
SOCIALRÅDGIVERNES NYE FORKVINDE: VI SKAL SES OG HØRES!

De er en af velfærdssamfundets grundsøjler. Alligevel fylder socialrådgivernes faglighed og arbejdsforhold alt for lidt i den offentlige bevidsthed.
Det vil Signe Færch lave om på. Hun tiltrådte lørdag som forkvinde efter Dansk Socialrådgiverforenings repræsentantskab med et mål om at øge sin faggruppes synlighed og løfte socialrådgiverne længere op på den politiske dagsorden.
- Vi oplever ofte, at folk ikke ved, hvad vi egentlig laver, og hvilke rammer vi arbejder under. Det gælder både de områder, folk kender fra medierne som for eksempel udsatte børn, der kræver en enorm stærk faglighed, fordi arbejdet er hårdt og voldsomt komplekst. Og det gælder områder, hvor folk først opdager os, når de møder os, for eksempel når vi hjælper et menneske ramt af hjernerystelse videre i fleksjob, siger 40-årige Signe Færch.
Derfor vil hun som forkvinde arbejde benhårdt for, at socialrådgiverne får en stærk stemme i offentligheden, så flere mennesker, ikke mindst politikerne, forstår værdien af socialt arbejde.
- Vi socialrådgivere arbejder utroligt mange forskellige steder, men vi har alle brug for tid til det sociale arbejde med de mennesker, vi skal hjælpe og støtte. Det kniber det desværre med mange steder, fordi politikerne ikke har prioriteret socialområdet, lyder det fra Signe Færch.
Hun fremhæver debatten om jobcentrene som særligt problematisk.
- Når politikerne på Christiansborg med et snuptag skærer en kæmpe luns af jobcentrenes ressourcer uden et troværdigt alternativ, må det blandt andet skyldes mangel på viden. Det løser jo ingen problemer at spare planløst på indsatsen til arbejdsløse, for selvom der er store udfordringer, løfter socialrådgiverne en kæmpe opgave med psykisk sårbare, udsatte og syge uden for arbejdsmarkedet, siger hun.
Signe Færch har arbejdet som socialrådgiver i ni år, det seneste år i Den Sociale Døgnvagt i København. Hun afløser Mads Bilstrup, der har siddet på formandsposten siden 2018.
Nøgleord
Kontakter
Forkvinde Signe Færch: 24 69 28 53 / sif@socialraadgiverne.dk
Journalist Bjarke Hartmeyer Christiansen: 26 27 99 14 / bhc@socialraadgiverne.dk
Billeder
Information om Dansk Socialrådgiverforening

Toldbodgade 19 B
1253 København K
70 10 10 99https://socialraadgiverne.dk/
Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Alarmerende lavt optag på socialrådgiveruddannelsen27.7.2023 18:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nye socialrådgiverstuderende er stagneret på sidste års lave niveau. Dansk Socialrådgiverforening og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende efterlyser politisk handling for at vende udviklingen.
Socialrådgiverne: Rapport bekræfter ulige løn, men trepart bør også omhandle arbejdsmiljø13.6.2023 12:36:58 CEST | Pressemeddelelse
Lønstrukturkomitéens rapport bekræfter, at lønmodtagere i kvindefag typisk får en lavere løn end andre. Det skal en kommende trepart adressere, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening, som dog også vil have fokus på arbejdsmiljø i forhandlingerne.
Fokus på småjob, færre proceskrav og tillid til medarbejderne: Socialrådgiverne roser anbefalinger23.5.2023 11:36:43 CEST | Pressemeddelelse
”Mange gode takter” lyder kommentaren fra Dansk Socialrådgiverforening til Reformkommissionens sidste anbefalinger. Forkvinde Signe Færch roser det tydelige fokus på småjob, færre proceskrav og helhedsorienterede indsatser, mens hun er kritisk over for forslag om at afskaffe revalidering og sænke ydelsen til udsatte unge.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer Lizette Risgaard til at trække sig som FH-formand29.4.2023 10:52:23 CEST | Pressemeddelelse
En enig hovedbestyrelse i Dansk Socialrådgiverforening opfordrer nu FH-formand Lizette Risgaard til at trække sig. Det sker i kølvandet på flere mediers dækning af upassende adfærd. Forkvinde Signe Færch udtaler:
Lavere ydelser og arbejdspligt: Socialrådgiverne er skeptiske over regeringsforslag25.4.2023 10:07:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen foreslår at sænke ydelserne markant for ca. 14.000 personer – og indføre en 37 timers arbejdspligt som modkrav for ydelsen. Dansk Socialrådgiverforening er skeptisk over forslaget og efterlyser fokus på individuelle indsatser. Forkvinde Signe Færch udtaler: