Kim Faber og Janni Pedersen vinder MARTHA-prisen 2022

I år er det 34. gang, at MARTHA-prisen, som er Bog & idés forfatterpris, uddeles. Prisen er kendetegnende ved at være den eneste danske litteraturpris, hvor det udelukkende er de danske læsere, der afgør, hvem der skal vinde. ”Kim Faber og Janni Pedersen har med deres Juncker-serie formået at manifestere sig som et stærkt makkerpar, som i den grad kan skrive krimier, der falder i læsernes smag”, udtaler adm. direktør for Bog & idé, Marianne Lyngby Pedersen. ”Vi oplever, at danskerne bakker op om krimiserien og har været trofaste læsere lige fra første bog i 2019. Denne loyalitet til deres romaner vises tydeligt, når Bog & idés læsere nu kvitterer parret med MARTHA-prisen for Kvæler”.
Kim Faber og Janni Pedersen var i år nomineret til prisen blandt et stærk forfatterfelt bestående af Thomas Korsgaard, Morten Pape, Michael Katz Krefeld, Iben Mondrup, Jussi Adler-Olsen, Ann-Cathrine Riebnitzsky og Stine Askov.
Kvæler er tredje bog i den populære krimiserie om politikommissær Martin Juncker. Serien oplever stor efterspørgsel blandt læserne, som også sad klar, da fjerde bog i rækken, Skyggeriget, udkom den 20. oktober 2022. Hele Juncker-serien er solgt til udgivelse i ti lande.
Traditionen tro er vinderen af årets MARTHA-pris hemmelig lige til det sidste, hvorfor overrækkelsen af prisen også er en overraskelse. Kim Faber og Janni Pedersen er derfor blevet overrasket med prisen på årets Bogforum i Bellacenteret i dag kl. 11:00 af adm. direktør for Bog & idé, Marianne Lyngby Pedersen.
Med æren som årets modtagere af MARTHA-prisen følger en statuette udført af billedkunstner Kaj Rugholm samt et håndtegnet forfatterportræt af tegner Morten Ingemann, som især er kendt for striben ’Og det var Danmark’ i Ekstra Blandet.
Vedhæftede forfatterportrætter samt billede af statuetten må anvendes i forbindelse med
denne pressemeddelelse.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S
Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.
Billeder
Links
Information om Bog & idé
Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med 116 butikker på landsplan samt webshoppen bog-ide.dk.
Kæden havde i 2021 en omsætning på 1,3 milliarder.
Bøger udgør knap halvdelen af forretningen, mens kontor- og trendvarer, brætspil, puslespil og lignende udgør resten.
Bog & idé er en frivillig kæde. Grundstenen blev lagt i 1969, men både navn og struktur har ændret sig meget siden.
Bog & idé er tilknyttet kædekontoret, Indeks Retail A/S, som også er kædekontor for hhv. BOGhandleren og Legekæden.
Følg pressemeddelelser fra Bog & idé
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bog & idé
Forfattertrio vinder MARTHA prisen 202528.10.2025 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
De danske læsere har stemt, og i år går MARTHA prisen til Line Holm, Stine Bolther og Jussi Adler-Olsen for krimien Døde sjæle synger ikke. Det er første gang i prisens historie, at hele tre forfattere kan lade sig kåre som vindere sammen.
Bog & idé afslører årets brætspil 202529.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske familier har spillet, testet og vurderet brætspil i massevis, og de har udvalgt de vindere, der kan kalde sig årets spil 2025 i Bog & idé i de fire kategorier: Årets familiespil’, ’Årets børnespil’, ’Årets voksenspil’ og ’Årets nyhed’.
Bog & idé sætter højtlæsning på dagsordenen24.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kampagnen ’Danmark læser højt’ vil Bog & idé inspirere flere familier til at genopdage glæden ved højtlæsning – og sætte fokus på, hvordan bøger styrker børns trivsel og fantasi.
Bog & idé forventer rekordmange bøger under juletræerne18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bøger fylder igen under juletræerne i år. Hos Bog & idé er der solgt titusindvis af forskellige bogtitler, og særligt skønlitteratur og engelske bøger hitter i årets julehandel.
Michael Katz Krefeld vinder MARTHA prisen 20241.11.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne kårer krimiforfatter Michael Katz Krefeld som vinder af MARTHA prisen 2024 for sin krimi Terminalen, der udkom i efteråret 2023. Det er anden gang, Krefeld vinder prisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


