DHI A/S

DHI indgår samarbejdsaftaler om havvindenergi i Vietnam

Del
DHI A/S indgår samarbejdsaftaler med to vietnamesiske organisationer under overværelse af Kronprinsparret i forbindelse med det danske erhvervsfremstød ”Creating a greener future together”.
Vinh Duong Quoc, Managing Director of DHI Vietnam, Mikael Kamp Sørensen, Executive Vice President of Energy & Ports i DHI, og Dr. Son, General Director of WRI (billede fra Udenrigsministeriet)
Vinh Duong Quoc, Managing Director of DHI Vietnam, Mikael Kamp Sørensen, Executive Vice President of Energy & Ports i DHI, og Dr. Son, General Director of WRI (billede fra Udenrigsministeriet)

DHI tilbyder digitale løsninger og teknologi, der understøtter havvindindustrien i hele processen fra anlæggelse til drift. DHI har været involveret i 80 % af etablerede havvindmølleparker på globalt plan og har 30 års erfaring med bæredygtig energi og beskyttelse af havets biodiversitet.

DHI deltager i disse dage i erhvervsfremstødet i Vietnam med deltagelse af Kronprinsparret, og besøget har til formål at styrke dansk-vietnamesiske relationer og udviklingen af den vietnamesiske havvindindustri. DHI har i den forbindelse yderligere styrket virksomhedens succesfulde relationer i landet ved at underskrive nye samarbejdsaftaler.

Mikael Kamp Sørensen, Executive Vice President of Energy & Ports i DHI, udtaler:“Vietnam oplever en markant stigning i landets energiforbrug, og Vietnam har en ambition om at gå fra de nuværende 4 GW vindenergi til 100 GW i 2045. Mere end halvdelen af denne energiproduktion skal stamme fra havvind. Vi er beærede over at dele vores know-how og erfaring med Vietnam, som har nogle af Asiens bedste betingelser for havvindenergi.”

DHI har samarbejdet med vietnamesiske organisationer og virksomheder i årtier gennem lokal tilstedeværelse og er klar til at samarbejde med Vietnam om at realisere deres potentiale for produktion af havvindenergi.

Erhvervsfremstødet afholdes af The Trade Council og Embassy of Denmark in Vietnam i partnerskab med DI, Dansk Erhverv, Danish Export Association, State of Green Denmark og Green Power Denmark.

Billeder

Vinh Duong Quoc, Managing Director of DHI Vietnam, Mikael Kamp Sørensen, Executive Vice President of Energy & Ports i DHI, og Dr. Son, General Director of WRI (billede fra Udenrigsministeriet)
Vinh Duong Quoc, Managing Director of DHI Vietnam, Mikael Kamp Sørensen, Executive Vice President of Energy & Ports i DHI, og Dr. Son, General Director of WRI (billede fra Udenrigsministeriet)
Download

Information om DHI A/S

DHI A/S
DHI A/S
Agern Allé 5
2970 Hørsholm

4516 9200https://www.dhigroup.com/

Om DHI

DHI A/S er en global digital rådgivningsvirksomhed med hovedsæde i Hørsholm. DHI A/S blev grundlagt i 1964 og beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere globalt. Vores ambition er at fremme den bæredygtige udvikling af jordens vand og hav.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Annette Mystek, DHI Global People & Communication på +45 2088 7770.

Følg pressemeddelelser fra DHI A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DHI A/S

DHI skal overvåge fugle og flagermus i banebrydende ny hollandsk havvindmøllepark15.2.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

Med en kombination af radarer, kameraer, akustiske sensorer og kunstig intelligens skal DHI være med til at bevise, at grøn energi og biodiversitet godt kan gå hånd i hånd. I Ecowendes kommende hollandske havvindmøllepark Hollandse Kust West, der vil sætte nye standarder for beskyttelse af dyreliv, skal DHI stå for den fuldt automatiserede overvågning af fugle og flagermus.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye