Sydbank vender Privat Banking-universet på hovedet
Kunderne skal i centrum i Sydbanks Private Banking-univers.
Derfor lancerer Danmarks tredjestørste bank nu en banebrydende ny vision for sit Private Banking-område, som vender hele konceptet på hovedet.
Væk fra bank-lingo
”Vi skal i endnu højere grad have kundernes behov og deres livsmål i fokus. Vi skal huske, at vores kunder er helt almindelige danskere, ikke bank- eller investeringseksperter, og vi skal derfor væk fra den sædvanlige bank-lingo og væk fra at tale om fx aktivklasser, lav volatilitet og regnskabsanalyser i vores investerings-rådgivning. Det er ikke personligt relevant for vores kunder,” siger Jacques Skovgaard, vicedirektør i Sydbank, som i april 2022 blev sat i spidsen for Sydbanks nye Wealth Management-enhed.
Sydbank vil i stedet tilbyde skræddersyede investeringsløsninger, kunderne kan forholde sig til.
”Vi vil arbejde ud fra et ’why’ – altså hvorfor du investerer, som du gør – ud fra dine livsmål på den lange bane. Vores kommunikation skal målrettes på en måde, så den er i øjenhøjde og skaber værdi for den enkelte.”
Megatrends bliver styrende
Et markant element i den nye strategi bliver megatrends. Det dækker over de globale mønstre og udviklingstendenser, der potentielt kan få stor betydning for samfundet i fremtiden. De bliver styrende for Sydbanks investeringsløsninger.
”Vores kunder har i høj grad selv meninger om og ønsker til, hvordan deres formue skal forvaltes. Er de fx optaget af den grønne omstilling, ressourcemangel, digitalisering, sundhed eller ældrebyrden? Den dialog er personlig relevant for vores kunder, og så er det op til os at sammensætte produkter, der passer til den enkeltes ønsker og mål,” siger Jacques Skovgaard.
Kundernes livsmål
I bund og grund handler det om at gøre op med, hvad man tidligere har betragtet som selve formålet med Private Banking.
- Det har længe handlet om farven på dine kreditkort, loungeadgang i lufthavnen og adgang til specialister. Det vil vi gerne lave om på. Vi vender hele konceptet og tager udgangspunkt i kundernes livsmål. Det kan være at gøre formuen større eller fastholde den, sikre de næste generationer eller skabe vækst i virksomheden. Vi er sat i verden for at hjælpe vores kunder med de økonomiske livsmål – og kun det. Vores dialog med kunderne, vores produkter og vores kommunikation tager alene udgangspunkt i dem, siger Jacques Skovgaard.
Billeder
Information om Sydbank A/S
Sydbank er Danmarks tredjestørste bank med cirka 2.100 medarbejdere.
Koncernens hovedkontor ligger i Aabenraa og har endvidere 53 filialer og erhvervsafdelinger i hele landet – inklusiv tre filialer i Hamborg, Kiel og Flensborg.
Ved seneste regnskab i tredje kvartal opnåede Sydbank et resultat på 1.187 millioner kroner. Basisresultat før nedskrivninger på 1.579 millioner kroner er 47 pct. højere end samme periode sidste år i 2021.
Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Sydbank og Aktiedysten sætter fokus på fælderne ved investering8.11.2024 09:30:24 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 11. november begynder Ung Aktiedyst, hvor elever på ungdomsuddannelser over hele landet kan dyste om 10.000 kr. til klassekassen. Vinderne bliver dem, der med en fornuftig investeringsstrategi og ansvarlige investeringer opnår det højeste afkast.
Sydbank lancerer Netværket - ny podcast til erhvervslivet3.9.2024 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. september går Sydbank i luften med en ny erhvervspodcast, der hver uge dykker ned i de udfordringer og dilemmaer, som erhvervsledere, virksomhedsejere og iværksættere står over for.
Mindre skærm, mere sammen – 1,2 mio. kr. på vej til gode idéer26.8.2024 07:18:12 CEST | Pressemeddelelse
Ny stor donation fra Sydbank Fonden skal være med til at skabe nye veje til fællesskaber for børn og unge. Tænk gerne ud af boksen, lyder opfordringen.
Sydbank ligger i toppen på erhvervsrådgivning og har de mest loyale kunder23.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge Aalunds årlige bankbarometer blandt erhvervskunderne ligger Sydbank i toppen på erhvervsrådgivning, ligesom Sydbank også leverer de bedste kundeoplevelser og har de mest loyale kunder.
Konfirmationsfesten stikker ofte af i pris25.4.2024 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mødre er helt galt på den, når de skal vurdere, hvad det koster at holde konfirmation. Det og meget mere om konfirmander, fest og gaver fremgår af en dugfrisk måling, Sydbank har fået lavet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum