Konservatives effektiviseringer svarer til besparelser for 2,5 milliarder kroner på uddannelserne

UDDANNELSE
Det Konservative Folkeparti vil som en del af finansieringen af deres 2030-plan indføre et ”produktivitetskrav” i den offentlige sektor på 0,4 procent om året. Det kan betyde store besparelser på uddannelsesområdet.
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at besparelserne alene på folkeskoleområdet vil løbe op i 1,4 milliarder kroner. Det svarer til besparelser på 2.600 kroner per skoleelev i 2030.
”Det såkaldte ”produktivitetskrav” vil uden tvivl betyde markante besparelser på uddannelsesområdet, og det vil komme til at svække kvaliteten af undervisningen både i folkeskolen, på erhvervsuddannelserne, gymnasier og de videregående uddannelser,” siger Mie Dalskov Pihl, chef for registeranalyse i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Kvaliteten af vores folkeskoler står til at blive ramt hårdt, hvis Konservatives plan bliver til virkelighed. Det vil nemlig betyde, at hver skole står til at skulle spare cirka to lærere væk. Det vil give det samlede lærerteam mindre overskud til eleverne, og det går ud over kvaliteten af undervisningen,” siger Mie Dalskov Pihl
”Vi ved, at besparelser på uddannelsesområdet har en negativ effekt på samfundet. Det så man som konsekvens af omprioriteringsbidraget tilbage i 2015-2019, hvor flere uddannelsesinstitutioner kunne melde om, at besparelserne gik ud over kvaliteten af deres undervisning,” siger Mie Dalskov Pihl
Samfundsvæksten sættes på spil
På erhvervsuddannelserne svarer Konservatives ”produktivitetskrav” til 230 millioner kroner i besparelser. For gymnasierne gælder det 390 millioner kroner i forhold til i dag.
”Erhvervsuddannelserne spiller en vigtig rolle for vores økonomi og grønne omstilling, fordi vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Konservative med deres plan ønsker at spare, hvad der svarer til 3.800 kroner per årselev på erhvervsuddannelserne. Det vil hverken komme samfundet eller arbejdsgiverne til gode,” siger Mie Dalskov Pihl
”Samfundet tjener millioner på uddannelse, set over livet. Derudover er det med til at øget den enkeltes jobsikkerhed og indkomst. Derfor er det modstridende, når Det Konservative Folkeparti ønsker at indfører milliardbesparelser med et argument om at skabe vækst og fremgang i Danmark,” siger Mie Dalskov Pihl
Analysens hovedkonklusioner
- Det Konservative Folkeparti vil indføre såkaldte ”produktivitetskrav” i den offentlige sektor på 0,4 procent om året. På uddannelsesområdet vil det betyde besparelser på 2,5 milliarder kroner på folkeskolen, erhvervsuddannelserne, gymnasier og videregående uddannelser i 2030, set i forhold til i dag.
- I folkeskolen vil sparekravet betyde besparelser på 1,4 milliarder kroner i 2030 set i forhold til i dag. Det svarer til en besparelse på 2.600 kroner per skoleelev i 2030 eller 66.000 kroner per skoleklasse. Omregnet per skole svarer det til i gennemsnit 1,1 millioner kroner per skole og i lærerstillinger svarer besparelserne til omkring to lærere per skole.
- På erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser vil de konservatives sparekrav betyde, at skolerne i 2030 har skullet spare henholdsvis 230 millioner kroner og 390 millioner kroner i forhold til i dag. Det svarer til 3.800 kroner per årselev på erhvervsuddannelserne og 2.700 kroner per årselev på gymnasierne.
- De konservatives 2030-plan står dermed i kontrast til Venstres og Socialdemokratiet, der vil prioritere flere penge til et løft af erhvervsuddannelserne.
Så meget skal de enkelte uddannelser spare i 2030 med K’s ”produktivitetskrav”
Område |
Besparelser i 2030 |
Folkeskolen |
1,4 milliarder |
Ungdomsuddannelser |
700 millioner |
KVU/MVU |
200 millioner |
LVU |
300 millioner |
I alt |
2,5 milliarder |
Kilde: AE på baggrund af egne beregninger samt tal fra UFM og UVM.
Kontakter
Mie Dalskov PihlChef for registeranalyse
Tlf:26 20 40 36md@ae.dkMette Skov MyrupKommunikationskonsulent
Tlf:42 67 76 57my@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ministeriers fejlskøn beløber sig til 53 milliarder kroner om året15.5.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikernes handlerum kan have været begrænset af systematisk pessimistiske prognoser fra økonomiske ministerier, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Vi føder færre børn, og det er godt nyt for de offentlige finanser6.5.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske kvinder får markant færre børn end tidligere, og det kan have en positiv effekt på statens finanser, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes blandt andet, at staten får lavere udgifter til daginstitutioner og skoler.
30.000 unge mellem 25 og 29 år er uden job og uddannelse5.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af unge mellem 25 og 29 år, der ikke er i job og heller ikke er i gang eller færdig med en uddannelse, har ligget stille siden 2018, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kvinderne i gruppen har ofte psykiske lidelser, mens mændene ofte har en plettet straffeattest.
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum