Den Grønne Ungdomsbevægelse

Grøn storm rammer Vejle

Del
Torsdag d. 20 ankom 55 unge aktivister til Vejle fra Den Grønne Ungdomsbevægelse. De er i gang med en “grøn storm”, hvor de vil oversvømme byer over hele landet med flyers, plakater, demonstrationer og aktioner. De tager rundt i landet med det formål at indgå i dialog med borgere om vigtigheden af at stemme grønt til det kommende folketingsvalg d. 1. november.

“I 2019 fik vi et valg med tomme klimaløfter. Efter dette valg skal og må vi have klimahandling. En ambitiøs klimapolitik er altafgørende for at sikre fremtidens levegrundlag i alle landets afkroge, og derfor har vi valgt at lade den “Grønne Storm” rase over Danmark” lyder det fra Christian Fromberg, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse. 

Aktivisterne blev taget godt imod af Vejles aktivister og borgere. Der er blevet uddelt 3000 informative flyers om hvilke partier, der vil levere reel klimahandling efter valget samt hængt  plakater op der opfordrede til at stemme grønt. 

“Klimapolitik vedrører os alle, og det er meget vigtigt, at den grønne omstilling foregår på et socialt retfærdigt grundlag. Vi ønsker derfor ikke kun at gøre folk opmærksomme på alvoren af klimakrisen, men også høre og forstå hvilke bekymringer og udfordringer der findes blandt befolkningen særligt uden for København” siger Jens Emborg Bünemann, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse 

Bussen, som startede i København torsdag d. 20, kører videre mod Aarhus, Randers, Aalborg, Silkeborg og Odense.

Kontakter

Billeder

Information om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse
Grundtvigs Sidevej 2
1865 Frederiksberg C

+45 ‪30 63 66 36https://www.dgub.dk/

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Unge over hele skandinavien går på gaden mod norsk olie16.1.2025 09:05:46 CET | Pressemeddelelse

Over hele Skandinavien demonstrerer unge torsdag formiddag mod de 53 nye olielicenser, som den norske regering tirsdag uddelte til olieindustrien på en konference i den norske by Sandefjord. Konferencen blev blokeret af aktivister, som krævede en akut udfasningsplan for olie. Dette budskab bliver nu støttet op af unge i Stockholm, Oslo og København, som kritiserer, at Norge ekspanderer olieproduktionen alt imens klimakrisen eskalerer, Californien står i flammer og Norden desperat har brug for grøn og pålidelig energi i en europæisk energikrise.

Danske unge, bedsteforældre og Greta Thunberg blokerer norsk oliekonference14.1.2025 11:39:45 CET | Pressemeddelelse

Danske unge har her til formiddag tilsluttet sig norske aktivister og bedsteforældre samt Greta Thunberg i at blokere en oliekonference i Norge. Mens Los Angeles brænder, mødes norske oliechefer og politikere for at fejre offentliggørelsen af dusinvis af nye olielicenser. Licenser der endnu engang skal udvide den norske fossile produktion. De unge vil stoppe oliechefernes skåltaler og blokerer tirsdag hele konferencen med et krav om en udfasningsplan.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye