tage alvorligt, og gøre hvad de kan for at undgå. Det kan eksempelvis være igennem åben kommunikation, der forklarer hvorfor handling er nødvendig,” siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen.
_____
Fakta
Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Studietype:
Longitudinalundersøgelser og panelstudier i Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Ungarn, Sverige og USA.
Eksterne samarbejdspartnere:
Ingen
Ekstern finansiering:
Studiet er en del af forskningsprojektet HOPE (How Democracies Cope with COVID-19: A Data-Driven Approach), som er finansieret af Carlsbergfondet.
Interessekonflikt:
Ingen
Link til videnskabelig artikel:
www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.2201266119
Nøgleord
Kontakter
Michael Bang Petersen
Professor i statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Leder af forskningsprojektet HOPE (How Democracies Cope with COVID-19: A Data-Driven Approach)
michael@ps.au.dk
Mobil 2077 5944
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Presseinvitation: Folketinget og Magtudredningen 2.0 inviterer til konference på Christiansborg25.10.2024 08:25:50 CEST | Presseinvitation
Forskere præsenterer centrale indsigter fra det indledende arbejde i Magtudredningen 2.0 og diskuterer ny viden med politiske aktører.
Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning20.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning. Pionercentret forankres på Aarhus Universitet med hub sites på hver af de tre universiteter og med en samlet bevilling på 250 mio. kr.
Kære landmand, hvor digital er du?23.5.2024 10:29:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forventninger til, at digitale teknologier kan sætte yderligere skub i landbrugets udvikling. Men hvad mener den enkelte landmand egentligt om at gøre sit landbrug mere digitalt? Det får 4000 landmænd nu mulighed for at svare på i en spørgeskemaundersøgelse, der både skal høste erfaringer og så nye idéer til udviklingen af landbrugets grønne omstilling.
Tronskiftet fører til nyt navn på forskningscenter20.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse er det nye navn på et seks år gammelt forskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum