Lidl runder 1000 ungarbejdere efter en fordobling på 15 måneder

Der er rift om talenterne og arbejdskraften i detailbranchen, og derfor er dagligvarekæden Lidl meget opmærksom på, at det stiller nye krav til dem som arbejdsgiver. I slutningen af juli sidste år gik Lidl live med en kampagne på sociale medier med det klare formål: at få flere ungarbejdere i butikkerne. I samme ombæring hævede dagligvarekæden lønnen for netop ungarbejdere til 10 kr. mere i timen i forhold til overenskomsten.
Initiativerne har vist sig at bære frugt, da det er lykkedes Lidl at gå fra 490 ungarbejdere i juli 2021 til 1005 ungarbejdere i oktober 2022, og det er noget, der glæder HR-direktør, Hauke Daene, meget.
”Jeg er meget glad og stolt over, at vi har fået så mange nye, dygtige ungarbejdere ind i vores butikker de sidste 15 måneder, da mange brancher generelt higer efter arbejdskraft.”
Udvikling, fællesskab og 10 kr. mere i løn fastholder medarbejdere
Den lave ledighed og dermed konkurrencen om arbejdskraften er nogle af grundene til, at Lidl sidste sommer hævede ungarbejdernes løn. Samtidig er der hos dagligvarekæden stor fokus på at præsentere ungarbejderne for karrieremulighederne i Lidl tidligt i ansættelsesforløbet.
”Det er ingen hemmelighed, at det kan være svært at holde på ungarbejdere i længere tid, og derfor præsenterer vi dem tidligt i ansættelsesprocessen for Lidls karrierestige. For selvom vi har hævet lønnen, oplever vi stadig, at det er den personlige udvikling og fællesskabet i vores butikker, der holder på vores ansatte. Derfor er det områder, vi prioriterer højt,” fortæller Hauke Daene.
I Lidl tilbyder man flere uddannelser, der bidrager til at tilegne sig nye kompetencer, der kan omsættes til nye titler i dagligvarekæden. En af dem er Lidls butikselevuddannelse, som flere ungarbejdere tager, når de fylder 18 år. I løbet af de kommende år vil Lidl satse endnu mere på sin elevstrategi, og i år startede dagligvarekæden et rekordstort hold på 57 butikselever.
En god start på arbejdslivet
En af Lidls nu 1005 ungarbejdere er Aksel Slot. Han er 16 år, går i 10. Klasse, og siden november 2021 har han glædet sig til at gå på arbejde som ungarbejder i Lidl i Skalborg ved Aalborg.
”Inden jeg fik jobbet, handlede jeg ofte i butikken, og her kunne jeg tydeligt se, at medarbejderne hyggede sig sammen og havde et godt fællesskab. Det var et fællesskab, jeg godt selv gad være en del af,” fortæller Aksel Slot.
I dag er der ni ungarbejdere ansat i butikken i Skalborg, og spørger man Aksel om hvorfor, han tror, der er kommet så mange flere ungarbejdere i Lidl, er svaret klart:
”Udover fællesskabet, så tror jeg også, at det betyder meget, at opgaverne er så varierende, og at lønnen er god. Da jeg begyndte, sad jeg i kassen og trimmede butikken, nu laver jeg også andre opgaver. Når man først er en del af Lidl, er det meget nemt at udvikle sig og få mere ansvar. Det, tror jeg, motiverer mange på min alder, der gerne vil have en god start på arbejdsmarkedet”.
Aksel Slot håber på at fortsætte i butikken som enten salgsassistent eller elev, når han fylder 18 år.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidls nye butik i Hillerød er åbnet, og den er helt uden tobak og nikotin12.6.2025 18:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen blev snoren klippet til Lidls nye butik på Frederiksværksgade i Hillerød. Dermed har byen fået sin første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik, og kunderne strømmede til fra morgenstunden for at besøge den nye butik.
Ny Chief Customer Officer i Lidl: “Vi skal gøre Lidls kunder til fans”4.6.2025 10:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Mette Schacht Færch kommer fra en stilling som Global Vice President, Categories, Marketing & Consumer Experience i Danish Crown, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image. Nu skal hun styrke Lidls brand og sætte yderligere fokus på dagligvarekædens markante sundhedsinitiativer.
Med 20 års erfaring i bagagen er Kasper klar til at åbne ny Lidl-butik i Hillerød30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. juni kl. 8 åbner Lidl dørene til sin nye butik på Frederiksværksgade 154 i Hillerød. I front står en lokal og erfaren profil nemlig butikschef Kasper Pichard Nielsen, der ser frem til at hilse på kunderne i byens første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik. På åbningsdagen kan alle kunder se frem til friskbrygget kaffe, morgenmad og masser af gode åbningstilbud.
Begræns tilgængeligheden af tobaks- og nikotinprodukter: Nye tal viser opbakning til regeringens seneste udmelding28.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udmelding om at begrænse antallet af salgssteder for tobak og nikotinprodukter vækker stor opbakning i befolkningen, viser en ny undersøgelse. Lidl Danmark, som allerede har 24 tobaks- og nikotinfrie butikker, hilser udmeldingen velkommen og opfordrer til handling i hele branchen.
Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum