En fjerdedel af verdens arbejdskraft er truet af klimaforandringer

Klimaforandringerne kræver ikke bare én omstilling, men mange omstillinger. Det bliver nødvendigt at udskifte fossile brændsler med grøn energi, at genbruge frem for at købe nyt, at bevæge sig fra kødbaseret til plantebaseret kost og ændre produktionsformer. Men indtil nu har der ikke været meget fokus på den omstilling, som arbejdsmarkedet står over for i de næste årtier.

”Økonomiske modeller er blevet justeret i takt med klimaforandringerne. Vores forståelse af det globale arbejdsmarked er nødt til at følge med,” siger Majbritt Skov, partner og cheføkonom i Deloitte.

Derfor har revisions- og rådgivningsvirksomheden regnet på jobmarkedets muligheder og risici frem mod 2050. Konklusionen er, at vi lige nu står ved et vendepunkt: Hvis det lykkes verdens regeringer og ledere at handle på udfordringerne i tide, kan det skabe 300 millioner nye jobs i 2050. Men lykkes verdens økonomier ikke at omstille arbejdsmarkedet til 2050, er over 800 millioner jobs i høj risiko for at forsvinde.

Jobdividende i en nul-udledningsøkonomi

”De scenarier, som rapporten opstiller, er vidt forskellige afhængigt af viljen og evnen til at omstille i tide. Men det er helt uden sidestykke, at worst case-scenariet efterlader en fjerdedel af arbejdstagerne på globalt plan uden beskæftigelse. Det kræver en klar prioritering nu for at uddanne og støtte den del af arbejdsstyrken, som er allermest sårbar over for forandringerne,” uddyber Majbritt Skov.

Jobs kan være sårbare, fordi de i sig selv har et højt klimaaftryk, hvilket er risikabelt i samfund, der har forpligtet sig til at reducere udledningerne. Andre jobs er sårbare, fordi man i udførelsen af dem eller i jobbets geografiske placering er særligt udsat for klimaforandringer og ekstremt vejr. De berørte industrier dækker over bl.a. landbrug, minedrift, energi, tung industri og produktion.

Ser man på et verdenskort, så er de mest sårbare geografiske områder store dele af det afrikanske kontinent, Asien (navnlig Kina), Mellemøsten, Østeuropa og i mindre grad Sydamerika. Selv i lande med en lavere gennemsnitlig sårbarhed i jobmarkedet er et betragteligt antal arbejdstagere tvunget til at forholde sig til konsekvenserne af klimaforandringerne og de økonomiske aspekter af den grønne omstilling.

Alle regioner i verden har vækstmuligheder i omstillingen mod bæredygtighed og nul-udledning, men når det kommer til jobskabelsesmulighederne, skiller Asien og Stillehavsregionen sig ud. Ud af de 300 millioner nye potentielle jobs vil 180 millioner jobs opstå i denne region.

Efterspørgslen efter arbejdskraft i nye, grønne industrier og jobkategorier vil drive udviklingen. Og ifølge Deloitte bliver kvalifikationerne hos arbejdstagerne næppe en udfordring. 80 procent af verdens arbejdstagere har nemlig allerede de kvalifikationer, som kræves i nul-udledningsøkonomien, fremgår det af rapporten.