750.000 jyske elkunder slipper for nettarif i december
De 750.000 jyske husstande og virksomheder i Netselskabet N1’s forsyningsområde skal ikke betale for at få transporteret deres strøm i december. Transporten af strøm betales normalt som en særskilt tarif på kundernes elregning. Tariffen dækker over omkostninger til drift, såkaldt nettab, vedligehold og udvikling af det elnet, som sikrer, at der er strøm i kontakten. Dermed bliver elregningen lidt mindre i december.
- Vi står i en helt særlig situation, hvor mange danskere er voldsomt presset af de stigende energipriser. Vi ved godt, at det ikke i selv er nok til at redde julen, men ved helt at fjerne net-tariffen fra elregningen i december har vi gjort, hvad vi kan for at hjælpe kunderne i en trængt julemåned, siger Carsten Bryder Thejls, der er adm. direktør i N1.
Beslutningen betyder, at en husstand med to voksne og to børn sparer ca. 350 kroner på elregningen i december. Samlet bliver det til ca. 300 mio. kroner, som N1 giver i besparelse til kunderne.
Grøn omstilling kræver store investeringer i elnettet
Der er tale om en engangsbesparelse for december. Hvis vi som samfund fremadrettet skal imødegå de tårnhøje energipriser, skal der transporteres langt mere grøn strøm gennem elnettet. Det kræver massive investeringer, og det er baggrunden for, at det er nødvendigt igen at opkræve nettarifferne som normalt fra januar 2023.
- Vi er nødt til at balancere hensynet mellem kundernes økonomi på kort sigt og det langsigtede behov for at investere langt mere i elnettet for at understøtte den grønne omstilling. Hvis vi skal imødekomme samfundets stigende krav til elektrificering af transport og opvarmning, kræver det, at vi udbygger elnettet markant de kommende år, og det kan vi ikke finansiere, uden at kunderne bidrager via nettariffen, siger Carsten Bryder Thejls.
N1 har de seneste tre år udbetalt rabatter på nettariffen for samlet 1,5 milliarder kroner i medfør af den fusionsaftale, der blev indgået, da Norlys-koncernen blev dannet. 0-tariffen i december kommer oven i dette.
- Det er endnu ikke besluttet, om der derudover vil blive givet en yderligere rabat til net-kunderne i 2023. Men vi er meget bevidste om den pressede økonomiske situation, mange oplever i denne tid, siger Jesper Barslund, der er formand for bestyrelsen i N1 og koncerndirektør i Norlys.
Kontakter
Frederik Gelstoft SchmidtPresseansvarligNetselskabet N1
Tlf:30684279fresch@norlys.dkBilleder
Information om N1
N1 forsyner hver dag mere end 800.000 hjem og virksomheder i Jylland med strøm. Vi sørger for at vedligeholde, udbygge og fremtidssikre elnettet.
Vi investerer løbende i elnettet, så det kan løfte fremtidens behov. På den måde kan vi effektivt sikre høj leveringssikkerhed på strøm – både nu og for de næste generationer. En samfundsopgave, vi er stolte af at løse.
Følg pressemeddelelser fra N1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra N1
Elnetselskabet N1 ansætter ny administrerende direktør23.4.2024 09:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Lise Søgård Bering bliver ny administrerende direktør i Elnetselskabet N1, hvor fokus de kommende år er at sikre, at elnettet også i fremtiden kan understøtte den grønne omstilling og samtidig levere en endnu bedre kundeoplevelse.
Nu bliver elregningen billigere for danske familier31.3.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. april overgår elnetselskaber som N1 til sommertariffer, hvilket betyder, at prisen for at få transporteret strøm falder med omkring 50 procent i tidsrummet fra 6 om morgenen og frem til midnat.
N1's rabat til 800.000 elforbrugere i 2023 blev større end ventet20.3.2024 09:07:02 CET | Pressemeddelelse
Et højere elforbrug har betydet, at den ekstraordinære rabat, som N1 gav elforbrugerne i 2023, blev knap 50 millioner kroner større end forventet.
Netselskabet N1 skifter navn6.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er måske få bogstaver, men når Netselskabet N1 nu skifter navn til Elnetselskabet N1 og samtidigt får nyt logo og ny visuel identitet, er det både for at markere, at virksomheden er midt i en større transformation og for at understrege elnettets betydning for elektrificeringen af samfundet.
Nyt datadrevet beredskab blev født under stormfloden og mindskede antallet af strømafbrydelser9.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Da stormfloden ramte det sydøstlige Danmark, kunne Netselskabet N1 med et nyt analyseværktøj forudse, hvilke elstationer, der var i risiko for oversvømmelse, og mindske omfanget af strømnedbrud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum