PowerGo vinder udbud på ladestandere i tre danske kommuner
PowerGo skal opsætte følgende antal ladestandere i løbet af 2023:
- Vejle Kommune: 40 AC ladestandere (22 kW)
- Gladsaxe Kommune: 54 AC ladestandere (22 kW) og én lynladestation med fire ladeudtag (400 kW)
- Vejen Kommune: 84 AC ladestandere (22 kW)
Ladeoperatøren PowerGo planter altså et solidt ben i det danske lademarked, når de i 2023 påbegynder udrulningen af et stort offentligt ladenetværk i Danmark sammen med den danske ladeoperatør og platformsleverandør, Spirii. Og med en ambitiøs plan om at etablere et af Europas største ladenetværk, er det heller ikke sidste gang, at PowerGo byder på et dansk udbud eller investerer i offentlig ladeinfrastruktur på dansk grund.
‘’Det er en stor milepæl for PowerGo at vinde de tre kommunale udbud, som placerer os godt på det danske marked og bidrager til, at vi når vores mål om at etablere et fintmasket ladenetværk i hele Europa. Vi glæder os meget til at komme i gang med projekterne sammen med vores gode partner Spirii, så vi kan sikre brugervenlig og tilgængelig opladning i Danmark,” siger Ivo van Dam, CTO i PowerGo.
Et tæt samarbejde på tværs af landegrænser
Den internationale ladeoperatør PowerGo, som er et datterselskab af energiselskabet PowerField, indledte i januar et strategisk samarbejde med Spirii om udbygningen af et europæisk ladenetværk bestående af intet mindre end 15.000 ladestandere. PowerGo står for investering og etablering, og Spirii leverer platformsløsninger til drift af ladenetværket, håndtering af brugere, smart opladning og betalingsløsninger på tværs af landegrænser.
”Vi ser frem til at indfri PowerGos ambitioner om at blive en aktiv spiller i udbygningen af ladenetværket i Danmark. Jo flere kræfter, der samarbejder om ladenetværket, jo hurtigere når vi i mål. Og vi skal løfte i flok, hvis vi skal nå at etablere et stort, åbent og smart ladenetværk til alle elbilister. PowerGo har styrken og ambitionen til at gøre en forskel. Med vores platformsløsninger, kan de tilmed sikre de bedste ladeoplevelser til elbilisterne,” siger Tore Harritshøj, administrerende direktør i Spirii.
Spiriis selskab i Danmark leverer i forvejen drift og platformsløsninger til kunder såsom FDM, By og Havn, ATP Ejendomme og DCC Energi, og har mange års erfaring med at bygge, drive og skalere ladeinfrastruktur til elbiler. Og det er især Spiriis mange års brancheerfaring og markedsledende platformsteknologi, der har været udslagsgivende for PowerGos valg af Spirii som partner til deres europæiske netværk.
Læs mere om PowerGo: http://powergo.nl/
Læs mere om Spirii: www.spirii.com/da
Nøgleord
Kontakter
Karen Marie JensenCommunication DirectorSpirii
Kontakt mig hvis du har presserelaterede spørgsmål
Billeder
Information om Spirii
Spirii tilbyder en eMobility platform, der gør opladning af elbiler mere smart og enkel. Spirii har i mange år arbejdet indgående med elbiler og opladningsteknologi og udvikler fremtidens ladeløsninger, der gør det lettere for alle at skifte til elbil eller selv tilbyde ladeløsninger til egne brugere. Spiriis intelligente, cloud-baserede platform er drevet af markedsledende teknologi designet til at reducere omkostninger ved etablering af ladeinfrastruktur og gøre brugeroplevelsen smartere og enklere og vi arbejder ud fra princippet om, at ladenetværket skal være åbent, transparent og tilgængeligt for alle elbilister - derhjemme, på arbejdspladsen, i byer og på farten.
Følg pressemeddelelser fra Spirii
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spirii
Tide Bus Danmark og Spirii åbner lynladenetværk til den tunge transport i Aalborg7.5.2024 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 13. maj åbner Tide Bus Danmark deres eksisterende lynladeanlæg i Aalborg op for erhvervstransport fra andre virksomheder. Initiativet er taget for at imødekomme den stigende efterspørgsel på opladning til især den tunge trafik.
Spirii and GP JOULE CONNECT Forge New Partnership in Germany25.4.2024 11:34:36 CEST | Pressemeddelelse
Spirii, a leading provider of charging platform solutions, is expanding its presence in Germany through a new collaboration with the German charge point operator, GP JOULE CONNECT. This partnership will provide GP JOULE CONNECT with solutions to scale its charging business, access innovative energy management systems, and introduce a new user-friendly charging app.
Spirii indgår partnerskab med tyske GP JOULE CONNECT25.4.2024 11:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Spirii tager en større bid af det tyske marked med et nyt samarbejde med den tyske ladeoperatør GP JOULE CONNECT. Samarbejdet giver GP JOULE CONNECT nye muligheder for at skalere sin ladeforretning med adgang til Spiriis markedsledende ladeplatform, innovative energistyringsystemer og en ny, brugervenlig ladeapp.
Spirii acquired by Edenred, strengthening industry leadership.27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Spirii, a leading provider of electric vehicle (EV) charging platform solutions, today announces its majority acquisition by Edenred – one of the world's largest providers of B2B mobility and digital payment solutions. The acquisition is set to fast-track electrification and decarbonization in the transportation sector across Europe, the US, and Latin America. At the same time, this new partnership will help strengthen Spirii’s industry leadership as it enters an exciting new phase of global expansion.
Spirii opkøbt af Edenred: Styrker global markedsposition27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske softwarevirksomhed og ladeoperatør Spirii offentliggør i dag, at Edenred, en af verdens største betalings- og mobilitetsplatforme, overtager aktiemajoriteten i virksomheden. Opkøbet forventes at styrke Spiriis markedsposition i Europa, USA og Latinamerika. Handlen med Edenred er en afgørende milepæl i Spiriis vækstrejse og markerer en vigtig ny fase af virksomhedens globale ekspansion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum