Coop Danmark A/S

Rasmus Seebach og Coop sætter fokus på ensomhed

Del

Næsten 600.000 voksne danskere og et ukendt antal børn følte sig i 2021 svært ensomme. Fire år før var der 380.000 voksne, der oplevede svær ensomhed. En del af det voksende antal kan tilskrives Corona, men langt fra alle. Ensomhed rammer flere og flere.

Det er baggrunden for, at tre parter op til jul i år, har skabt et utraditionelt samarbejde, der vil gøre noget ved ensomheden.

De tre parter er sangeren og sangskriveren Rasmus Seebach, de 600 butikker i Coop-kæderne SuperBrugsen-Kvickly og Dagli´Brugsen samt Folkebevægelsen mod Ensomhed (som omfatter  flere end  90 organisationer, virksomheder mv., herunder Ældre Sagen og Dansk Røde Kors).

”En helt grundlæggende forudsætning for bekæmpelse af ensomhed er, at vi taler åbent om det, så det ikke er tabuiseret. Vores  vision er, at ingen i Danmark skal rammes af alvorlig ensomhed. Derfor er det vigtigt, at så markante aktører som Coop og Rasmus Seebach nu går ind med så stor en indsats, der synliggør og italesætter ensomhed,” siger Majken Lundberg,  Koordinator i  Folkebevægelsen mod Ensomhed. 

Rasmus Seebach har sammen med Lars Ankerstjerne og Andreas Sommer skrevet sangen Sig Du Ser Mig, som et bidrag til at sætte fokus på ensomhed.

”Jeg synes det er hjerteskærende, når mennesker – uanset alder - plages af ensomhed og er flove over at tale om det. Jeg håber og ønsker inderligt, at min sang kan være med til at fjerne fordomme og skabe åbenhed og dialog omkring ensomhed i Danmark,” siger Rasmus Seebach.

Coop har udviklet et helt særligt kalenderlys, der indeholder 25 dage. For at tydeliggøre, at for mange som oplever ensomhed kan julen være en ekstra svær tid, som man, mest glæder sig til er overstået - for: Vi tæller ikke alle ned til det samme. Lyset sælges fra i dag for 35 kr. i Kvickly-SuperBrugsen og Dagli´Brugsen over hele Danmark. 10 kr. pr. solgt lys går til Folkebevægelsen mod Ensomhed. Hvis de alle bliver solgt, vil det give en donation på 2 millioner kr.

”Vi er en virksomhed med 156 års historie bygget på fællesskab. Hele ideen i Coop – som jo er ejet af vores 1,9 million medlemmer - er at gøre tingene sammen. Derfor er det naturligt for os at bidrage til kampen mod ensomhed, og vi synes ikke, der er noget bedre tidspunkt til at gøre det, end julen,” siger bestyrelsesformand for Coop, Lasse Bolander.

Coop gennemfører frem til jul en omfattende kampagne på TV, sociale medier, i dagblade og butikker for at sætte fokus på ensomhed.

Yderligere information:

Majken Lundberg, Folkebevægelsen mod Ensomhed, 2974 7847

Kædedirektør Kenneth Pedersen, Kvickly-SuperBrugsen, 2097 2780

Bestyrelsesformand Lasse Bolander, Coop, 5159 4468 (via Jens Juul)

Nøgleord

Billeder

Download
Rasmus Seebach
Rasmus Seebach
Download

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Ny lukkelov kan koste over 30 lokalsamfund deres sidste butik7.2.2025 07:10:00 CET | Pressemeddelelse

Det kan få store konsekvenser for både butikkerne og de butiksansatte i mindre byer, hvis et forslag til en ny lukkelov bliver vedtaget i Folketinget. Regeringen vil gerne ændre lukkeloven, så butikkerne i byer med under 15.000 indbyggere kan holde åbent i de 12,5 helligdage, hvor de ellers i dag skal holde lukket. Det er for at undgå butiksdød i landets små byer ved at sørge for, at besøgende og turister ikke møder lukkede butikker i helligdagene, hvor der er flest besøg. ”Vi har sympati for hensigten med forslaget, men det kan have ret store og alvorlige konsekvenser for mange lokalsamfund, hvis man også tillader de store supermarkeder at holde åbent i helligdagene,” siger direktør for Coops kæde af lokale nærbutikker, Brugsen, Torben B. Andersen. ”Alene i vores kæde har vi op imod 30 butikker, der er byens sidste butik og som bliver alvorligt ramt, hvis store butikker i en radius af blot 5 km. får lov til at holde åbent de ekstra dage. Dertil kommer butikker fra andre aktører. Derfo

Kvickly og SuperBrugsen udvider åbningstiden med over 50.000 timer27.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

Der bliver bedre tid til at handle i Kvickly og SuperBrugsen. Fra 1. februar bliver den samlede årlige åbningstid i de to kæder nemlig øget med over 50.000 timer. Det sker ved, at butikker over hele Danmark allerede åbner kl. 7 alle dage, hvor det i dag typisk er kl. 8 eller 9. Og de lukker tidligst klokken 20 i hverdagene og tidligst kl. 19 i weekenderne. Her har især butikkerne uden for de største byer lukket 1-2 timer tidligere. ”Kvickly og SuperBrugsen henvender sig ikke mindst til børnefamilier. De har behov for størst mulig fleksibilitet i en travl hverdag. Med de nye, udvidede åbningstider håber vi at gøre indkøbene lidt nemmere for dem – og alle vores øvrige kunder,” siger kædedirektør for Kvickly og SuperBrugsen, Rikke Krause. Der vil være lokale forskelle, så man anbefales at tjekke sin lokale butiks nye åbningstider.

SuperBrugsen Øster Jølby skifter kæde17.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Den 1. april 2025 bliver SuperBrugsen Øster Jølby medlem af Danmarks største kæde af lokale dagligvarebutikker, Brugsen. ”For kunderne betyder skiftet en mere overskuelig butik og en butik, der fortsat har vores gode slagter- og delikatesseafdeling. For foreningen og forretningen betyder det, at vi får en bedre økonomi og dermed får en mere sikker fremtid,” siger formand Ole Sørensen, Øster Jølby Brugsforening. I Brugsen glæder man sig til at byde butikken i Øster Jølby velkommen i kæden: ”Det er en god butik og en brugsforening med en lang historie, som er stærkt forankret i lokalområdet. Rent omsætningsmæssigt passer butikken godt til vores koncept, hvor butikken vil få bedre mulighed for at fokusere på det de er dygtige til. Vi vil sammen med uddeler Per Larsen og hans team, gøre alt hvad vi kan for, at konverteringen bliver samme succes, som vi har set andre steder i landet,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen. Medarbejderne i butikken fortsætter uændret i det nye kædek

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye