Opsigtsvækkende studie: Mars var dækket af 300 meter dybt hav

Mars bliver kaldt den røde planet. Men engang var den faktisk blå. Engang var den dækket af vand og kunne have været hjem for det allerførste liv i vores solsystem.
De fleste forskere er enige om, at der har været vand på Mars. Men hvor meget vand er stadig omdiskuteret.
Nu viser studie fra Københavns Universitet, at der engang har været vand nok, til at hele planeten var dækket af 300 meter dybt hav.
”Mars blev bombarderet med asteroider fyldt med is. Det skete i de første 100 millioner år af planetens evolution, og vi kan også pege på, at asteroiderne havde andre organiske molekyler, der er biologisk vigtige for liv,” siger professor Martin Bizzarro fra Centre for Star and Planet Formation.
Foruden vand bragte is-asteroiderne også livsvigtige molekyler til den røde planet.
Blandt andet aminosyrer, der er vigtigt for alle levende organismer. De bliver for eksempel brugt, når DNA og RNA skal danne baser, som er grundlag for alt det, en celle har brug for.
Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift Science Advances.
Mars havde betingelser for liv før Jorden
Det nye studie peger på, at de oceaner, der har dækket hele planeten med vand, har været mindst 300 meter dybe. De kan have været helt op mod 1 km dybe. Til sammenligning er der faktisk meget lidt vand på Jorden, forklarer Martin Bizzarro.
”Det her sker inden for Mars’ første 100 millioner år. Det betyder faktisk også, at der måske var liv på Mars før på Jorden. Efter de her 100 millioner år skete der nemlig noget katastrofalt for potentielt liv på Jorden. Man mener, at der var et gigantisk sammenstød mellem Jorden og en anden planet på Mars’ størrelse. Det var et sammenstød, som formede Månen, men som udryddede alt potentielt liv på Jorden,” fortæller Martin Bizzarro.
Derfor har forskerne for alvor stærke beviser for, at betingelser for livets opståen var til stede på Mars lang tid før Jorden.
Milliard år gammel meteorit
Det var ved hjælp af meteorit, der er milliarder af år gammel, at forskerne kunne kigge ind i Mars’ fortid. Meteoritten var nemlig engang en del af Mars’ oprindelige jordskorpe og er et unikt indblik i, hvad der skete i tiden omkring solsystemets dannelse.
Hele hemmeligheden gemmer sig i den måde, Mars’ overflade er skabt på, og som meteoritten engang var en del af.
Det er nemlig en overflade, der ikke flytter sig. Modsat på Jorden, hvor de tektoniske plader er i evig bevægelse.
”De tektoniske plader på Jorden udsletter alle beviser for, hvad der skete de første 500 millioner år af Jordens historie. Pladerne flytter hele tiden materialet, som så bliver smeltet, ødelagt og genbrugt. Mars, derimod, har ikke tektoniske plader. På den måde er vi heldige at kunne kigge ind i fortiden,” forklarer Martin Bizzarro.
Nøgleord
Kontakter
Professor Martin Bizzarro
Tlf:+45 28 51 99 82bizzarro@sund.ku.dkSøren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

