DI Byggeri

3 kandidater er med i opløbet til Brolæggerprisen

Del
Brolæggerlauget har nomineret tre kandidater til Brolæggerprisen: Landskabsarkitekt Lea Nørgaard er nomineret for en fredet brolægning på Kastellet, og i Varde har borgerne fået middelalderbelægningen tilbage, mens Solrød Plads er nomineret for sin smukke og sanselige klinkebelægning.
Belægningen på Solrød Plads har en aftenbelysning, der fremhæver klinkernes mønster og farver. Foto: Brolæggerlauget
Belægningen på Solrød Plads har en aftenbelysning, der fremhæver klinkernes mønster og farver. Foto: Brolæggerlauget

Renovering af fredet brolægning på Kastellet

Kloakkerne omkring forsvarets gamle bygninger Kastellet kunne ikke håndtere de voldsomme skybrud, der ramte i både 2011 og 2014, og man måtte finde en løsning for skybrudssikring. Det indebar at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der er bygherre, efter råd fra totalrådgiver Fogh & Følner Arkitektfirma valgte at forny afløbssystemet, anlægge underjordiske forsinkelsesbassiner, samtidig med en renovering af belægningen.

Det blev landskabsarkitekt Lea Nørgaard som fik til opgave at projektere den fredet brolægning på Kastellet bestående af brosten, chaussesten og knoldebro, i alt 26. 000 m2, og Lea Nørgaard er nu nomineret til årets Brolæggerpris. Det skal nævnes, at Lea Nørgårds mor, Edith Nørgård, som den allerførste prismodtager, fik overrakt Brolæggerprisen i 1986.

Fredningen af belægningen betyder, at der i princippet ikke er ændret på noget, men det har alligevel været et udfordrende projekt for entreprenøren Arkil og for brolæggerne i P. P. Brolægning.

Arkæologerne har fulgt entreprenøren på sidelinjen, og når der dukkede historisk interessante genstande op, skulle det rapporteres og registreres. Under opgravningen fandt man også rester af brolægning, som kan stamme helt tilbage fra 1600-tallet.

Man kender ikke alderen på brolægningen, der er renoveret i forbindelse med skybrudssikringen, men de meget gamle forbandter gav brolæggerne udfordringer. Særligt det romerske forbandt, der er kendetegnet ved irregulære sten, som både ligger på langs og på tværs.

Der er dog et område med helt ny belægning. En handicapparkering samt stiforbindelse til Monumentpladsen, som bruges til ceremonielle begivenheder, har af tilgængelighedshensyn fået en belægning af savede/jetbrændte sten.

Varde midtby har fået lidt middelalder tilbage

Den ny belægninger udgør ca. 2.400 m² ud af et samlet areal på 4000 m², som indgår i byfornyelsesprojektet, der også omfatter nye bænke, træer, plantekummer og kobberlamper.

Schønherr har udformet helhedsplanen, mens Rambøll i samarbejde med Varde Kommune har stået for detailplanlægning. Belægningen er udført af entreprenør Svend B. Thomsen.

Udgangspunktet var, at Varde midtby stod overfor en separering af kloaksystemet og i den forbindelse besluttede Varde kommunen at foretage en generel opgradering af by- og gaderum af midtby og gågaderne, Kræmmergade og Vestergade. Området har fået en gennemgribende forvandling med ny belægning bestående af skårne brosten og flækker. Samtidig ville kommunen skabe en bedre sammenhæng mellem Vardes forskellige kvarterer samt værdige adgangsveje til bymidten, hvis gader og struktur er bevaret siden middelalderen.

Med projektet har Schønherr bevaret den intakte gadestruktur, som er en helt særlig kvalitet for byen, samt renoveret og forskønnet bykernen med en gennemgående belægningsløsning ”Byens Gulv”, der definerer og sammenbinder gader og pladser. Belægningen signalerer en høj kvalitet med respekt for det eksisterende og på nutidige præmisser, som opfylder kravene til moderne tilgængelighed.

Byens Gulv består af små chaussesten i varierende størrelser, kaldet ”flækker”. Flækkerne danner en tæt sammenhængende belægning langs alle bygninger. Samtidig dannes en stærk befæstelse, der sikrer tilgængelighed for alle i byen. Kørearealet i gaderne er belagt med nyskårne brosten.

Det særlige ved at anvende flækker i Varde er, at stenenes størrelse og variation passer til byens gadestruktur, de varme farver, samt stedets arkitektur og skala.

Ved bymidtens mindre pladser består belægningen af en blanding af flækker og nye brosten med en plan overflade, så hver enkelt plads danner en helhed.

Den nye Solrød Plads er belagt med klinker

Fra en lidt kedelig transportzone for gående og cyklende er Solrød Plads forvandlet til et flot indbydende område med en veludført belægning bestående af hårdtbrændte gule klinker imellem blomstrende bede, græs og springvand. Dertil kommer en godt gennemtænkt belysning, der fremhæver klinkernes mønster og farver, når mørket har sænket sig.

Projektet, som er udført i hovedentreprise af Scheller, Hougaard & Petersen i samarbejde med landskabsarkitekt Zoffmannholm, er nomineret til årets Brolæggerpris.

Pladsen indeholder flere hævede elementer med trapper, bænke og terrassedæk, hvor byens borgere kan sidde eller ligge. Paddehatten, som udsmykkede det oprindelige springvand, er genopstået i det nye springvand og omkranset af sandstenskanter.

Brolæggerarbejdet omfatter omkring 1.000 m2 teglklinker fordelt på halv- og helforbandt, med taktile klinker, så blinde kan orientere sig. En vandrende er ligeledes udført i klinker, og det samme er de mange cirkulære skifter omkring bede og springvand. For brolæggerne har det været en spændende opgave at lægge stenene i forskellige forbandter og skulle tilpasse med de øvrige teglbelægninger.

Brolæggerprisen:

Brolæggerprisen tildeles en bygherre eller projekterende arkitekter og ingeniører, der i særlig grad har udvist iderigdom og nytænkning i forbindelse med anvendelse af det traditionsrige brolæggerfag, og hvor arbejdet er udført håndværksmæssigt korrekt af faglærte brolæggere.

Prisen består af en lille messingplade, der bliver monteret et synligt sted på det prisvindende projekt, samt en check på 25.000 kr.

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Lenette Møller Jensen på tlf. 5044 0416.

Billeder

Belægningen på Solrød Plads har en aftenbelysning, der fremhæver klinkernes mønster og farver. Foto: Brolæggerlauget
Belægningen på Solrød Plads har en aftenbelysning, der fremhæver klinkernes mønster og farver. Foto: Brolæggerlauget
Download
Kastellet i København er lagt i gamle forbandter, hvor stenen både ligger på langs og på tværs. Foto: Brolæggerlauget
Kastellet i København er lagt i gamle forbandter, hvor stenen både ligger på langs og på tværs. Foto: Brolæggerlauget
Download
Gågaderne i Varde har fået en ny belægning bestående af skårne brosten og flækker. Foto: Brolæggerlauget
Gågaderne i Varde har fået en ny belægning bestående af skårne brosten og flækker. Foto: Brolæggerlauget
Download

Information om DI Byggeri

DI Byggeri
DI Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.

Læs mere: DI Byggeri

Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri

Invitation: Fælles pressemøde om start på overenskomstforhandlingerne i byggeriet13.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

DI Byggeri og 3F Byggegruppen skyder overenskomstforhandlingerne for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på 3F’s område i gang med et fælles pressemøde. Tid og sted for pressemødet er: Torsdag den 16. januar 2025 kl. 11.00 Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 På pressemødet vil vicedirektør Niels Grøn og underdirektør Anja Bülow Jensen fra Dansk Industri (DI) sammen med formand Claus von Elling og næstformand Jacob Scavenius fra 3F Byggegruppen kort introducere de to parters input til OK25-forhandlingerne. Herefter vil være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding hos nedenstående. Pressekoordinator i DI Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk Pressekoordinator i 3F Byggegruppen Esther Antreasyan Keller, 61672067, esther.keller@3f.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye