N1

Elnetselskabet N1 ansætter ny administrerende direktør

Del

Lise Søgård Bering bliver ny administrerende direktør i Elnetselskabet N1, hvor fokus de kommende år er at sikre, at elnettet også i fremtiden kan understøtte den grønne omstilling og samtidig levere en endnu bedre kundeoplevelse.

Lise Søgård Bering, ny administerende direktør i Elnetselskabet N1. Foto: Alexandra Instituttet PR
Lise Søgård Bering, ny administerende direktør i Elnetselskabet N1. Foto: Alexandra Instituttet PR

Elnetselskabet N1 er i disse år i gang med en enorm opgave med at sikre, at elnettet kan transportere den øgede mængde strøm, som den gennemgribende elektrificering af samfundet medfører. For at udnytte elnettet mest effektivt skal N1 være et langt mere datadrevet selskab. Det skal også give bedre kundeindsigter, som gør det lettere at være N1-kunde og hurtigere at blive tilsluttet elnettet. Det bliver Lise Søgård Bering, der som ny administrerende direktør i N1 skal stå i spidsen for den opgave.

- Lise Søgård Bering kommer til at bidrage med et nyt digitalt og kundeorienteret fokus, og samtidig har hun en stor teknisk forståelse, evnen til at eksekvere og levere resultater. Det glæder mig, at vi i dag kan præsentere en ny direktør, der er hentet internt i Norlys-koncernen, siger Jesper Vinter Barslund, der er bestyrelsesformand for Elnetselskabet N1.

Lise Søgård Bering har mere end 20 års erfaring fra telebranchen, hvor hun primært har beskæftiget sig med digitalisering og kundeoplevelser samt udbygning og vedligeholdelse af infrastruktur. Hun har været i Norlys-koncernen siden 2018, senest som kommerciel direktør for Norlys’ digitale forretning. Derudover har hun været over 15 år i TDC i forskellige ledende stillinger senest som vicedirektør for Digital Transformation.

- De seneste år har det været et hovedfokus for mig at levere stærke digitale tv - og internet produkter og gode oplevelser til Norlys-kunder. Det tager jeg med mig til N1, for det skal være endnu lettere at være kunde hos N1. Samtidig bliver det en kerneopgave at gøre elnettet klar til at understøtte den grønne omstilling, siger Lise Søgård Bering.

Hun tiltræder som administrerende direktør i Elnetselskabet N1 den 1. maj.  Lise Søgård Bering overtager jobbet som administrerende direktør efter Carsten Bryder, der 1. april tiltrådte som direktør for Norlys’ fiberforretning.

Blå Bog Lise Søgård Bering

  • 2019-2024: Kommerciel direktør i Norlys’ digitale forretning
  • 2018-2019: Direktør for Service Provider & Infrastruktur i Eniig indtil fusionen til Norlys
  • 2002-2018: Forskellige direktørstillinger i TDC, senest som vicedirektør for Digital Transformation, Group People & Stakeholder Relations
  • 2024-nu: Bestyrelsesforperson i Alexandra Instituttet
  • Uddannelse: Cand.merc. i markedsøkonomi fra Handelshøjskolen i Århus
  • Lise Søgård Bering er født i Svendborg, opvokset i Kværndrup og bor i dag i Højbjerg ved Aarhus samme med sin mand og deres fire børn.

Kontakter

Billeder

Lise Søgård Bering, ny administerende direktør i Elnetselskabet N1. Foto: Alexandra Instituttet PR
Lise Søgård Bering, ny administerende direktør i Elnetselskabet N1. Foto: Alexandra Instituttet PR
Download

Om

Elnetselskabet N1 forsyner hver dag mere end 800.000 hjem og virksomheder i Jylland med strøm. Vi sørger for at vedligeholde, udbygge og fremtidssikre elnettet.

Vi investerer løbende i elnettet, så det kan løfte fremtidens behov. På den måde kan vi effektivt sikre høj leveringssikkerhed på strøm – både nu og for de næste generationer. En samfundsopgave, vi er stolte af at løse.

Følg pressemeddelelser fra N1

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra N1

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye