Selvlysende museblod skal gøre os klogere på sygdomme i hjernen
Har du nogensinde tænkt over, at en vandmand eller en salamander kan være selvlysende?
Det er faktisk tilfældet. Begge dyr har nemlig et protein i kroppen, der gør, at de kan lyse op.
Det selvlysende protein, har forskere fra Københavns Universitet nu fundet ud af, kan bruges til at blive klogere på hjernesygdomme. Det gælder for eksempel depression, alzheimers og hjerneblødninger.
”Vi har udviklet en ny metode til at visualisere blodcirkulationen i hjernen hos forsøgsmus i flere måneder ad gangen,” siger Hajime Hirase, der er professor på Center for Translationel Neuromedicin på Københavns Universitet. Han er en af forskerne bag den nye metode.
Tidligere brugte forskerne et kemisk farvestof til at holde øje med blodet i hjernen, men den farve var kun i blodet i et par timer, før den forsvandt.
Marie Curie-fellow Antonis Asiminas, der også har været med til at udvikle metoden, tilføjer, at metoden giver helt nye muligheder for at holde øje med sygdomme over tid.
”Det er allerede bevist, at blodcirkulationen er påvirket i flere forskellige sygdomme. Så metoden er et redskab, der kan bruges i mange af de tilfælde, særligt i forhold udviklingen i sygdommene på lang sigt.”
Vi mindsker musenes stress
Fordi den nye metode får musene til selv at producere de selvlysende proteiner, som får blodet til at lyse op, behøver forskerne kun at stikke musene en enkelt gang, i stedet for mange gange. Det betyder, at den nye metode mindsker musenes stress, og at de påfører mindre smerte på musene.
”Musenes haler har nogle meget store blodårer, hvor vi normalt stikker nålen med farve ind. Hvis vi kigger i mikroskopet, kan vi se de farvede blod, men det holder kun i en time eller to. Vores nye metode farver blodet i flere måneder,” siger Hajime Hirase.
Ved at bruge det selvlysende protein i stedet, kan de implementere de såkaldte R’er, som er principper for etisk brug af dyr i forskningen. Det handler om at gøre forskning med dyr bedre, mindske antallet af forsøgsdyr og i de tilfælde, det kan lade sig gøre, helt at erstatte dyrene.
”Vi lever op til to af de tre R’er. Det er både forbedring (Refinement), fordi vi mindsker musenes stress, men det er også reducering (Reduction), fordi vi kan lave længere studier med den samme mus, så vi reducerer antallet af forsøgsdyr,” siger Antonios Asiminas.
Snyder leveren til at lave selvlysende blod
En stor del af vores blod består af proteinet albumin. For at farve blodet selvlysende, tog forskerne genet fra det selvlysende protein og satte det sammen med genet fra albumin. Det selvlysende albumin-gen lavede de derefter til en genetisk modificeret virus. Når musene får virusset, farvede det deres blod selvlysende. Den genetisk modificerede virus gør ikke nogen syge, og den kan ikke sprede sig til andre dyr eller mennesker.
”Halvdelen af blodet er blodceller, og resten er væske kaldet plasma. Mine ph.d.-studerende Xiaowen Wang and Christine Delle kom frem til, at hvis vi farvede en lille procentdel af albuminet i blodet, ville vi kunne se den selvlysende farve gennem et mikroskop,” siger Hajime Hirase og Antonis Asiminas tilføjer:
”Vi laver et modificeret protein, som består af albumin og the selvlysende protein, og laver en virus. Det giver vi musen, og virusset kommer ind i leveren, og snyder leveren til at producere det modificeret protein, som i sidste ende farver blodet selvlysende.”
Ved at bruge en funktion, der sker naturligt i kroppen, kan de altså snyde musens lever til at farve blodet selvlysende, så de kan holde øje med blodcirkulationen i deres hjerner.
”Det giver os en metode til virkelig at forske i sygdom på en måde, vi ikke kunne før. Målet og håbet er, at det vil give os ny indsigt i sygdomsudvikling ved for eksempel hjerneblødninger, som forhåbentlig kan give os en bedre forståelse og mulige behandlingsformer,” forklarer Antonios Asiminas.
Studiet er publiceret i Cell Reports Methods.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Hverken Covid-19 eller vaccination under graviditet giver misdannelser hos fostret18.7.2024 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Stort nordisk registerstudie slår fast, at der ikke er øget risiko for misdannelser hos børn, hvis mødre fik vaccine mod Covid-19 eller havde Covid-19-infektion i første trimester.
Pesten kan have forårsaget stenalderbøndernes undergang11.7.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældgammelt DNA fra knogler og tænder kaster lys over betydningen af pesten for udryddelsen af befolkningen i stenalderen. I modsætning til opfattelser hidtil, kan pesten nemlig have spillet en rolle for Europas befolkninger, lang tid før de store pestudbrud i middelalderen, viser ny forskning.
Søsterhormon til GLP-1 kan gøre overvægtsmedicin bedre10.7.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Data fra over 500.000 mennesker giver grundlæggende forståelse af, hvordan GIP-hormonet fungerer i hjernen og kroppen.
Forskere finder hidtil ukendt signalvej i hjernen, der er skyld i migræne med aura5.7.2024 07:19:48 CEST | Pressemeddelelse
En hidtil ukendt mekanisme, hvor proteiner frigivet i hjernen transporteres ind i en bestemt samling af sensoriske nerver leder til migrænehovedpine, viser et nyt studie. Det kan bane vejen for nye behandlinger af migræne og andre hovedpinesygdomme.
Dine gener bestemmer, om du får hjerteflimmer4.7.2024 10:15:01 CEST | Pressemeddelelse
Dine gener har stor betydning for, om du på et tidspunkt i livet udvikler sygdommen hjerteflimmer, viser en stor genetisk gennemgang. Det kan måske forebygge nogle tilfælde af sygdommen og føre til bedre og mere præcis behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum